¹I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;

¹Ni'inca moto ompi' uma-wakai lenge' mara mpokeni Kareba Lompe' hi koi'.

²men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.

²Kako'ia-kai rata hi ngata-ni retu, rabalinai' pai' raruge' -kai hi ngata Filipi-- ni'inca moto-mi tutura-na ompi'. Aga nau' wori' to mpo'ewa-kai, Alata'ala mporohoi nono-kai bona bia' -kai mpoparata Kareba Lompe' to ngkai Alata'ala hi koi' wo'o.

³Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;

³Uma kibawai-koi mpotuku' tudui' to uma makono. Uma wo'o ria patuju nono-kai to dada'a, uma-kai doko' mpobagiu ba hema-hema.

⁴men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.

⁴Uma wo'o-kai mololita mpakagoe' nono manusia' -wadi. Mololita-kai bona mpakagoe' nono Alata'ala, apa' Hi'a-mi to mpoparesa' nono-kai, pai' na'uli' kanatao-kai mpokeni Kareba Lompe' toe.

⁵Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne;

⁵Ni'inca moto ompi', uma-kai ria mololita mpolinuruhi-koi, uma-kai mpolerui patuju to dada'a doko' mporata ba napa-napa ngkai koi'. Alata'ala moto sabi' -kai!

⁶ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.

⁶Uma wo'o-kai mpope'une' hi koi' ba hi tau ntani' -na. Kakoo-kono-na, uma-kai sala' mperapii' -koi ompi', apa' suro-na Kristus mpu'u-kai.

⁷Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer sine egne Børn,

⁷Aga uma kibabehi hewa toe. Bula-kai retu-pidi wengi, mo'alusu' po'ingku-kai, hewa hadua totina mpewili' ana' -na.

⁸således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.

⁸Kiparata-kokoi Kareba Lompe' ngkai Alata'ala. Pai' meliu ngkai toe, ba tuwu' ba mate-kai, bate sadia-kai mpotulungi-koi, apa' kipoka'ahi' lia-koi.

⁹I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.

⁹Tantu nikiwoi moto ompi' kamowewa-kai wengi mobago, hinamengi hina'eo-kai mpali' pongkoni' -kai, bona neo' -kai mposesei' -koi bula-kai mpotudui' -koi Kareba Lompe' to ngkai Alata'ala.

¹⁰I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;

¹⁰Ni'inca moto kamoroli' po'ingku-kai wengi hi koi' to mepangala' -mi hi Pue' Yesus. Monoa' po'ingku-kai, uma ria kasalaia' -na. Koi' -mi sabi' -kai ompi', hante Alata'ala wo'o.

¹¹ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn

¹¹Ni'inca moto pepewili' -kai hi koi' butu dua-ni, hewa hadua tuama mpewili' ana' -ana' -na. Kirohoi pai' ki'apui nono-ni,

¹²og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.

¹²pai' kiparesai' mpu'u-koi bona po'ingku-ni masipato' hi ntodea-na Alata'ala. Apa' Alata'ala mpokio' -koi jadi' ntodea-na hi rala Kamagaua' -na bona mporata-koi bagia hi rala kabohe tuwu' -na.

¹³Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig virksomt i eder, som tro.

¹³Ria-pi hanyala to mpakeni-kai mpo'uli' tarima kasi oa' hi Alata'ala. Apa' kareba to ni'epe ngkai kai' nitarima hewa Lolita Alata'ala mpu'u, uma nitarima hewa lolita manusia' -wadi. Pai' bate wae mpu'u, kareba toe bate Lolita Alata'ala to mobago ncuu hi rala nono-ni to mepangala' hi Pue'.

¹⁴Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,

¹⁴Ki'inca toe ompi', apa' napa to jadi' hi to Kristen hi tana' Yudea to mepue' hi Alata'ala, wae wo'o to jadi' hi koi'. Koi' rabalinai' hingka ngata-ni moto, wae wo'o ompi' -ta to napobagia Kristus Yesus hi Yudea toera rabalinai' hingka to Yahudi-ra.

¹⁵der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,

¹⁵To Yahudi toe wo'o-ra-wadi to mpopatehi nabi-nabi owi pai' mpopatehi Pue' Yesus, duu' -na kai' wo'o-mi rabalinai' to Yahudi toera. Me'ewa ncuu-ra hi konoa Alata'ala, pai' jadi' bali' hawe'ea tauna-ramo.

¹⁶idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er kommen over dem fuldtud.

¹⁶Apa' ralawa' -lawa' ncuu ohea-kai bona ngalai' neo' kiparata kareba to mpokeni kalompea' hi tauna to bela-ra to Yahudi Jadi', ngkai hawe'ea gau' -ra to Yahudi toe, melabi rahi-mi jeko' -ra, pai' ka'omea-na mporata-ramo roe Alata'ala.

¹⁷Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at få eders Ansigt at se, under megen Længsel,

¹⁷Ompi' -ompi', ngkai pogaa' -ta to hampai' tohe'i-e, lentora lia-kai mpokalentorai-koi. Nau' mogaa' -ta hi mata, aga kipoimata-mata oa' -koi hi rala nono-kai. Jadi', kipali' -mi ohea-kai tilou mpencuai' -koi.

¹⁸efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.

¹⁸Ria mpu'u-mi wengi hawa' -kai ke tilou mpencuai' -koie. Aku' Paulus, ba hangkuja ngkani-ama moliwo tilou, aga Magau' Anudaa' melawa'.

¹⁹Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?

¹⁹Doko' mpu'u-kai mpencuai' -koi, apa' ane rata-ipi mpai' Pue' -ta Pue' Yesus, pai' -ta morumpu hi nyanyoa-na, koi' -mi to jadi' wua' bago-kai to kisarumaka. Nto'u toe mpai', goe' pai' bohe nono-kai sabana koi' ompi'.

²⁰I ere jo vor Ære og Glæde.

²⁰Bate koi' -mile kabohea pai' kagoea' nono-kaie!