¹Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.

¹Sura toi ngkai aku' Yakobus, batua Alata'ala pai' batua Pue' Yesus Kristus; kupakatu hi to hampulu' rontina to Israel to pagaa' -gaa' hi humalili' dunia'. Wori' tabe!

²Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,

²Ompi' -ku hawe'ea! Ane wori' nyala kasusaa' pai' pesori to mporumpa' -ta, neo' tapopeda' nono, agina tapokagoe' lau-wadi.

³vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;

³Apa' ta'inca: ane tida-ta mepangala' hi Pue' hi rala kasusaa', jadi' moroho-ta mpai' mpengkatarii ba napa-napa.

⁴men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.

⁴Toe pai' kana tari ncuu-ta duu' hi kahudua-na, bona moroho mpu'u pepangala' -ta pai' uma ria kasalaia' -na ba kakuraa' -na.

⁵Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.

⁵Ane ria-ta to uma monoto nono-ta, agina taperapi' kanotoa nono ngkai Alata'ala. Bate nawai' moto-ta mpai' kanotoa nono to taperapi'. Apa' hi butu dua tauna Alata'ala mewai' ngkai kamanara-na, uma-i ria mewai' ngkahuru.

⁶Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.

⁶Aga ane merapi' -ta hi Alata'ala, kana mepangala' mpu'u-ta, uma ma'ala morara' nono-ta. Apa' tauna to morara' nono-na, hewa rauniri to nawaro ngolu' hilou tumai.

⁷Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,

⁸Apa' tauna to hewa toe morompenga nono-na, uma ria kanoo-noaa' -na hi rala katuwu' -na. Toe pai' neo' nasarumaka kanarata-na ba napa-napa ngkai Pue'.

⁸en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.

⁹Ompi' hampepangalaa' -ku! Kita' to kabu, kana goe' -ta apa' nau' mpe'ahii' tuwu' -ta, napokalangko moto-ta Alata'ala.

⁹Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

¹⁰Wae wo'o kita' to mo'ua', kana goe' -ta apa' Alata'ala mpakadingki' nono-ta. Apa' manusia' topo'ua' hewa sehe kowo': hangkale'liu-wadi katuwu' -ra.

¹⁰den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.

¹¹Apa' ane mehupa' -damo eo pai' mokara-pi, kaliliu molaju-mi kowo', alaa-na roda' -mi sehe-na, uma-ipi ncola. Wae wo'o topo'ua' -e: bate mate moto wo'o-ra-rawo bula-ra mpo'urusi-pidi ka'uaa' -ra.

¹¹Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.

¹²Morasi' tauna to tari hi rala kasusaa' pai' pesori. Apa' ane ntaha-ra, mporata-ra mpai' katuwua' to lompe' to najanci Alata'ala hi tauna to mpoka'ahi' -i.

¹²Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

¹³Ane ria-ta to rasori bona mpobabehi gau' to dada'a, neo' ta'uli' hewa toi: "Pesori toi ngkai Alata'ala." Uma makono toe, apa' Alata'ala uma-i ma'ala rasori bona mpobabehi to dada'a, pai' uma wo'o-i mposori-ta bona mpobabehi-ta to dada'a.

¹³Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;

¹⁴Butu dua tauna rasori ane kahinaa nono-na moto-hawo to mpodii' -i pai' mpo'opa-i.

¹⁴men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen Begæring;

¹⁵Ane natuku' kahinaa nono-na toe, walikaa-na mpobabehi jeko' lau-imi. Pai' ane mpobabehi jeko' ncuu-i, ka'omea-na mpai' mate-i pai' -i ragaa' ngkai Alata'ala.

¹⁵derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.

¹⁶Ompi' -ku to kupe'ahi'! Neo' -ta ma'ala rabagiu: Alata'ala uma-i-hana mposori-ta.

¹⁶Farer ikke vild, mine elskede Brødre!

¹⁷Hawe'ea pewai' to lompe' pai' to hono' tarata ngkai Alata'ala-hana. Hi'a-mi to mpajadi' hawe'ea anu mehini hi langi'. Hawe'ea to mehini hi langi' toe, ria kabalia' -na. Aga Alata'ala, uma-hana ria kabalia' -na, pai' uma wo'o ria ka'uncua kalompea' -na.

¹⁷Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.

¹⁸Napohowa' -taka lolita-na to makono, pai' hante lolita-na toe napajadi' -tamo ana' -na. Nababehi toe ntuku' konoa-na moto, bona ngkai hawe'ea to napajadi', kita' jadi' pomobohea-na.

¹⁸Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.

¹⁹Ompi' -ku to kupe'ahi'! Penonoi lompe' -e' tohe'i: Butu dua-ta kana rodo mpe'epei, neo' haliu mololita pai' neo' jolia moroe.

¹⁹I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

²⁰Apa' tauna to moroe, uma-ra mpotuku' konoa Alata'ala.

²⁰thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

²¹Toe pai' kana tabahaka hawe'ea gau' to babo' pai' po'ingku to dada'a to jadi' kabiasaa-ta, pai' tapakadingki' nono-ta mpe'epei lolita to nahawu' Alata'ala hi rala nono-ta. Apa' lolita-na toe-mi to mobaraka' mpobahaka-ta ngkai huku' jeko' -ta.

²¹Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.

²²Jadi', kana tatuku' -mi Lolita Pue', neo' ra'epe mara-wadi. Apa' ane ta'epe mara-wadi, mpobagiu woto-ta moto-tamo.

²²Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.

²³Tauna to mpo'epe Lolita Pue' pai' uma ratuku', hira' hewa tauna to mponaa lence-na hi pampewao'.

²³Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;

²⁴Ka'oti-na nanaa lence-na pai' -i malai, uma-pi nakiwoi ba beiwa-ki lence-na.

²⁴thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.

²⁵Toe pai' kana tapoinono lompe' hawa' Pue' pai' tida-ta mpotuku'. Apa' hawa' Pue', moroli' lia, pai' ria kabaraka' -na mpobahaka-ta ngkai jeko'. Jadi', neo' ta'epe mara-wadi, pai' kaliliu talipo'. Kana tatuku' hawa' -na toe. Apa' tauna to hewa toe-mi to nagane' Pue' hi hawe'ea to nababehi.

²⁵Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.

²⁶Ane ria tauna to mpo'uli' topo'agama-i, hiaa' uma najagai wiwi-na, mpobagiu woto-na moto-imi. Uma ria kalaua po'agama-na tetu.

²⁶Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

²⁷Ane po'ingku tauna to mo'agama mpu'u hante uma ria pebagiua-na ba kasalaia' -na hi poncilo Alata'ala to Tuama, hewa toi: mpewili' ana' ilu pai' tobalu to mpe'ahii' tuwu' -ra, pai' neo' mpotuku' gau' -ra to uma mpo'incai Alata'ala.

²⁷En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.