¹Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,

¹Kakaliliua-na ompi' -ompi', doko' kupopokiwoii-koi ihi' Kareba Lompe' to kuparata-kokoi. Nitarima-mi Kareba Lompe' toe pai' moroho pepangala' -ni duu' tempo toi.

²ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.

²Tehore-mokoi ngkai huku' jeko' -ni, asala moroho pongkakamu-ni Kareba Lompe' to kuparata-kokoi toe, nee-neo' mpai' uma ria tuju-na pepangala' -ni.

³Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder,efter Skrifterne;

³Kareba Lompe' to kuparata-kokoi toe ompi', to kutarima wo'o-kuwo. To poko-na mpu'u: Kristus mate mpotolo' jeko' -ta, hewa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli'.

⁴og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;

⁴Ratana-i, pai' hi eo katolu-na rapotuwu' nculii' -imi, hewa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli'.

⁵og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;

⁵Oti toe, napopehuwu-mi woto-na hi Petrus, oti toe hi ana'guru-na to ntani' -na wo'o.

⁶derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.

⁶Oti toe, mehupa' wo'o-imi hi lima atu labi tauna hangkani lau. Kaworia' -ra tuwu' -pidi duu' tempo toi, aga ba hangkuja dua-ra mate-ramo.

⁷derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;

⁷Oti ngkai ree, mehupa' wo'o-imi hi Yakobus, pai' hi hawe'ea suro-na.

⁸men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;

⁸Ka'omea-na lia, mehupa' wo'o-imi hi aku'. Aku' -e-kuwo, uma-a hewa suro-na to ntani' -na. Aku' -le jadi' suro Pue' Yesus ncorobaa hi tempo to uma rasangka, hewa ana'lei to putu hi eo to ko'ia wula-na.

⁹thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

⁹Apa' aku' suro Pue' Yesus to tepatu'ai lia tuwu' -ku ngkai hawe'ea suro-na. Kakoo-kono-na, uma-a natao rahanga' suro-na, apa' ri'ulu kubalinai' -ra topetuku' Alata'ala.

¹⁰Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.

¹⁰Aga ngkai ahi' pai' petulungi-na Alata'ala, pai' alaa-na jadi' hewa tohe'i-ama-kuwo. Pai' ria mpu'u kalaua-na ahi' pai' petulungi-na hi aku'. Apa' aku' -mi to meliu pobago-ku ngkai hawe'ea suro Pue' Yesus to ntani' -na. Aga uma hante karohoa-ku moto. Ahi' pai' petulungi-na Pue' -hanale to mporohoi-ae.

¹¹Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.

¹¹Jadi', ba ngkai hema ni'epe Kareba Lompe' toe, ba ngkai aku' ba ngkai suro to ntani' -na, uma mpenara'. Poko-nale, toe-mi-hawo to kipalele, pai' toe-mi to nipangala'.

¹²Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?

¹²Jadi', ane ntoa' kipalele-mi karapotuwu' -na nculii' Kristus ngkai kamatea-na, ha napa pai' ria-koi to ncapuaka katuwu' -ra nculii' tauna to mate hi Eo Kiama-e?

¹³Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.

¹³Ane makono uma-rada tuwu' nculii' to mate-e, tantu wae wo'o-hawo Kristus uma-i rapotuwu' nculii'.

¹⁴Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.

¹⁴Pai' ane uma-i makono Kristus tuwu' nculii', uma ria kalaua-nakai mpopalele Kareba Lompe', uma wo'o ria tuju-na pepangala' -ni, apa' mepangala' -koi hi kareba to uma makono.

¹⁵Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.

¹⁵Melabi ngkai toe, monoa' -mi kamosabi' boa' -kai, apa' hi rala hanga' Alata'ala ki'uli' kanapotuwu' -na nculii' Kristus. Hiaa' ane makono mpu'u tauna to mate uma mpai' rapotuwu' nculii', batua-na, Alata'ala uma mpotuwu' nculii' -i Kristus.

¹⁶Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.

¹⁶Apa' ane uma-ra-hawo rapotuwu' nculii' tauna to mate-e, tantu wae wo'o-wadi-hawo Kristus uma-i-hawo rapotuwu' nculii'.

