¹Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over Kedrons Bæk, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med sine Disciple.

¹Kahudu-na Yesus mosampaya, me'ongko' -imi hante ana'guru-na hilou hi mali ngata. Mpodongka' -ra ue Kidron, pai' -ra hilou hi pampa to hi dipo-na.

²Men også Judas, som forrådte ham, kendte Stedet; thi Jesus samledes ofte der med sine Disciple.

²Yudas, to mpobalu' Yesus toei, mpo'inca kahiapa-na pampa toe, apa' Yesus pai' ana'guru-na jau-ra morumpu hi ria.

³Så tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Ypperstepræsterne og Farisæerne og kommer derhen med Fakler og Lamper og Våben.

³Jadi', imam pangkeni pai' to Parisi mpohubui hampodooa tantara to Roma pai' topojaga Tomi Alata'ala mpo'ema' Yudas hilou hi pampa toe. Mpokeni-ra rewa mpanga'e, lampu pai' hulu'.

⁴Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han frem og sagde til dem: "Hvem lede I efter?"

⁴Yesus mpo'inca omea napa to kana jadi' hi woto-na. Toe pai' hilou-imi mpotomu tauna toera, pai' napekune': "Hema to nipali'?"

⁵De svarede ham: "Jesus af Nazareth." Jesus siger til dem: "Det er mig." Men også Judas, som forrådte ham, stod hos dem.

⁵Ra'uli': "Yesus to Nazaret." Na'uli' Yesus: "Aku' -mile toi-e." Yudas to mpobalu' -i mokore hi ree dohe tantara pai' topojaga toera.

⁶Som han da sagde til dem: "Det er mig," vege de tilbage og faldt til Jorden.

⁶Nto'u kana'uli' -na-raka Yesus: "Aku' -mile toi-e," ngkala'ura-ramo pai' modungka-ra hi tana'.

⁷Han spurgte dem nu atter: "Hvem lede I efter?" Men de sagde: "Jesus af Nazareth."

⁷Napekune' wo'o-mi Yesus: "Hema to nipali' -e?" Ra'uli': "Yesus to Nazaret."

⁸Jesus svarede: "Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, så lader disse gå!"

⁸Na'uli' Yesus: "Ku'uu-uli' -mi we'i ka'Aku' -nami toi-e. Jadi', ane Aku' mpu'u to nipali', pelele' -ramo doo-ku tohe'i hilou."

⁹for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: "Jeg mistede ingen af dem, som du har givet mig."

⁹(Hante lolita-na Yesus toe, madupa' -mi napa to na'uli' hi rala posampaya-na we'i: "Ngkai hawe'ea tauna to nuwai' -ka, uma ria haduaa to mporata silaka.")

¹⁰Simon Peter, som havde et Sværd, drog det nu og slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre. Men Tjeneren hed Malkus.

¹⁰Ngkai ree, Simon Petrus mpowute' piho' -na, natime-ki hadua batua Imam Bohe, bela mpoholu tilinga ka'ana-na. Hanga' -na batua toei, Malkus.

¹¹Da sagde Jesus til Peter: "Stik dit Sværd i Skeden! Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?"

¹¹Na'uli' Yesus hi Petrus: "Unco' nculii' piho' -nu! Ha nu'uli' -kona kupetiboi' kaparia to naponoa' ami' -maka Tuama-kue?"

¹²Vagtafdelingen og Krigsøversten og Jødernes Svende grebe da Jesus og bandt ham.

¹²Ngkai ree, tantara to Roma hante tadulako-ra, pai' topojaga to Yahudi mpohoko' Yesus, rahoo',

¹³Og de førte ham først til Annas; thi han var Svigerfader til Kajfas, som var Ypperstepræst i det År.

¹³pai' -i rakeni hilou hi tomi Imam Bohe. Lomo' -na rakeni-i hilou hi Hanas, piniana-na Kayafas. Kayafas toei Imam Bohe hi mpae toe.

¹⁴Men det var Kajfas, som havde givet Jøderne det Råd, at det var gavnligt, at eet Menneske døde for Folket.

¹⁴Kayafas toe-mi to mpo'uli' -raka topoparenta to Yahudi wengi: "Agina-pi tau hadua mate mposampei ntodea."

¹⁵Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den Discipel var kendt med Ypperstepræsten, og han gik ind med Jesus i Ypperstepræstens Gård.

