¹Men hvad det angår, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;

¹Kakaliliua-na ompi', mpotompoi' -a pompekunea' -ni to hi rala sura-ni to nipakatu-ka. Makono-di, lompe' ane tomane uma motobinei-e.

²men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.

²Aga aku' mpo'uli', agina tomane mpotobine tobine-na moto-hawo, pai' tobine mpotomane tomane-na moto, bona neo' ria to mogau' sala' hewa to lalau.

³Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes også Hustruen Manden.

³Uma lompe' ane tomane mpolaahi tobine-na ba tobine mpolaahi tomane-na, alaa-na uma-rapa hampoturua lau. Tomane kana mpo'ihii' gau' ncamoko hi tobine-na, wae wo'o-hawo tobine hi tomane-na. Butu dua-nara hore mpo'ihii' pogau' himpau hira'.

⁴Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.

⁴Tobine uma ma'ala mpo'uli': "Woto-ku, anu-ku moto-kuwo." To mpohawai' -i, tomane-na. Wae wo'o tomane uma ma'ala mpo'uli' woto-na anu-na moto-hawo. To mpohawai' -i, tobine-na.

⁵Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for så atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formå at være afholdende.

⁵Koi' tomane pai' tobine neo' himpau momelaahi alaa-na uma-koi hincoria hewa ada to ncamoko. Ane rapa' -na mpali' loga mosampaya-koi, pai' kahibaliaa-ni uma hincoria ba hangkuja kahae-na, ma'ala moto. Aga ane hudu-damo tempo toe, hincoria wo'o-mokoi. Apa' ane uma hewa toe-koi, mojoli lia-koi nasori seta mogau' sala' apa' uma nikulei' ntaha konoa-ni.

⁶Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.

⁶To ku'uli' toi, bela hawa'. To ku'uli' -le, ane kahibaliaa-ni uma hincoria ba hangkuja kahae-na, ma'ala moto.

⁷Jeg ønsker dog, at alle Mennesker måtte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Nådegave fra Gud, den ene så, den anden så.

⁷Kakoo-kono-na, kupokono lia ane hawe'ea tauna loa hewa aku'. Aga uma hawe'ea tauna mporata pakulea' bona uma motobinei ba uma motomanei. Butu dua tauna hore-hore mporata pakulea' ngkai Alata'ala, hadua hewa toi hadua hewa tetu.

⁸Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.

⁸Hi tauna to loa pai' hi tobine tobalu, ohe'i lolita-ku: lompe' lau ane bate-ni loa hewa aku'.

⁹Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.

⁹Aga ane uma-koi ntaha, agina lau-pi ncamoko-koi. Apa' lompe' lau-pi ncamoko, ngkai hina-ni ncamoko uma nidadahi mpotaha.

¹⁰Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand;

¹⁰Hi ompi' -ompi' to ncamoko-mi, ohe'i hawa' -ku-- aga bela aku' pue' lolita, Pue' Yesus-hana pue' lolita: tobine to motomanei, neo' -i mpogaa' -ki tomane-na.

¹¹(men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.

¹¹Tapi' ane mpolia' napogaa' -miki, neo' -ipi motomanei. Ane uma wae, agina mpokanculihii-i tomane-na. Pai' tomane wo'o-hawo, neo' mpogaa' -ki tobine-na.

¹²Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, så forlade han hende ikke!

¹²Kakaliliua-na, hi ompi' -ompi' to ntani' -na, ohe'i lolita-ku-- tohe'i aku' moto-mi pue' lolita, uma ria hawa' ngkai Pue': ane ria hadua tomane to Kristen to mpotobine to bela-i to Kristen, hiaa' tobine-na toei dota tida hante hi'a, neo' napogaa' -ki.

¹³Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, så forlade hun ikke Manden!

¹³Wae wo'o ane tobine to Kristen to mpotomane to bela-i to Kristen, bo tomane-na toei dota tida dohe-na, neo' napogaa' -ki.

¹⁴Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.

¹⁴Apa' tomane to uma mepangala' tetui, tetonu hi Pue' -imi sabana tobine-na. Pai' tobine to uma mepangala' tetonu hi Pue' wo'o-imi-hawo sabana tomane-na to mepangala'. Ane ke uma hewa toe, tantu ana' -ni hibalia ana' -ra to uma mpo'incai Pue'. Tapi' toe-e, ana' -ni bate tetonu hi Pue' -ramo sabana pepangala' totu'a-ra to hadua.