¹⁷Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;

¹⁷Pai' ane uma mpu'u-i-hawo rapotuwu' nculii', uma ria kalaua-na pepangala' -ni, uma-koi tebahaka ngkai huku' jeko' -ni.

¹⁸da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.

¹⁸Pai' wae wo'o, to Kristen to mpolia' mate-ramo, bate mate rala jeko' -ra-ramo pai' -ra mpotoa' naraka.

¹⁹Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.

¹⁹Ane rapa' -na Kristus mpotulungi-ta bula-ta tuwu' hi dunia' toi, pai' hudu ree-wadi petulungi-na hi kita', batua-na ngkai hawe'ea tauna hi dunia' kita' toi-mi-tana to mpe'ahii' lia.

²⁰Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.

²⁰Tapi' to makono: rapotuwu' nculii' mpu'u-imile Kristus-e. Pai' katuwu' -na nculii' toe hewa janci karapotuwu' -ra nculii' wo'o mpai' hawe'ea topetuku' -na to mate.

²¹Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.

²¹Apa' ngkai jeko' tau hadua pai' alaa-na manusia' kana mate, wae wo'o ngkai pobabehi tau hadua pai' alaa-na manusia' to mate rapotuwu' nculii'.

²²Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.

²²Hawe'ea tauna to mosidai' hante Adam kana mate. Wae wo'o hawe'ea to mosidai' hante Kristus bate mporata katuwua' to bo'u.

²³Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.

²³Aga hore-hore pomeduncu-na: To lomo' -na tuwu' nculii', Kristus. Pai' hi karata-na nculii' hi rala dunia', lako' rapotuwu' nculii' wo'o-rada tauna to napobagia.

²⁴Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.

²⁴Oti toe-di mpai', lako' rata kahudua dunia'. Kristus mpodagi hawe'ea topoparenta pai' hawe'ea to mokuasa pai' to mobaraka', pai' -i moparenta jadi' Magau'. Oti toe, pai' natonu huraa kamagaua' -na hi Alata'ala to Tuama.

²⁵Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.

²⁵Apa' Kristus kana moparenta jadi' Magau' duu' -na Alata'ala mpopengkoru hawe'ea bali' -na hi Hi'a.

²⁶Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.

²⁶Jadi', ane napotuwu' nculii' hawe'ea topetuku' -na pai' uma-pi ria kamatea, ma'ala ta'uli' nadagi-mi bali' -na to ka'omea-na, toe-mi kamatea.

²⁷Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -

²⁷Hewa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli': "Alata'ala mpopengkoru hawe'ea-na hi Hi'a." Jadi' monoto-mi ta'inca: bate hawe'ea-na mpai' rapopengkoru hi Kristus. Sampale to uma rapopengkoru hi Hi'a, muntu' Alata'ala-wadi, apa' Hi'a-mi to mpopengkoru hawe'ea-na hi Kristus.

²⁸når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.

²⁸Jadi', ane hawe'ea-na-damo rapopengkoru hi Kristus, Hi'a wo'o-hawo mpai' mengkoru hi Tuama-na, apa' hewa to ku'uli' we'i, Alata'ala-mi to mpopengkoru hawe'ea-na hi Hi'a. Ngkai ree-damo mpai', pai' Alata'ala mpoparentai hawe'ea-na pai' meliu kabohe hanga' -na ngkai hawe'ea-na.

²⁹Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?

²⁹Beiwa-mi ompi', ane makono mpu'u tauna to mate uma-pi mpai' tuwu' nculii', napa pai' ria-ra tauna to raniu' mposulewata doo-ra to mate? Ane uma mpu'u-hawo mpai' tuwu' nculii' tomate-e, napa pai' rababehi ada-ra toe?

³⁰Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?

³⁰Pai' kai' wo'o, neo' uma ria kaputua-nakai rapongasai' bali' -kai sabana mpokeni-kai Kareba Lompe'. Hiaa' ane uma mpu'u-hawo rapotuwu' nculii' tomate-e, napa-mi kalaua-na hawe'ea to kitodohaka toe?

³¹Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.

³¹Aku' -le, butu eo-na olo' mpobira' -a tuwu' sabana pobago-ku mpokeni Kareba Lompe'. Mpu'u ompi'! Napa to ku'uli' -kokoi makono lia, pai' bohe mpu'u nono-ku sabana koi' ompi', apa' mepangala' -mokoi hi Pue' -ta Kristus Yesus.

