1(Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?
1Niçin kötülüğünle böbürlenirsin, ey kabadayı,Tanrının sadık kullarına karşıBütün gün dilin yıkım tasarlarKeskin ustura gibi, ey hilekâr.
2Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,
3İyilikten çok kötülüğü,Doğru konuşmaktan çok yalanı seversin. |iSela
3du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.
4Seni hileli dil seni!Her yıkıcı sözü seversin.
4Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
5Ama Tanrı seni sonsuza dek yıkacak,Seni kapıp çadırından fırlatacak,Yaşam diyarından kökünü sökecek. |iSela
5Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.
6Doğrular bunu görünce korkacak,Gülerek şöyle diyecekler:
6De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:
7‹‹İşte bu adam, Tanrıya sığınmak istemedi,Servetinin bolluğuna güvendi,Başkalarını yıkarak güçlendi!››
7"Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"
8Ama ben Tanrının evinde yeşeren zeytin ağacı gibiyim,Sonsuza dek Tanrının sevgisine güvenirim.
8Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.
9Sürekli sana şükrederim yaptıkların için,Sadık kullarının önünde umut bağlarım,Çünkü adın iyidir.
9Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.