¹⁵Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.

¹⁵Tapi' ane tauna to uma mepangala' hi Pue' tetui doko' mogaa', pelele' moto-imi. Hi gau' tohe'e, tobine ba tomane to mepangala' hi Pue' uma tehoo' hi ada poncamoko. Tapi' Alata'ala mpokio' -ta jadi' ana' -na bona tuwu' hintuwu'.

¹⁶Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?

¹⁶Apa' uma ta'incai: meka' iko tobine mpokeni tomane-nu mepangala' hi Pue', ba iko tomane mpokeni tobine-nu mepangala' hi Pue'.

¹⁷Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.

¹⁷Hi butu dua tauna Pue' mpowai' tuwu' to mosisala: ria-ta to loa, ria to motobinei, ria to tuwu' batua, ria to tuwu' maradika. Jadi', ane Alata'ala mpokio' -ta jadi' to Kristen, tatuku' -imi hi rala katuwu' -ta, hewa katuwu' -ta ami'. Toe-mi hawa' to kutudui' -raka hawe'ea to Kristen hi butu ngata kahilouaa-ku.

¹⁸Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!

¹⁸Rapa' -na hadua to Yahudi, mepangala' -imi hi Pue' Yesus, uma mingki' nabahaka Katoyahudi-na. Wae wo'o ane tauna to bela-i to Yahudi mepangala' hi Pue' Yesus, uma mingki' mpopetini' -i jadi' to Yahudi.

¹⁹Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.

¹⁹Apa' hi poncilo Alata'ala, ratini' -ta ba uma-ta ratini', uma omea ria tuju-na. To motuju-le, mpotuku' hawa' Alata'ala.

²⁰Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!

²⁰Butu dua tauna, nau' ba beiwa katuwu' -ra, ane Alata'ala mpokio' -ra mepangala' hi Pue' Yesus, agina mpotuku' -ra Pue' hi rala katuwu' -ra toe.

²¹Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du også kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!

²¹Ane rapa' -na tuwu' batua-ta, pai' -ta nakio' Alata'ala jadi' to Kristen, neo' tapopeda' nono. Bate tuwu' batua moto-mi. Tapi' ane ria-hawo kalogaa-ta tebahaka ngkai kabatua-ta, mengkabahaka-tamo.

²²Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.

²²Ba tuwu' batua-ta ba tebahaka-tamo, hibalia-wadi hi poncilo Alata'ala. Apa' hadua batua to nakio' Alata'ala mepangala' hi Pue' Yesus, tebahaka-imi ngkai jeko' sabana posidaia' -na hante Pue'. Wae wo'o hadua maradika to nakio' Alata'ala mepangala' hi Pue' Yesus, batua Kristus wo'o-imi-hawo.

²³Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle!

²³Alata'ala mpo'oli-mokoi, oti-mi nabayari. Neo' -pokoi mpotuku' konoa manusia'.

²⁴I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!

²⁴Jadi', hewa to ku'uli' we'i ompi': nau' ba beiwa katuwu' -ta nto'u Alata'ala mpokio' -ta jadi' to Kristen, neo' -pi tabalii'. Hante petulungi ngkai Alata'ala, tatuku' -imi hi rala katuwu' -ta.

²⁵Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.

²⁵Kakaliliua-na ompi', mpokahangai' -a tauna to loa-pidi. Uma ria hawa' to kutarima ngkai Pue' Yesus, aga nau' -pa wae, ku'uli' -kokoi pomporataa-ku moto-kuwo-- pai' lolita-ku toi masipato' nipangala', apa' na'ongko' -a Pue' jadi' suro-na sabana ahi' -na.

²⁶Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværende Nød er godt for et Menneske at være således, som han er.

²⁶Jadi', ohe'i pomporataa-ku: hi tempo tohe'i, kita' to Kristen bate mponyanyo wori' nyala kaparia, toe pai' ku'uli' agina neo' tabalii' katuwu' -ta eo-eo-na hi rala dunia' toi.

²⁷Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!

