1Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle.
1A zase som pozdvihol svoje oči a videl som a hľa, kniha letela.
2Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred."
2A riekol mi: Čo vidíš? A ja som povedal: Vidím letieť knihu, ktorej dĺžka je dvadsať lakťov a jej šírka desať lakťov.
3Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udgår over hele Landet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gået fri, og alle, som sværger, er nu længe nok gået fri.
3A riekol mi: To je kliatba, ktorá vychádza na tvár celej zeme. Lebo každý, kto ukradne, bude odprataný podľa nej z jednaj strany, a každý, kto bude prisahať, bude odprataný podľa nej z druhej strany.
4Jeg lader den udgå, lyder det fra Hærskarers HERRE, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mit Navn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem med Tømmer og Sten."
4A spôsobím to, aby vyšla, hovorí Hospodin Zástupov, a prijde na dom zlodeja a na dom toho, kto prisahá v mojom mene falošne, a bude prebývať prostred jeho domu a zničí ho i jeho drevá i jeho kamene.
5Derpå trådte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig: "Løft dine Øjne og se, hvad det er, som kommer der!"
5Potom vyšiel anjel, ktorý hovoril so mnou, a riekol mi: Nože pozdvihni svoje oči a vidz, čo je to, čo to tu vychádza!
6Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det er Efaen, som kommer." Og han vedblev: "Det er deres Brøde i hele Landet."
6A ja som povedal: Čo je to? A riekol: Toto vychádza miera efa. A doložiac riekol: To je ich vzhľad na celej zemi.
7Og se, et Blylåg løftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.
7Potom hľa, nejaký olovený kruh sa zdvihol. A to bola jedna žena, ktorá sedela prostred efy.
8Og han sagde: "Det er Gudløsheden!" Så stødte han hende ned i Efaen og slog Blylåget i over Åbningen.
8A ďalej riekol: Toto je tá bezbožnosť. A hodil ju doprostred efy a potom hodil to olovené závažie na jej ústie.
9Og jeg løftede mine Øjne og skuede, og se, to Kvinder kom båret af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de løftede Efaen op mellem Himmel og Jord.
9A pozdvihnúc svoje oči videl som a hľa, dve ženy vychádzaly a vietor v ich krýdlach, a maly po dvoje krýdel, ako sú krýdla bociana, a vyzdvihly efu hore medzi zem a medzi nebo.
10Så spurgte jeg Engelen, som talte med mig: "Hvor bærer de Efaen hen?"
10A povedal som anjelovi, ktorý hovoril so mnou: Kam to nesú tú efu?
11Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og når det er rejst, sætter de hende der, hvor hendes Sted er."
11A riekol mi: Vystaviť jej dom v zemi Sineáre. A keď bude pripravený, tam ju položia na jej podstavci.