¹Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de både Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.

¹Oti toe, Feliks mpobotuhi bona Paulus rapopehawi' hi kapal hilou hi tana' Italia. Jadi', Paulus pai' ba hangkuja dua tau ntani' -na to ratarungku' ratonu hi Yulius, tadulako hi rala tantara to Roma to rahanga' Pasukan Kaisar.

²Vi gik da om Bord på et adramyttisk Skib, som skulde gå til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.

²Yulius mpopehawi' -kai hi kapal bohe ngkai ngata Adramitium, to sadia-mi me'ongko' mpotoa' ngata-ngata hi wiwi' tahi' to hi propinsi Asia. Me'ongko' mpu'u-makai. Doo-kai hi pomakoa' toe, Aristarkhus, to ngkai ngata Tesalonika hi tana' Makedonia.

³Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt. tilstedte ham at gå hen til sine Venner og nyde Pleje.

³Kamepulo-na, mehani-makai hi ngata Sidon. Lompe' lia ingku-na Yulius hi Paulus. Napalogai moto-i hilou hi role-na mpencuai' doo-na hi rala ngata, bona rawai' -i ba napa-napa to naparaluu.

⁴Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.

⁴Ngkai ree, kipokaliliu-mi pomako' -kai. Aga ngolu' mpotomu kapal-kai, toe pai' mewiwi' -kai hi lewuto' Siprus tono' hi mata'eo, bona uma-kai narumpa' rahi ngolu'.

⁵Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.

⁵Ngkai ree-makai mpobonte tahi' to mpomenyanyohi tana' Kilikia pai' Pamfilia, duu' -na rata-kai hi ngata Mira hi tana' Likia.

⁶Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.

⁶Hi ngata Mira toe, tadulako tantara mporua' kapal ngkai ngata Aleksandria to mpotoa' tana' Italia. Jadi', napopentoli-makai hi kapal toe.

⁷Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe nåede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.

⁷Rala ba hangkuja eo, pie' lia pomako' kapal. Ncaruku' rata-kai hi ngata Knidus. Ngkai ree, apa' uma oa' lompe' pewui ngolu', uma kipokaliliu pomako' -kai ntuku' to ratoa' lomo' -na. Toe pai' kapal-kai ntara hi Tanjung Salmone pai' mewiwi' hi lewuto' Kreta, bona uma-kai narumpa' rahi ngolu'.

⁸Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes "Gode Havne", nær ved Byen Lasæa.

⁸Mokoro lia-kai mewiwi' hi lewuto' Kreta toe. Ka'oo-omea-na, rata-makai hi pehania kapal to rahanga' Pehania Lompe', to mohu' ngata Lasea.

⁹Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, såsom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:

⁹Apa' wori' -mi tempo-kai to teliu, timpaliu-mi eo bohe popuasaa' to Yahudi, pai' neo' rata-mi tempo lengi'. Biasa-na nto'u toe, hawe'ea kapal kana mento'o, apa' mekoroi' pewui ngolu' pai' uma-pi lompe' pomako' kapal. Toe pai' Paulus mpopo'ingai' -ra bona neo' kaliliu, na'uli':

¹⁰"I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene på Ladning og Skib, men også på vort Liv."

¹⁰"Ompi' -ompi', ane tapokaliliu pomako' -ta, wori' mpai' karugia-ta. Uma muntu' kapal pai' kenia-ta to morugi, meka' ba lue' ria-ta mpai' to mate."

¹¹Men Høvedsmanden stolede mere på Styrmanden og Skipperen end på det, som Paulus sagde.

¹¹Tapi' tadulako tantara toei, uma-i mpangalai' lolita Paulus, apa' meliu-pi pompangala' -na lolita tompajala' kapal pai' pangkeni kapal. Hira' doko' kaliliu.

¹²Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde nå hen og overvintre i Føniks, en Havn på Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,

¹²Jadi', apa' uma mpu'u-hawo lompe' pehania toe napento'oi kapal nto'u tempo lengi', toe pai' wori' to mpo'uli', agina kipalahii lau-mi pehania toe, pai' kipekukuhi bona rata-kai hi ngata Feniks mpopea katimpaliu-na tempo lengi'. Feniks tohe'e, pehania kapal hi Kreta to lompe' rapehanii nto'u tempo lengi', apa' teleru hala' ngkai ngolu'.