³²Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."

³²Hi rehe'i-a hi ngata Efesus, ria-ama hangkani radulu tauna to buko' mpobinata. Hiaa' ane rapa' -na kutodohaka hawe'ea toe bula-ku tuwu' hi wongko dunia' toi, pai' tauna to mate uma-pi tuwu' nculii', napa-mi-kuwo kalaua-na? Ane tomate uma mpai' rapotuwu' nculii', agina lau-pi ngkoni' pai' nginu-tamo mpali' kagoea', apa' mepulo romengi mpai', mate-tamo, pai' hudu ree-wadi katuwu' -ta. Wae-mi lolita tauna hantongo'.

³³Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

³³Neo' -koi ma'ala rabagiu! Ane nituku' -ra to mposapuaka katuwu' -ra nculii' tomate, po'ingku-ni to lompe' mobali' jadi' dada'a wo'o mpai'.

³⁴Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.

³⁴Toe pai' ku'uli' -kokoi: Pakanoto-mi nono-ni hewa to kasipato' -na, bahakai-mi mpobabehi jeko'. Apa' ria-pidi-koi to ko'ia monoto nono-ni mpo'inca Alata'ala. Lolita-ku tohe'i-e, ku'uli' bona me'ea' -koi.

³⁵Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"

³⁵Tantu ria-ra to mpekune': "Ha beiwa-hawo tomate bisa rapotuwu' nculii' -e? Woto to beiwa mpai' to rawai' -rakae?"

³⁶Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.

³⁶Wojo mpu'u tauna to mpekune' hewa tetu! Ane mpotuja' -ta ba napa-napa, tinuja' -ta ko'ia tuwu' ane uma-i ratana pai' ra'urihi hewa tomate ncala'.

³⁷Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.

³⁷Pai' napa to tatuja', unto' mara-i-wadi, ba pae-i ba tinuja' to ntani' -na. Uma-hawo tapuna' hi rala tana' hamuli to ntali kaho-na pai' rau-na. Unto' mara-wadi-hawo to tatuja' -e.

³⁸Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.

³⁸Ka'oti-na ratuja', Alata'ala mpotuwu' -i ntuku' konoa-na, duu' -na mehupa' tumai hangkaho pae ba napa-i, butu nyala unto' tuwu' hore-hore ntuku' lence-ra moto-ra-rawo.

³⁹Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.

³⁹Ane tapekiri wo'o hawe'ea binata to tuwu' hi wongko dunia', uma ntumuu hibalia lence-ra. Manusia', kahanyala-na lence-ra. Danci, kahanyala-na lence-ra. Uru, kahanyala-na lence-ra. Butu nyala binata, hore-hore ntani' -na lence-ra.

⁴⁰Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

⁴⁰Wae wo'o to hi langi', hewa eo, wula pai' betue', uma hibalia hante to hi dunia'. To hi langi' -hawo, kahanyala-na kancola-ra, pai' to hi dunia' kahanyala-na kancola-ra.

⁴¹Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.

⁴¹Pehini eo kahanyala-na. Pehini wula, pehini betue' hore kahanyala-na wo'o. Bangku' betue' -betue' -hawoe', hore-hore hanyala moto wo'o-rawo pehini-ra.

⁴²Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;

⁴³Wae-mi mpai' tomate-e ane tuwu' nculii' -ra. Bula-ta tuwu' hi dunia' toi, lente pai' mpe'ahii' woto-ta. Ane mate-ta mpai', woto-ta ratana pai' jadi' pope. Aga ane rapotuwu' nculii' -tapa mpai', rabalii' -mi woto-ta toi jadi' woto to moroho pai' ncola, to uma-pi mate ba jadi' pope.

⁴³det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;

⁴⁴To ratana, woto-ta to natao tuwu' hi dunia' toi. Aga ane rapotuwu' nculii' -ta-damo mpai', rabalii' woto-ta jadi' woto to natao mo'oha' hi suruga sabana baraka' Inoha' Tomoroli'. Woto-ta tempo toi, woto to natao mo'oha' hi dunia'. Woto-ta hi eo mpeno, woto to natao mo'oha' hi suruga.

⁴⁴der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.