¹⁵Simon Petrus pai' hadua ana'guru ntani' -na mpotuku' Yesus. Ana'guru to hadua toei, pome'inca-na Imam Bohe. Jadi', mesua' -imi dohe Yesus hi berewe tomi Imam Bohe.

¹⁶Men Peter stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kendt med Ypperstepræsten, ud og sagde det til Dørvogtersken og førte Peter ind.

¹⁶Petrus mepopea hi mali-na, hi wobo' wala. Ngkai ree we'i, ana'guru to hadua toei, lou nculii' hi mali-na mpololitai tobine to mpojaga wobo', bona Petrus rapiliu mesua' dohe-na, pai' napo'ema' -i Petrus mesua' hi rala-na.

¹⁷Pigen, som var Dørvogterske, siger da til Peter: "Er også du af dette Menneskes Disciple?" Han siger: "Nej, jeg er ikke."

¹⁷Tobine topojaga wobo' toei mpo'uli' -ki Petrus: "Ha bela iko wo'o ana'guru-na tauna toei-e lou?" Na'uli' Petrus: "Bela!"

¹⁸Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det var koldt) og varmede sig; men også Peter stod hos dem og varmede sig.

¹⁸Nto'u toe, tempo lengi'. Jadi', ba hangkuja dua batua pai' topojaga mpobaa apu hi berewe hante wuri to morea', pai' -ra mokore ntololikia-na moneru. Petrus wo'o mokore pai' moneru dohe-ra.

¹⁹Ypperstepræsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans Lære.

¹⁹Hi rala tomi, Imam Bohe mpopekune' Yesus na'uli' -ki: "Hema omea-ra ana'guru-nue? Napa to nutudui' -raka?"

²⁰Jesus svarede ham: "Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har altid lært i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jøderne komme sammen, og i Løndom har jeg intet talt.

²⁰Na'uli' Yesus: "Kabiasaa-ku, mololita hante kalonto' -lonto' -na hi hawe'ea tauna. Metudui' -a hi tomi posampayaa pai' hi Tomi Alata'ala, hi kabiasaa-ta kita' to Yahudi morumpu. Uma ria to kuwunii' -na.

²¹Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, som have hørt, hvad jeg talte til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt."

²¹Jadi', napa pai' nupekune' -ae? Pekune' moto-ra-kowo to mpo'epe-a metudui'. Ra'inca moto mpai' napa to ku'uli'."

²²Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos, Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Ypperstepræsten således?"

²²Kana'uli' -na Yesus toe, hadua topojaga to mokore hi ncori-na mpohopo' -i, na'uli': "Daho' mpu'u-ko-kona mololita hewa tetu hi Imam Bohe-e!"

²³Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt: men har jeg talt ret, hvorfor slår du mig da?"

²³Na'uli' Yesus: "Ane uma makono to ku'uli', uli' lau-mi hi rehe'i napa sala' -ku. Tapi' ane makono lolita-ku, napa pai' nuhopo' -a?"

²⁴Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepræsten Kajfas.

²⁴Ngkai ree, Hanas mpohubui topojaga mpokeni Yesus hilou hi Imam Bohe Kayafas. Nto'u toe, pale-na Yesus tehoo' oa' -pidi.

²⁵Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er også du af hans Disciple?" Han nægtede det og sagde: "Nej, jeg er ikke."

²⁵Simon Petrus, ria-i-pidi mokore pai' moneru ngkokore dohe topojaga. Ria tauna to mpo'uli' -ki: "Ha bela iko wo'o hadua ana'guru-nae?" Nasapu Petrus, na'uli': "Bela-kuwo aku'!"

²⁶En af Ypperstepræstens Tjenere, som var en Frænde af ham, hvis Øre Peter havde afhugget, siger: "Så jeg dig ikke i Haven med ham?"

²⁶Ria wo'o hi ree hadua batua Imam Bohe. Batua toei, ompi' tauna to naholu Petrus tilinga-na. Na'uli' batua toei mpo'uli' -ki Petrus: "Ha bela iko to kuhilo-e ngone hi pampa toe ria dohe Yesus-e?"

²⁷Da nægtede Peter det atter, og straks galede Hanen.

²⁷Nasapu wo'o-mi Petrus, na'uli': "Bela!" Nto'u toe, turua' -mi manu'.

