¹Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.

¹Saulus wo'o-hawo mpokagoe' karapatehi-na Stefanus toe.

²Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.

²Tauna to mengkoru hi Alata'ala mpo'ala' woto-na Stefanus, rapotantangii' hante nono mpu'u, pai' -i ratana.

³Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.

³Hiaa' Saulus-hana, ngasa' mpu'u-i mpobalinai' tauna to mepangala' hi Pue' Yesus. Butu-butu ntomi-na napesua', pai' hema-hema to mepangala' hi Yesus, lompe' tomane lompe' tobine, nahoko' nadii' hilou hi mali-na pai' natonu hi topoparenta bona ratarungku'.

⁴Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.

⁴Jadi', topetuku' Yesus to metibo' ngkai Yerusalem toera, hiapa kahiloua-ra raparata oa' Lolita Pue'.

⁵Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.

⁵Wae wo'o-hawo Filipus hilou hi ngata hi tana' Samaria, mpoparata-raka Kareba Lompe' Kayesus-na Magau' Topetolo'.

⁶Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.

⁶Nababehi wo'o tanda mekoncehi hi ria. Wae kara'epe-na to Samaria lolita Filipus toe, pai' karahilo-na tanda mekoncehi to nababehi, ratarima-mi kareba to nakeni hante nono-ra mpu'u.

⁷Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.

⁷Apa' napopalai seta ngkai wori' tauna to rapesuai', alaa-na me'au-au-ramo tauna toera pai' malai mpu'u-mi seta to mpesuai' -ra. Pai' napaka'uri' wo'o wori' tauna topungku pai' tokejo.

⁸Og der blev en stor Glæde i denne By.

⁸Toe pai' goe' lia-ramo to Samaria toera mpotarima Filipus.

⁹Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.

⁹Hi rala ngata toe, ria hadua tomane to rahanga' Simon. Simon toei hadua topobali'mata. Mahae-imi mpopehuwu pake' -na to rapokakonce to Samaria. Mpo'uli' -i, hi'a tauna to bohe baraka' -na.

¹⁰På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."

¹⁰Hi hi'a-damo nono hawe'ea ihi' ngata, lompe' maradika lompe' ntodea, ra'uli': "Simon toei, ria-ki-hana baraka' -na ngkai Alata'ala to rahanga' Kabaraka' Bohe."

¹¹Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.

¹¹Mahae-imi mpakakonce-ra hante pake' -na, duu' -na hawe'ea pue' ngata toe mpotuku' -i pai' mpe'epei hawa' -na.

¹²Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.

¹²Aga karata-na Filipus hi ngata-ra, natudui' -ra Kayesus-na Magau' Topetolo', pai' natudui' -ra mepangala' hi Yesus bona jadi' ntodea-na Alata'ala hi rala Kamagaua' -na. Jadi', wori' -ramo pue' ngata mepangala' hi Yesus pai' mpopeniu' jadi' topetuku' Yesus, lompe' tomane lompe' tobine.

¹³Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.

¹³Ngkai ree, Simon wo'o-hawo mepangala', pai' -i raniu'. Oti-i raniu', metuku' oa' -imi hi Filipus, apa' konce-i mpohilo tanda to mekoncehi pai' tanda baraka' to jadi'.

¹⁴Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,

¹⁴Suro Pue' Yesus to hi Yerusalem mpo'epe napa to jadi' hi Samaria, apa' ria to mpo'uli' -raka: "To Samaria toera ria, mpotarima Lolita Alata'ala wo'o-ramo-rawo." Toe pai' mohawa' -ra mpahawa' Petrus pai' Yohanes hilou hi ria.

¹⁵og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;

¹⁵Karata-ra Petrus pai' Yohanes hi ria, mosampaya-ramo mpekakae-raka to Samaria to mepangala' -mi hi Pue' Yesus, bona Pue' mpowai' -ra Inoha' Tomoroli'.

¹⁶thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.

¹⁶Apa' ko'ia-ra nakahompoi Inoha' Tomoroli'. Muntu' raniu' -ra mpokahangai' hanga' Pue' Yesus.

¹⁷Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.

¹⁷Yohanes pai' Petrus mosampaya pai' -ra mpojama to Samaria toera. Jadi', mporata mpu'u-ramo Inoha' Tomoroli'.

¹⁸Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:

¹⁸Nahilo-hawo Simon, hema-hema to rajama suro Pue' Yesus toera, mporata mpu'u-ramo Inoha' Tomoroli'. Toe pai' Simon mpokeni doi-na hilou hi Petrus pai' Yohanes,

¹⁹"Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."

¹⁹pai' na'uli' -raka: "Wai' -a-kuwo kuasa-ni tetu, bona hema-hema wo'o-kuwo to kujama, mporata-ra Inoha' Tomoroli'."

²⁰Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.

²⁰Na'uli' Petrus mpo'uli' -ki: "Harala ratadi-dako hi rala naraka, ntali doi-nu wo'o! Ha nu'uli' -kona, pewai' Alata'ala ma'ala ra'oli hante doi?

