¹" I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit forsvar over for eder!"

¹Na'uli': "Tuama-tuama, ompi' hawe'ea! Pe'epei-ka-kuwo, ku'uli' -kokoi noa' -ku."

²Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:

²Kara'epe-na ntodea Paulus mololita hi rala basa-ra moto, hangkedi' pengkalino-ra. Napokaliliu Paulus lolita-na, na'uli':

³"Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.

³"Aku' tohe'i, to Yahudi-a. Ngata kaputua-ku, Tarsus hi tana' Kilikia, aga ngkai kakedia' -ku mo'oha' -a hi rehe'i hi Yerusalem. Pai' mosikola lompe' wo'o-a, guru-ku Gamaliel, hadua guru to rabila' lia. Natudui' -a hawe'ea atura to nawai' Musa hi ntu'a-ta owi. Tida mpu'u-a mpotuku' Alata'ala, hewa koi' toi-e ompi'.

⁴Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde både Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,

⁴Jadi', toe pai' kuhuduwukui wengi mpo'ewa tauna to mpotuku' Tudui' Pue' Yesus. Ria-ra to kupatehi. Wori' -ra to kuhoko' pai' to kutarungku', lompe' tomane lompe' tobine.

⁵som også Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsterådet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de måtte blive straffede.

⁵Imam Bohe moto pai' hawe'ea pangkeni agama ma'ala mposabii' ka'uma-ku boa'. Apa' hira' toe-mi wengi to mpowai' -a sura kuasa hilou hi ompi' -ompi' -ta to Yahudi hi ngata Damsyik. Patuju-ku hilou hi Damsyik toe, mpohoko' topetuku' Yesus to hi ria, kuhoo' pai' kukeni nculii' tumai bona rahuku'.

⁶Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrålede mig.

⁶"Hi rala pomako' -ku hilou hi Damsyik toe, ba neo' tebua' -mi eo, neo' rata-makai hi Damsyik. Nto'u toe, muu-mule' mehini ncorobaa baja to mekiroi' ngkai langi', mehini hi ntololikia-ku.

⁷Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

⁷Kamodungka-kumi hi tana', pai' -a mpo'epe lolita to mpo'uli': `Saulus! Saulus! Napa pai' nubalinai' -a?'

⁸Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.

⁸"Kupekune' -i: `Ha hema-ko Pue'?' "Na'uli' -ka: `Aku' -mile Yesus to Nazaret, to nubalinai' -e.'

⁹Men de, som vare med mig, så vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.

⁹Ane doo-doo-kuera, rahilo moto wo'o-rawo to mehini toe, aga uma ra'incai napa to na'uli' -ka.

¹⁰Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Stå op og gå til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.

¹⁰"Ngkai ree, ku'uli': `Ane wae, napa to kana kubabehi Pue'?' "Na'uli' Pue': `Memata-moko pai' kaliliu mesua' hi rala ngata. Hi ria-damo mpai' ra'uli' -koko hawe'ea to nahubui-koko Alata'ala bona nubabehi.'

¹¹Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Hånden af dem, som vare med mig, og kom således ind i Damaskus.

¹¹Ngkai ree, apa' wero-ama, napakawero to mehini toe-e we'i, ratete' doo-kua-damo rata hi ngata Damsyik.

¹²Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,

¹²"Hi Damsyik toe, ria hadua tomane, Ananias hanga' -na. Ananias toei, tau monoa' -i, moroho petuku' -na hi Atura Musa. Hawe'ea to Yahudi to mo'oha' hi Damsyik mpobila' -i.

¹³kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg så op på ham i samme Stund.

¹³Tumai-imi Ananias toei mpokinomo-a, mokore-i hi ncori-ku, pai' na'uli' -ka: `Ompi' -ku Saulus, pehilo nculii' -moko!' Hampinisi mata pehilo mpu'u-ama, pai' kuhilo-imi.

¹⁴Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.

¹⁴Ngkai ree, na'uli' wo'o-mi mpo'uli' -ka: `Alata'ala to rapue' ntu'a-ta owi mpelihi-moko, bona nu'inca napa konoa-na. Napelihi-ko bona nuhilo-i Yesus, Batua-na Alata'ala to Monoa', pai' bona nu'epe libu' -na hante tilinga-nu moto.

¹⁵Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.

¹⁵Iko-mi mpai' to jadi' sabi' -na to mpokarebai hi hawe'ea tauna napa to nuhilo pai' to nu'epe-mi tetu-e.

¹⁶Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du påkalder hans Navn!