¹³Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have nået deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.

¹³Nto'u toe, ngolu' ngkai selatan lompe' pewui-na. Toe pai' ra'uli' topobago hi kapal, ma'ala-ramo mpokaliliu pomako' -ra hante kalompea' -na. Jadi', ra'ore' -mi ahe' to mpotaha kapal (to rahanga' balango'), pai' -ra kaliliu mewiwi' hi lewuto' Kreta.

¹⁴Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den såkaldte "Eurakvilo".

¹⁴Ntaa' we'i, ko'ia mahae ngkai ree, rata-mi ngolu' bohe ngkai role-na, ngolu' to rahanga' Bara' Tahi'.

¹⁵Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.

¹⁵Apa' uma-pi-hawo nadadahi kapal mponyanyo ngolu', toe pai' ra'uli' topobago hi kapal, pelele' wae-mi kapal nawui ngolu'.

¹⁶Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formåede vi med Nød og næppe at bjærge Båden.

¹⁶Uma mahae ngkai ree, teleru hala' -makai ngkai ngolu' hi kampotara-kai tono' selatan lewuto' to rahanga' Kauda. Nto'u toe, ki'ore' sakaya to kedi' to biasa radii' hi tilingkuria kapal (to rahanga' sekoci). Mokoro lia pobago toe.

¹⁷Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig således drive.

¹⁷Ka'oti-na ki'ore' sakaya to kedi' toe hi lolo kapal, kihoo' -mi pakaroho bona neo' -i mpai' moronto. Oti toe, kapal wo'o baha rakapu' hante koloro bona moroho. Ngkai ree, apa' me'eka' -ramo topobago hi kapal, nee-neo' mpai' kapal-kai mporumpa' wo'one hi kalongkea ue to mohu' hi tana' Libia, toe pai' rapopana'u-mi layar, pai' rapelele' -mi kapal nawui ngolu'.

¹⁸Og da vi måtte kæmpe hårdt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.

¹⁸Kamepulo-na topobago kapal ntepu'u mpetadi kenia kapal hi rala tahi', bona monangko' kapal, apa' uma ria pento'oa uda mpongolu' mporumpa' -kai.

¹⁹Og på den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.

¹⁹Kamepulo-na tena, topobago hi kapal mpotadi rewa-rewa kapal hi rala tahi'.

²⁰Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget.

²⁰Ba hangkuja eo, uma-kai mpohiloi lence eo ba betue', pai' uma ria pento'oa-na uda mpongolu' mporumpa' -kai, alaa-na mere' -mi nono-kai, ki'uli' olo' mpobira' -kai tuwu'.

²¹Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, så stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.

²¹Ba hangkuja eo-ramo topobago hi kapal uma tepongkoni' nakeni kakawuhe-ra. Ngkai ree, mokore-imi Paulus hi laintongo' -ra pai' na'uli' -raka: "Ane ke nipangala' -a wengi bona neo' -ta ulu me'ongko' ngkai Kreta, ke uma wa morugi-ta hewa tohe'i.

²²Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgå, men alene Skibet.

²²Aga hewa toe lau ku'uli' -kokoi, pakaroho nono-ni! Uma-ta ria haduaa to mate. Kapal-wadi to morugi.

²³Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:

²³Apa' ngkabengia ngone, Alata'ala to kupue', Alata'ala to jadi' Pue' -ku, mpopahawa' mala'eka-na mpohirua' -ka.

²⁴"Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se,Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig."

²⁴Na'uli' -ka mala'eka toei: `Neo' -ko me'eka', Paulus. Apa' bate rata moto-ko mpai' hi Roma mponyanyo magau' hi ria. Pai' ngkai kama'ahi' -na Alata'ala hi iko, hawe'ea tauna to hi rala kapal dohe-nu, uma-ra moapa.'

²⁵Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.

²⁵Toe-mi ompi', pakaroho nono-ni. Apa' bate kupangala', napa to na'uli' -ka Alata'ala kana madupa'.

²⁶Men vi må strande på en Ø."

²⁶Nau' kapal-ta mogero mpai', tehore moto-ta omea hi hameha' lewuto'."

²⁷Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.

²⁷Hono' hampulu' opo' mengi, kapal-kai bate nawui ngolu' bohe hi tahi' Adria. Ba ria mentongo' bengi, ra'epe topobago hi kapal hewa mohu' -mi kapal hi role-na.

