1Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!
1Bizi değil, ya RAB, bizi değil,Sevgin ve sadakatin uğruna,Kendi adını yücelt!
2Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"
2Niçin uluslar:‹‹Hani, nerede onların Tanrısı?›› desin.
3Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
3Bizim Tanrımız göklerdedir,Ne isterse yapar.
4Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
4Oysa onların putları altın ve gümüşten yapılmış,İnsan elinin eseridir.
5de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
5Ağızları var, konuşmazlar,Gözleri var, görmezler,
6de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;
6Kulakları var, duymazlar,Burunları var, koku almazlar,
7de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
7Elleri var, hissetmezler,Ayakları var, yürümezler,Boğazlarından ses çıkmaz.
8Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
8Onları yapan, onlara güvenen herkesOnlar gibi olacak!
9Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
9Ey İsrail halkı, RABbe güven,Odur yardımcınız ve kalkanınız!
10Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
10Ey Harun soyu, RABbe güven,Odur yardımcınız ve kalkanınız!
11de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.
11Ey RABden korkanlar, RABbe güvenin,Odur yardımcınız ve kalkanınız!
12HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
12RAB bizi anımsayıp kutsayacak,İsrail halkını,Harun soyunu kutsayacak.
13velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.
13Küçük, büyük,Kendisinden korkan herkesi kutsayacak.
14HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
14RAB sizi,Sizi ve çocuklarınızı çoğaltsın!
15velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
15Yeri göğü yaratan RABSizleri kutsasın.
16Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.
16Göklerin öteleri RABbindir,Ama yeryüzünü insanlara vermiştir.
17De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
17Ölüler, sessizlik diyarına inenler,RABbe övgüler sunmaz;
18Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!
18Biziz RAB'bi öven,Şimdiden sonsuza dek. RAB'be övgüler sunun!