²¹Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

²¹Uma ria huraa-nu mobago dohe-kai, apa' uma monoa' nono-nu hi poncilo Alata'ala.

²²Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.

²²Medea-moko ngkai jeko' -nu tetu-e, pai' merapi' hi Pue' bona na'ampungi patuju nono-nu to dada'a.

²³Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."

²³Apa' ku'inca mohingi' lia-ko, pai' napobatua jeko' -moko."

²⁴Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."

²⁴Na'uli' Simon mpo'uli' -raka Petrus pai' Yohanes: "Perapi' -ka-kuwo hi Pue' bona neo' -a mpai' narumpa' silaka to ni'uli' tetu-e we'i!"

²⁵Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.

²⁵Jadi', kahudu-rami Petrus pai' Yohanes mpoparata Lolita Pue' pai' mporohoi nono-ra to Samaria, nculii' -ramo hilou hi Yerusalem. Hi pomakoa' -ra toe, raparata wo'o Lolita Pue' hi rala wori' ngata hi tana' Samaria.

²⁶Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."

²⁶Rala-na hangkani, hadua mala'eka Pue' mpololitai Filipus, na'uli': "Hilou-moko tono' hi selatan, hi ohea to ngkai Yerusalem rata hi Gaza." (Ohea tohe'e uma-pi jau ratara.)

²⁷Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.

²⁸Hilou mpu'u-imi Filipus. Nto'u toe, ria wo'o-hawo hadua to Etiopia to ntara ohea toe nculii' hilou hi ngata-na. To Etiopia toei, tauna to mopangka' bohe, to mpokakamu hawe'ea ihi' tomi raja bine tana' Etiopia to rahanga' Kandake. Ka'oti-na mepue' hi Alata'ala hi Yerusalem, nculii' -imi hi ngata-na mpohawi' kereta to nadii' jara'. Bula-na mohura hi rala kereta-na, mpobasa-i sura nabi Yesaya.

²⁸Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.

²⁹Inoha' Pue' Ala mpololitai Filipus, na'uli': "Hilou-ko mpomohui' kereta toe mai."

²⁹Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"

³⁰Pokeno-nami Filipus hilou mpomohui' kereta toe. Na'epe-hawo, tauna toei mpobasa sura nabi Yesaya. Filipus mpekune' -i, na'uli': "Nu'inca wa batua-na to nubasa tetu-e?"

³⁰Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstår du også det, som du læser?"

³¹Na'uli' tau toei: "Beiwa-kona kaku'inca-na, apa' uma ria tauna to mponotohi-ka." Ngkai ree, nabawai Filipus ngkahe' hi rala kereta-na pai' mohura hi ncori-na.

³¹Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.

³²Lolita to nabasa hi rala sura nabi Yesaya, hewa toi moni-na: Hi'a hewa hama'a bima to radii' hilou rasumale'. Hewa ana' bima to uma mobee' ane ragunci wulu-na, wae wo'o uma-i mololita nau' hamelaa.

³²Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.

³³Raruge' -i pai' rahuku', hiaa' uma ria sala' -na. Uma ria haduaa tauna to mpotutura karia muli-na apa' rapatehi-i-hana."

³³I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"

³⁴Ngkai ree, na'uli' -mi to Etiopia toei hi Filipus: "Uli' -ka ba hema-i to natoa' nabi toei, ba woto-na moto-di ba tau ntani' -nadi."

³⁴Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"

³⁵Jadi', ntepu'u ngkai pobasa-na toe we'i, Filipus mpakanoto-ki Kareba Lompe' Yesus.

³⁵Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.

³⁶Bula-ra mokereta toe, mpohilo-ra ue hi wiwi' ohea. Na'uli' to Etiopia toei mpo'uli' -ki Filipus: "Hilo, ohe'e mai ue. Niu' -ama-kuwo jadi' topetuku' Yesus." ((

³⁶Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?"

³⁷Na'uli' Filipus: "Ane nupangala' mpu'u-imi, ma'ala moto-ko kuniu'." Na'uli' to Etiopia toei: "Kupangala' Yesus Kristus, Hi'a-mi Ana' Alata'ala."))

³⁷(Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.")

³⁸Ngkai ree, napopento'o-mi kereta-na, pai' -ra mehompo hilou hi rala ue, pai' Filipus mponiu' -i.

³⁸Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham

³⁹Pencore-ra ngkai rala ue, muu-mule' Inoha' Pue' Ala mpo'ala' Filipus ngkai ree, alaa-na to Etiopia toei uma-pi mpohiloi-i ba hiapa-imi. Napokaliliu pomako' -na hante nono to goe'.

³⁹Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.

⁴⁰Ane Filipus-hawo, muu-mule' mehupa' -imi hi ngata Asdod. Me'ongko' -imi hilou hi ngata Kaisarea, pai' halengko ohea mpoparata-i Kareba Lompe' hi butu-butu ngata to natara.

⁴⁰Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.