²⁷Rapa' -na: tauna to motobinei, neo' mpali' ohea-na bona mogaa' hante tobine-na. Tauna to uma motobinei, neo' mingki' motobinei.

²⁸Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel i Kødet. Men jeg skåner eder.

²⁸Aga ane hadua kabilasa doko' motobinei, uma wo'o-hawo napojeko' -ki. Pai' ane hadua toronaa doko' motomanei, uma wo'o napojeko' -ki. Aga toe-wadi: tauna to ncamoko bate mporata kasusaa' hi rala dunia' toi. Pai' konoa-ku bona neo' -koi narumpa' kasusaa' toe.

²⁹Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,

²⁹Ompi' -ompi', patuju-ku hewa tohe'i: kita' to Kristen, kana takiwoi ka'uma-napi wori' loga-ta hi dunia' toi. Toe pai' ku'uli', ngkai tempo tohe'i tauna to mpolia' ncamoko-mi kana mo'ingku hewa to uma ncamoko.

³⁰og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,

³⁰Tauna to geo', neo' ntora mpenonoi kasusaa' -na. Tauna to goe', neo' ntora mpenonoi kagoea' -na. Tauna to me'oli-mi ba napa-napa, neo' ntora mpenonoi rewa-na.

³¹og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.

³¹Tauna to sese' mpali' katuwua' -ra hi rala dunia', neo' ntora mpenonoi katuwu' -ra hi dunia' toi-wadi. Apa' dunia' to tapo'ohai' toi neo' kahudua-nami.

³²Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;

³²Konoa-ku ompi' bona neo' -koi sese' mpenonoi katuwu' -ni. Tauna to uma motobinei, mpenonoi Pue' -i-wadi, doko' mpakagoe' nono Pue'.

³³men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.

³³Aga tauna to motobinei, mpenonoi wo'o-i katuwu' -na hi rala dunia' toi, doko' mpakagoe' nono tobine-na,

³⁴Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.

³⁴alaa-na mopenga nono-na. Wae wo'o posisalaa tobine to motomanei pai' to uma motomanei. Tobine to uma motomanei ba toronaa ntora mpenonoi Pue' -i-wadi, apa' konoa-na bona katuwu' -na pahalolia hi Pue' -wadi. Aga tobine to motomanei, mpenonoi wo'o-i dunia' tohe'i, doko' mpakagoe' nono tomane-na.

³⁵Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.

³⁵Pai' ku'uli' -kokoi tohe'i ompi', kalompea' -ni moto. Uma-a dota mpohoo' -koi hante wori' nyala parenta. Patuju-ku bona po'ingku-ni natao pai' masipato' oa' -wadi, bona ma'ala-koi mpotuku' Pue' hante uma ria to mposaleroi-koi.

³⁶Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!

³⁶Rapa' -na hadua kabilasa mokamae' hante hadua toronaa. Na'uli' kabilasa toei, uma natao ane uma oa' napotobine kamae' -na, apa' kamae' -na toe katuu-tu'aa-i mpai'. Jadi', ane doko' mpu'u-imi motobinei, agina lau-ramo ncamoko, uma-hawo napojeko' -ki.

³⁷Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Rådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.

³⁷Aga ane rapa' -na kabilasa toei mpo'uli' hi rala nono-na: "Agina neo' -a motobinei,"-- uma ria to mpewuku-i, konoa-na moto-hawo-- pai' ane nakule' moto mpotaha konoa woto-na, lompe' ane uma lau-ra ncamoko.

³⁸Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.

³⁸Jadi', to ncamoko lompe' moto, aga to uma ncamoko meliu kalompe' -na.

³⁹En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.

³⁹Ntuku' atura poncamoko, tobine to motomanei-mi tehoo' -i hi rala poncamoko-na hante tomane-na bula-na tuwu' -pidi tomane-na. Ane mate-damo-hawo tomane-na, tebahaka-imi ngkai ada poncamoko. Ma'ala moto-imi motomanei, asala tomane-na to bo'u to Kristen wo'o-i-hawo.

⁴⁰Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.

⁴⁰Aga meliu kamorasi' -na ane uma-ipi motomanei. Toe, pomporataa-ku moto-wadi-hawo. Aga nau' wae, ku'uli' karia-na wo'o-kuwo Inoha' Alata'ala hi aku'.