¹(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

²skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

³der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

⁴for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

⁵Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

⁶De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

⁷Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

⁸han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

⁹alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

¹⁰de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!