²⁸De føre nu Jesus fra Kajfas til Landshøvdingens Borg; men det var årle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde besmittes, men kunde spise Påske,

²⁸Mepupulo ngkii, Yesus rakeni ngkai tomi Kayafas hilou hi tomi gubernur. Topoparenta to Yahudi moto, uma-ra mesua' hi rala tomi gubernur, apa' gubernur toe, bela-i to Yahudi, pai' ane mesua' -ra hi rala tomi to bela tomi to Yahudi, jadi' babo' -ra ntuku' atura agama-ra, pai' uma-ra ma'ala ngkoni' pongkoni' Paskah.

²⁹Pilatus gik da ud til dem, og han siger: "Hvad Klagemål føre I mod dette Menneske?"

²⁹Jadi', Gubernur Pilatus hilou hi mali-na mpohirua' -raka pai' napekune' -ra: "Napa to nipangadu' -ki tauna toii-e?"

³⁰De svarede og sagde til ham: "Var han ikke en Ugerningsmand, da havde vi ikke overgivet ham til dig."

³⁰Ra'uli': "Ane ke bela-i tauna to dada'a, ke uma-i kibua' hi Tuama Gubernur."

³¹Da sagde Pilatus til dem: "Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov!" Da sagde Jøderne til ham: "Det er os ikke tilladt at aflive nogen; "

³¹Na'uli' Pilatus: "Keni hilou nculii', nipohurai-miki sala' -na ntuku' ada agama-ni moto-koiwo!" Ra'uli' to Yahudi toera: "Kai' -le, uma-kai rapiliu mpohuku' mate tauna."

³²for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav til Kende, hvilken Død han skulde dø.

³²(Toi majadi' bona madupa' napa to na'uli' Yesus mpolowa beiwa mpai' kamate-na.)

³³Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte på Jesus og sagde til ham: "Er du Jødernes Konge?"

³³Ngkai ree, Pilatus mesua' nculii' hi rala tomi, napehubui bona Yesus rakeni hi nyanyoa-na, pai' napekune' -i: "Ha Iko mpu'u-mi Magau' to Yahudi-e?"

³⁴Jesus svarede: "Siger du dette af dig selv, eller have andre sagt dig det om mig?"

³⁴Na'uli' Yesus: "Pompekunea' tetu ngkai Gubernur moto, ba pololita tau ntani' -nadi?"

³⁵Pilatus svarede: "Mon jeg er en Jøde? dit Folk og Ypperstepræsterne have overgivet dig til mig; hvad har du gjort?"

³⁵Na'uli' Pilatus: "Kawe' to Yahudi-a! Hingka to Yahudi-nu moto-kowo hante imam pangkeni to mpokeni-ko hi aku' -e. Napa-di sala' to nubabehi-e?"

³⁶Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var bleven overgiven til Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf."

³⁶Na'uli' Yesus: "Kamagaua' -ku bela ngkai dunia' toi. Ane rapa' -na magau' hi dunia' toi mpu'u-a, tauna to mpotuku' -a bate me'ewa bona neo' -a rahoko' pai' rapewai' hi topoparenta to Yahudi. Tapi' Kamagaua' -ku bela ngkai dunia' toi."

³⁷Da sagde Pilatus til ham: "Du er altså dog en Konge?" Jesus svarede: "Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst."

³⁷Na'uli' wo'o-mi Pilatus: "Ane wae-di, magau' mpu'u-ko?" Na'uli' Yesus: "Iko moto to mpo'uli' Aku' toi magau'. Pai' -a putu hi dunia' toi, bona mpo'uli' napa to makono. Tauna to mpokono napa to makono, bate mpangala' lolita-ku."

³⁸Pilatus siger til ham: "Hvad er Sandhed?" Og da han havde sagt dette, gik han igen ud til Jøderne, og han siger til dem: "Jeg finder ingen Skyld hos ham.

³⁸Hampetompoi' Pilatus: "Ah! Napa-i to nu'uli' makono tetu-e?"

³⁹Men I have den Skik, at jeg løslade eder en om Påsken; ville I da, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"

³⁹Aga, ane ntuku' -ki ada-ni lalau, butu mpae-na hi Eo Paskah, kubahaka-kokoi hadua to ratarungku', ba hema konoa-ni. Jadi', beiwa: dota-koi ane kubahaka-kokoi Magau' to Yahudi toii-e?"

⁴⁰Da råbte de alle igen og sagde: "Ikke ham, men Barabbas;" og Barabbas var en Røver.

⁴⁰Mejeu' -ra ra'uli': "Neo', neo' Hi'a! Agina Barabas!" (Barabas toe, hadua toperampaki.)