⁴⁵Hewa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli': Alata'ala mpajadi' manusia' to lomo' -na, to rahanga' Adam, pai' nawai' -i katuwua'. Aga Kristus ma'ala rahanga' Adam to ka'omea-na. Hi'a to mpowai' -ta katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na.

⁴⁵Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.

⁴⁶Alata'ala uma kaliliu mpobalii' woto-ta bona natao-ta mo'oha' hi suruga. To lomo' -na nawai' -taka, woto-ta to natao mo'oha' hi dunia' toi. Mpeno-damo pai' lako' nawai' -ta woto to natao mo'oha' hi suruga.

⁴⁶Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.

⁴⁷Manusia' to lomo' -na rapajadi' ngkai tana', pai' -i mo'oha' hi wongko dunia' toi. Aga Kristus ma'ala rahanga' Adam karodua-na. Hi'a, ngkai suruga-i-hana.

⁴⁷Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.

⁴⁸Hawe'ea tauna hi dunia', tuwu' hewa Adam, apa' muli-na omea-ta. Aga hawe'ea to mosidai' hante Kristus mporata katuwua' to ngkai suruga, hewa katuwu' -na Kristus.

⁴⁸Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.

⁴⁹Tempo toi, katuwu' -ta hewa katuwu' -na Adam, apa' woto-ta woto to natao mo'oha' hi dunia' -pidi. Mpeno-damo pai' lako' tuwu' -ta hewa Kristus, pai' nto'u toe mpai' woto-ta natao mo'oha' hi suruga.

⁴⁹Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!

⁵⁰Ompi' -ompi', patuju-ku hewa toi: woto-ta hi dunia' toi rapajadi' ngkai ihi pai' raa'; uma-ta mpai' ma'ala mo'oha' hi rala Kamagaua' Alata'ala to hi suruga hante woto-ta to hewa toi. Uma-ta ma'ala mo'oha' hi suruga hante woto-ta to bisa mate toi, apa' uma-hana ria kamatea hi ria.

⁵⁰Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.

⁵¹Jadi', bona ni'inca, ku'uli' -kokoi tudui' to ko'ia napopehuwu Alata'ala ngkai owi, aga napopehuwu-mitaka tempo toi. Ane rata nculii' -ipi mpai' Pue' Yesus, ria-ta-pidi to ko'ia mate. Aga hawe'ea-ta bate kana rabalii', lompe' to tuwu' -pidi lompe' to mate-ramo.

⁵¹Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles

⁵²Tohe'e mpai' jadi' ncorobaa, rala-na hampinisi mata, nto'u karatuwui' -na sangkakala to ka'omea-na. Apa' nto'u sangkakala toe ratuwui', tomate rapotuwu' nculii' hante katuwua' to uma ria kahudua-na, pai' kita' to tuwu' -pidi rabalii' wo'o-tamo-tawo.

⁵²i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.

⁵⁴Apa' woto-ta to bisa mate pai' jadi' pope tohe'i-e, kana rabalii' jadi' woto to uma ria kamatea-na pai' to uma jadi' pope. Jadi', ane rabalii' mpu'u-damo woto-ta tohe'i-e, lako' ree-di mpai' kadupa' -na lolita to te'uki' hi rala Buku Tomoroli' owi to mpo'uli': Alata'ala mpodagi kamatea, uma-pi ria kamatea."

⁵³Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.

⁵⁵Alata'ala mpobahaka-ta mpai' ngkai hawe'ea to mpokeni kamatea, uma-pi mpai' ria kuasa-na kamatea hi kita'.

⁵⁴Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."

⁵⁶Manusia' kana mate sabana jeko'. Pai' jeko' manusia' kana rahuku' apa' mpotiboki Atura Pue'.

⁵⁵"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"

⁵⁷Aga tarima kasi ta'uli' hi Alata'ala, apa' nabahaka-tamo ngkai hawe'ea toe we'i, pai' nawai' -ta pedagia, sabana petauntongoi' -na Yesus Kristus Pue' -ta.

⁵⁶Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

⁵⁸Ngkai toe-mi ompi' -ompi' to kupe'ahi', pakaroho pepangala' -ni, neo' -koi mogego', baka' oa' -koi mpobago bago Pue', apa' ni'inca moto-hawo napa to nipobago-ki Pue' uma-hawo mpai' bayangi', bate ria hiwili-na.

⁵⁷Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

⁵⁸Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.