1Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
1Jadi', lawi' napo'ana' Alata'ala-tamo pai' nape'ahi' -tamoe, toe pai' kana tatuku' kehi Alata'ala.
2og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
2Hi po'ingku-ta eo-eo-na, kana ma'ahi' -ta hi doo, hewa Kristus wo'o mpoka'ahi' -ta; napewai' woto-na rapatehi bona mpotolo' -ta. Pobabehi-na toe mpakagoe' nono Alata'ala, hewa pepue' to mohonga to ratonu hi Hi'a.
3Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
3Aga neo' mpu'u ria to mobualo' ba to mpobabehi gau' -gau' to babo' ntani' -na ba to mpokahina anu doo. Gau' to hewa toe uma natao hi kita' to napobagia Alata'ala. Agina to hewa toe neo' rapotompo'wiwi hi laintongo' -ta.
4ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
4Uma wo'o natao ane metarahu-ta ba mpohowa' lolita to uma ria tuju-na ba mpo'uli' ore' -ore' to uma natao ra'epe hi tilinga doo. Agina tapake' wiwi-ta mpo'uli' tarima kasi hi Alata'ala.
5Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
5Apa' bona ni'inca: hema-hema to mobualo' ba to mpobabehi gau' to babo' ntani' -na ba to mpokahina anu doo, uma ria bagia-ra hi rala Kamagaua' Kristus pai' Alata'ala. Tauna to mogau' hewa toe, ma'ala-mi ta'uli' mepue' -ra hi napa to rapokahina toe.
6Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
6Jadi', neo' -ta ma'ala rabagiu hante lolita tauna to doko' mpohinai-ta mpobabehi gau' to hewa toe. Bate uma makono lolita-ra toe. Apa' ngkai gau' -gau' to hewa toe, Alata'ala mpokaroe tauna to uma mengkoru hi Hi'a.
7Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
7Jadi', neo' tadohei-ra hi rala pogau' -ra tohe'e.
8Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
8Apa' owi, mobengi-pidi nono-ni, aga wae lau mobaja-mokoi ngkai posidaia' -ni hante Pue'. Jadi', mo'ingku-mokoi hewa tauna to mobaja-mi nono-ra.
9(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)
10Petonoi napa kehi to masipato' hi poncilo Pue'. Apa' ngkai kamobaja nono-ni toe mehupa' hawe'ea kehi to lompe', to monoa' pai' to monoto.
10så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11Jadi', neo' tapenau' gau' -ra to hi rala kabengia-na-pidi, apa' uma ria gau' to lompe' to mehupa' ngkai kabengia-na. Agina tapolonto' lau-mi kadada'a-na gau' -ra toe.
11Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
12Apa' gau' -gau' to rababehi ngkawuni toe, nau' ralolita-wadi me'eai' lia.
12thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
13Aga ane tauna to dada'a mpohilo po'ingku-ni to lompe', lonto' lau-mi kadada'a po'ingku-ra hira' toe, alaa-na rabahakai-mi gau' -ra to mobengi, pai' jadi' mobaja wo'o-ramo-rawo.
13men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
14Toe pai' ria rona' to mpo'uli': Molike-mokoi toleta', Memata-mokoi ngkai kamatea-ni, Pai' Kristus mpobajahi nono-ni."
14Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"
15Toe pai' kana tapelompehi po'ingku-ta: neo' hewa tauna to wojo, agina mo'ingku-ta hewa tauna to monoto nono-ra.
15Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
16Kana tapake' lompe' loga to ria hi kita', apa' tempo toi-e dada'a lia kehi manusia'.
16så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17Toe pai' neo' kabua' -bua' -na kehi-ta, pekiri lompe' napa kehi to napokono Pue'.
17Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
18Neo' malangu, apa' toe-hana mpopehuwu kahinaa to dada'a. Kana nakuasai Inoha' Tomoroli' -tamo. Ngkai kuasa Inoha' Tomoroli' toe,
18Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
19momerohoi ngkanono-ta hante mpoporona' mazmur, rona' pe'une' pai' rona' ntani' -na to nawai' -taka Inoha' Tomoroli'; morona' goe' -goe' -ta mpo'une' Pue' hante nono-ta mpu'u;
19så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20mpo'uli' tarima kasi oa' hi Alata'ala to Tuama hante hanga' Yesus Kristus Pue' -ta ngkai butu nyala-na to nawai' -taka;
20og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
21pai' momepengkorui hadua bo hadua hewa pebila' -ta hi Kristus.
21og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22Tobine-tobine, kana mengkoru-koi hi tomane-ni, hewa pengkoru-ni hi Pue'.
22Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
23Hewa rapa' -na hi woto manusia', bagia to hi wongko-na mpu'u, woo', pai' woo' toe-mi to mpohawai' woto-na. Wae wo'o tomane ma'ala rarapai' -ki woo' hi tobine-na, hewa Kristus wo'o jadi' Woo' hi kita' to mpopangala' -i. Kita' to mpopangala' -i ma'ala rarapai' -ki bagia ngkai Woto-na Kristus. Pai' Hi'a-mi Magau' Tompohore-ta ngkai huku' jeko' -ta.
23thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
24Jadi', hewa kita' omea mengkoru hi Kristus, wae wo'o-hawo tobine kana mengkoru hi tomane-na hi butu nyala-na.
24Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
25Pai' koi' -koiwo tomane, kana nipoka'ahi' tobine-ni, hewa Kristus mpoka'ahi' -ta to mpopangala' -i, duu' -na napewai' woto-na rapatehi bona mpotolo' -ta.
25I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
26Hante pobabehi-na toe napatani' -ta jadi' bagia-na moto, nabohoi' -ta ngkai jeko' hante ue peniu' pai' hante lolita-na,
26for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
27bona kita' to jadi' bagia-na toe jadi' moroli' pai' ncola, hante uma ria kasalaia' ba rugea' -na, bona natao-ta nakaratai.
27for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
28Jadi', hewa ahi' -na Kristus hi kita' toe, wae wo'o-hawo tomane kana mpoka'ahi' tobine-na, hewa pompoka'ahi' -na woto-na moto. Hema to mpoka'ahi' tobine-na, hewa mpoka'ahi' woto-na moto-imi.
28Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
29Uma-hawo ria tauna to mpokahuku' woto-na moto. Bate najaga pai' napewili'. Wae wo'o Kristus mpewili' tauna to mpopangala' -i.
29Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
30Napewili' -ta apa' kita' to mpopangala' -i, jadi' bagia ngkai Woto-natamo.
30Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
31Hi rala Buku Tomoroli' te'uki' hewa toi: "Toe-mi pai' hadua tomane mpalahii tina tuama-na, pai' tuwu' hintuwu' hante tobine-na, bona hira' tau rodua toe jadi' hewa hadua lau-ra-damo."
31Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
32Lolita toi, walatu to monala batua-na. Aga patuju-ku hi rehe'i, mpotompo'wiwi-a posidaia' Kristus hante kita' ntodea-na.
32Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
33Aga nau' wae, bate ria wo'o kalaua-na hi kita' omea: butu dua tomane kana mpoka'ahi' tobine-na hewa pompoka'ahi' -na woto-na moto, pai' tobine wo'o-hawo kana mpobila' tomane-na.
33Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!