²⁸Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.

²⁸Toe pai' ra'ulu watu pompetudu bona ra'inca kanala tahi'. Rapetudu toe, rompulu' nopo kanala-na. Oti toe rapetudu tena, hampulu' lima nopo-damo.

²⁹Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.

²⁹Me'eka' -ramo nee-neo' mpai' kapal mporumpa' watu ranga'. Toe pai' ra'ulu-mi hilou hi rala ue opo' meha' ahe' to motomo hi tilingkuria kapal (to rahanga' balango'), bona tetaha kapal. Pai' mosampaya-ra bona sohi' -sohi' -mi mobaja.

³⁰Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,

³⁰Ngkai ree, topobago kapal toera doko' metibo' bongo-ramo ngkai kapal. Toe pai' rapopana'u-mi sakaya to kedi' hi tahi', ntani' doko' mpotoe ahe' to motomo hi nyanyoa kapal.

³¹da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."

³¹Mpohilo toe, na'uli' Paulus mpo'uli' -ki tadulako hante tantara-na: "Ane malai-ra topobago toera ngkai kapal, bate uma-koi mpai' tuwu'!"

³²Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.

³²Toe pai' tantara mpobintohi potoe sakaya to kedi', alaa-na sakaya toe monawu' hi tahi' pai' ma'anu'.

³³Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.

³³Neo' mehupa' -mi eo, na'uli' -mi Paulus mpo'uli' -raka: "Kana ngkoni' omea-koi! Hampulu' opo' eo-mi, hangaa mpopea napa to jadi' -damo-koi. Uma-koi ngkoni'.

³⁴Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder."

³⁴Jadi', toe pai' ku'uli' -kokoi, ngkoni' kampa' hangkedi', bona moroho-wakoi. Apa' uma moto-koi moapa-apa."

³⁵Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.

³⁵Ka'oti-na mololita hewa toe, na'ala' -mi pongkoni', pai' -i mpo'uli' tarima kasi hi Alata'ala hi nyanyoa-ra omea. Nabagi-mi pongkoni' toe, pai' -i ngkoni'.

³⁶Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.

³⁶Ngkai ree, moroho-mi nono-ra, ngkoni' omea-ramo.

³⁷Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.

³⁷Hawe'ea tauna ihi' kapal toe, ro'atu pitu mpulu' ono.

³⁸Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.

³⁸Bohu-ramo ngkoni', gandum kenia kapal ratadi hi rala tahi', bona kapal monangko' hala'.

³⁹Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.

³⁹Kamobaja-nami, rahilo topobago hi kapal kahiloa-mi role-na. Aga uma ra'incai ba napa hanga' ngata toe. Pai' rahilo wo'o, etu-mi mai huno tahi' hante talinti to uma watua. Toe pai' patuju-ra ane rakule', mencore hi mai-ra.

⁴⁰Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.

⁴⁰Jadi', rabintohi-mi koloro potoe ahe' pontaha kapal, pai' ahe' pontaha toe rapelele' moto-mi hi rala tahi'. Nto'u toe wo'o, rabongka-mi koloro to mpohoo' guli' kapal, bona kapal ma'ala rapajala'. Pai' ratoe layar hi nyanyoa kapal bona kapal mpotoa' role-na.

⁴¹Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.

⁴¹Ntaa' we'i, uma-di kaliliu hi role-na, mporumpa' wo'one lau-midi apa' longke ue-na. Woo' -na kapal toka' hi wo'one, alaa-na uma-pi molengo-lengo. Hiaa' hi tilingkuria-na narumpa' balumpa tahi' to bohe, alaa-na moreke.

⁴²Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.

⁴²Ngkai ree, mohawa' -ramo tantara doko' mpatehi hawe'ea to rataha, bona neo' mpai' ria to monangu hilou hi role-na pai' nculi' metibo'.

⁴³Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,

⁴³Tapi' tadulako mpotagi-ra, apa' ma'ahi' -i hi Paulus. Napehubui bona tauna to nginca monangu ngkalitadi hi tahi' pai' monangu hilou hi role-na.

⁴⁴og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.

⁴⁴Oti toe, to hantongo' to uma mpo'incai monangu mpolama' kaju ba pengka kapal bona rakeni hilou hi role-na. Toe-damo pai' uma-kai moapa, rata moto-kai omea hi role-na.