¹Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",

¹Wae lau, aku' Paulus tohe'i-e, ria pomperapia' -ku hi koi' ompi'. Ria tauna hi retu to mpo'uli' hewa toi: "Ane ngkai kalaa-nai Paulus-e, ngkerepa' lia moni sura-na, hampa ane hi nyanyoa-tai, mempou' lia-i." Jadi', hante nono to dingki' pai' hante nono to mo'olu, hewa kadingki' nono-na pai' kamo'olu nono-na Kristus,

²ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.

²kuperapi' mpu'u ompi', bona neo' -pi ria to mposapuaka kuasa-ku, bona ane rata-apa mpai' hi retu, uma-pi mingki' ngkerepa' lolita-ku! Apa' ria-ra hi retu to mpo'uli' po'ingku-kai hewa po'ingku tauna to uma mpo'incai Alata'ala. Wae-pi, popea! Ane rata-a-damo, ra'epe moto mpai' kangkerepa' lolita-ku!

³Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;

⁴Kai' -kaiwo, manusia' -wadi-kai. Tapi' ane mpo'ewa-kai tauna to mposapuaka-kai, ki'ewa-ra hante karohoa to ngkai Alata'ala. Po'ingku-kai uma hewa tauna to uma mpo'incai Alata'ala, uma wo'o kipake' kapantea manusia' -wadi. Kipake' karohoa to ngkai Alata'ala. Kai' ma'ala rarapai' -ki tantara to mporongka bente bali'. Batua-na, hante karohoa to ngkai Alata'ala

⁴thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

⁵kipakule' mpodagi-ra to mpohono' tudui' to makono, kipakule' mpo'ewa-ra to molangko nono-ra pai' to mpolawa' doo bona neo' -ra mpo'incai Alata'ala. Hante karohoa to ngkai Alata'ala, kibalii' nono-ra to mesapuaka, pai' kikeni-ra mengkoru hi Kristus.

⁵idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

⁶Jadi', ane monoto-damo pengkoru-ni hi kai', sadia moto-makai mpohuku' -ra to mesapuaka-pidi.

⁶og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.

⁷Petonoi-koi napa to nihilo moto! Ane ria-ra hi retu to mpo'uli' kahira' -na bagia-na Kristus, agina rapakanoto nono-ra, kana rapangaku' kabagia-na Kristus wo'o-ka-kaiwo hibalia hante hira'.

⁷Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.

⁸Nau' ba kana kuliu mpai' kotoa-na mpo'une' woto-ku moto, aga bate uma kupoka'ea'. Apa' to ku'une' -ki woto-ku toi-e, kuasa to nawai' -ka Pue' bona mporohoi pepangala' -ni, uma mpokero pepangala' -ni.

⁸Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,

⁹Jadi', popea-mi-hana karata-ku mpai', bona neo' mpai' ria to mpo'uli' me'ekahi-a-wadi hante sura-ku to karapo'.

⁹for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;

¹⁰Apa' ria-ra hi retu to mpotuntui' -a, ra'uli' hewa toi: "Ane hi rala sura-na, karapo' -damo lolita-na pai' moso' paresa' -na, hampa ane hi rehe'i-i dohe-ta, mengkoru-imi pai' uma na'incai mololita!"

¹⁰thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.

¹¹Jadi', apa' oo rahi lolita-rae, uli' -raka retu hewa toi: hewa kakarapo' lolita-kai to hi rala sura-kai, wae wo'o mpai' kakarapo' -kai ane rata-pakai mpai' hi retu.

¹¹En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.

¹²Uma mpu'u-kai daho' mpotuku' kehi-ra to mpopeliu tuwu' -ra tetura ria. Uma-kai hibalia hante hira'. Hira', himpau mome'une' moto-ramo, ra'uli' lompe' -ra ntuku' poncilo-ra moto. Uma mowo kawojo-ra tetu-e!

¹²Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.

¹³Kai' -kaina uma hewa tetu. Ane ki'une' woto-kai, uma mpoliu kotoa-na. Ane ki'une' woto-kai, kilolita muntu' pobago to nabagi-kakai Alata'ala. Pai' koi' wo'o-e ompi' tepesua' hi rala pobago-kai, apa' Alata'ala mposuro-kai mpokeni Kareba Lompe' rata hi ngata-ni.

¹³Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.

¹⁴Jadi', ane kiparesai' -koi ompi', uma-kai mpoliu kotoa-na. Ane ke uma-kai ria rata hi ngata-ni mpokeni Kareba Lompe' -e, ke uma ria huraa-kai mpoparesai' -koi. Tapi' ria mpu'u huraa-kai mpoparesai' -koi, apa' rata mpu'u-kai hi ngata-ni mpokeni Kareba Lompe'.

¹⁴Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,

¹⁵Ria wo'o-ra tauna to bohe nono-ra, to mpololita kalompe' wua' pobago-ra, ntaa' wua' pobago doo-di. Kai', uma kibabehi hewa tetu. Uma-kai mpo'une' woto-kai mpololita pobago to hi mali-na ngkai pobago to nawai' -kakai Alata'ala. Aga kisarumaka ompi', ane tetampai karoho pepangala' -ni, tetampai wo'o kabohe pobago-kai hi laintongo' -ni,

¹⁵så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre

¹⁶duu' -na tetampai wo'o kawela' pobagoa-kai. Apa' doko' -kai mpokeni Kareba Lompe' hilou hi ngata-ngata to meliu kalaa-na ngkai koi'. Uma-kai dota mpokeni Kareba Lompe' hi tauna to mpolia' mpo'epe-ramo Kareba Lompe'. Nee-neo' mpai' bohe nono-kai mpololita wua' pobago-kai, ntaa' mobago-kai hi tinahi doo-di.

¹⁶og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.

¹⁷Jadi', hewa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli' owi: "Hema to doko' bohe nono-ra, kana mpomobohe-ra napa to nababehi Pue'."

¹⁷Men den, som roser sig, rose sig af Herren!

¹⁸Apa' ane ta'une' woto-ta moto, uma ta'incai ba natarima-ta Pue' ba uma-di. Tapi' ane Pue' mpo'une' -ta, monoa' ta'inca kanatarima-ta.

¹⁸Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.