¹⁶Wae-pi, napa wo'o-pi to nupopea! Mokore-moko pai' raniu' -moko jadi' topetuku' Yesus. Mekakae-moko hi Pue' Yesus bona na'ampungi jeko' -nu.'

¹⁷Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse

¹⁷"Jadi', ngkai ree, nculii' -ama tumai hi Yerusalem, pai' bula-ku mosampaya hi Tomi Alata'ala, ria pangila-ku.

¹⁸og så ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gå hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.

¹⁸Kuhilo Pue' Yesus mpololitai-a, na'uli' -ka: `Pesahui malai ngkai Yerusalem, apa' uma-ra mpai' mpotarima posabi' -nu mposabi' -ka.'

¹⁹Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede på dig,

¹⁹"Kutompoi' hewa toi: `Pue', ratarima moto mpai'. Apa' ra'inca moto-hana kehi-ku ri'ulu: beiwa-a mesua' hi rala tomi posampayaa, kuhoko' pai' kuweba' hawe'ea tauna to mepangala' hi Iko Pue'.

²⁰og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod også jeg hos og havde Behag deri og vogtede på deres Klæder, som sloge ham ihjel.

²⁰Wae wo'o, hi karapatehi-na sabi' -nu Stefanus, retu wo'o-a-kuwo mpokagoe' karapatehi-na, pai' aku' -mi to mpodongo baju-ra to mpopatehi-i.'

²¹Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger."

²¹"Oti toe, na'uli' tena-ka Pue': `Bate hilou-moko, apa' kuhubui-ko mpai' hilou hi ngata to molaa, hi tauna to bela-ra to Yahudi.'"

²²Men de hørte på ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: "Bort fra Jorden med en sådan! thi han bør ikke leve.""

²²Rodo oa' -ramo ntodea mpo'epe Paulus mololita. Tapi' kana'uli' -na we'i kahilou-na hi tauna to bela-ra to Yahudi, pejeu' -rami rahuduwukui, ra'uli': "Patehi lau-imi pe'! Uma ntoto-ipi natao tuwu'!"

²³Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,

²³Nto'u pejeu' -ra tohe'e, ratene' -mi baju-ra, pai' -ra mpohawu' awu hi lolo raoa, apa' nakeni kagigi nono-ra.

²⁴befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde få at vide, af hvad Årsag de således råbte imod ham.

²⁴Toe pai' kapala' tantara mpohubui tantara-na ngkeni Paulus kaliliu hilou hi tomi tantara, bona hi ria-damo mpai' raweba' pai' rapompekunei' bona ra'inca napa pai' moroe rahi-ra to Yahudi mpolibui' -i.

²⁵Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstående Høvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?"

²⁵Rata hi ria, rataka' -imi Paulus hi tuha' bona raweba'. Toe pai' na'uli' mpo'uli' -ki tadulako to hi ncori-na: "Ha ma'ala moto-hawo raweba' hadua warga negara Roma, ane ko'ia rapohurai kara-kara-nae?"

²⁶Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gøre? denne Mand er jo en Romer."

²⁶Mpo'epe toe we'i, kahilou-nami tadulako toei hi kapala' -na pai' na'uli': "Napa to tababehi, Kapala'? Apa' to Roma-i-hana."

²⁷Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en Romer?" Han sagde: "Ja."

²⁷Oti toe, kapala' tantara hilou hi Paulus pai' mpekune' -i: "Uli' -ka, ba makono mpu'u-ko warga negara Poparenta Roma?" Na'uli' Paulus: "Makono mpu'u-di."

²⁸Og Krigsøversten svarede: "Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog født dertil."

²⁸Na'uli' kapala': "Wori' -hana pobayari-ku bona mesua' -a warga negara Roma." Na'uli' Paulus: "Ane aku', ngkai kaputu-kumi-kuna warga negara Roma-a."

²⁹Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev også han bange, fordi han havde bundet ham.

²⁹Ngkai ree, ngkala'ura-ramo tantara to doko' mpoparesa' Paulus, pai' me'eka' wo'o-imi-hawo kapala' tantara toei. Apa' napehubui-hana we'i mpohoo' Paulus, ntaa' warga negara Roma-idi.

³⁰Men den næste Dag, da han vilde have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Rådet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.

³⁰Kapala' tantara toei we'i doko' mpo'inca ba napa mpu'u sala' Paulus pai' -i rapakilu to Yahudi-e. Toe pai' kamepulo-na, nakio' hawe'ea imam pangkeni pai' pangkeni agama Yahudi ntani' -na bona moromu. Oti toe, nabahaka-imi Paulus ngkai tarungku' pai' nakeni-i hilou mponyanyo-ra.