¹Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.

¹Nto'u toe wo'o-hawo, ria tauna mpololitai Yesus, mpololita ba hangkuja dua to Galilea to rapatehi ntuku' hawa' Pilatus bula-ra mpotonu pepue' -ra hi Pue' Ala.

²Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilæere vare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?

²Mpotompoi' lolita toe, na'uli' -mi Yesus: "Ba ni'uli' -koina wae, pai' hewa toe rahi kamate-ra to Galilea toera, apa' meliu jeko' -ra ngkai hawe'ea to Galilea to ntani' -na?

³Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.

³Uma-e' waetu! Ku'uli' -kokoi: ane uma-koi medea ngkai jeko' -ni, bate rahuku' wo'o-koiwo mpai' omea.

⁴Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?

⁴Wae wo'o to hampulu' walu to mate nadungkahi tomi to molangko hi Siloam. Apa' oo-raka kamate-rae, meka' ba lue' ni'uli' melabi-rana sala' -ra ngkai hawe'ea to Yerusalem?

⁵Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså."

⁵Uma-e' waetu! Ku'uli' -kokoi: ane uma-koi medea ngkai jeko' -ni, bate rahuku' wo'o-koiwo mpai' omea."

⁶Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og fandt ingen.

⁶Oti toe, Yesus mpo'uli' -raka lolita rapa' toi. Na'uli': "Ria hadua tauna to mpohu'a kaju ara hi pampa-na. Hangkani hilou-imi mpongoa' -ngoa' ba ria wua' -na. Ntaa' uma-di ria hamehaa' -e.

⁷Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?

⁷Toe pai' na'uli' mpo'uli' -ki tompodoo pampa-na: `Hilo, tolu mpae-mi ntora tumai-a mpehiloi kaju toei ba ria wua' -na, uma oa' ria. Toki lau-mi! Napa kalaua-na tuwu' hi rehe'i mpe'oti mara rudu' tana'.'

⁸Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette År, indtil jeg får gravet om det og gødet det;

⁸"Na'uli' tompodoo pampa toei: `Pelele' -mi ulu tuwu' hampae toi-pi Maradika. Kukawahi-damo, pai' kutaui' tana' to morudu' ngkai mali-na.

⁹måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!"

⁹Meka' ba lue' mowua' -i-hawo mpai' mpae boko'. Ane uma oa' -i mowua', tatoki-imi.'"

¹⁰Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.

¹⁰Hangkani, Yesus metudui' hi tomi posampayaa nto'u Eo Sabat, eo pepuea' -ra to Yahudi.

¹¹Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i atten År, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.

¹¹Hi ree, ria hadua tobine, hampulu' walu mpae-imi peda', apa' napesuai' seta-i. Tobine toei bungku', uma nakulei' mokore monoa'.

¹²Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: "Kvinde! du er løst fra din Svaghed."

¹²Kanahilo-na Yesus tobine toei, nakio' -i pai' na'uli' -ki: "Ina', mo'uri' -moko, uma-pi ria haki' to mpohoo' -ko."

¹³Og han lagde Hænderne på hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.

¹³Oti toe najama tobine toei, kaliliu mokore monoa' -imi, pai' -i mpo'une' Alata'ala.

¹⁴Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte på Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks Dage, på hvilke man bør arbejde; kommer derfor på dem og lader eder helbrede, og ikke på Sabbatsdagen!"

¹⁴Ngkai ree, kamoroe-nami pangkeni tomi posampayaa toei, apa' Yesus mpaka'uri' tauna hi Eo Sabat. Toe pai' na'uli' mpo'uli' -raka tauna to wori': "Ono eo, eo pobagoa-ta. Hi eo toe, ma'ala-koi tumai mpopepaka'uri', neo' hi Eo Sabat!"

¹⁵Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben på Sabbaten og fører dem til Vands?

¹⁵Na'uli' Pue' Yesus: "He koi' to lompe' hi mali-na-wadi! Hi Eo Sabat, hema-ta to uma mpobahaka japi ba jara' -ta, takeni hilou hi mali gimpu pai' tapoponginu?

¹⁶Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd på Sabbatsdagen?"

¹⁶Hiaa' hi rehe'i, ria hadua tobine muli Abraham, hampulu' walu mpae-imi nahoo' Magau' Anudaa'. Ha uma-hana ma'ala tabahaka-i ngkai pohoo' -na hi Eo Sabat?"

¹⁷Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.

¹⁷Lolita-na Yesus tohe'e mpo'eai' bali' -na. Tapi' ane ntodea, goe' -ra-rana mpohilo hawe'ea anu mekoncehi to nababehi.

¹⁸Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?

¹⁸Ngkai ree, na'uli' Yesus: "Ane Alata'ala jadi' Magau' hi dunia', beiwa kajadi' -na? Kajadi' -nale, hewa lolita rapa' tohe'i:

¹⁹Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene."

¹⁹Ria hadua tauna ngala' unto' hawi, lou nahawu' hi pampa-na. Unto' toe tuwu' kaboo-bohea, duu' -na jadi' hangkaju kaju, pai' danci mpobabehi peta-ra hi ra'a-na."

²⁰Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?

²⁰Oti toe, na'uli' wo'o-mi: "Ane Alata'ala jadi' Magau' hi dunia', kajadi' -na hewa lolita rapa' tohe'i:

²¹Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."

²¹Hadua tobine mpo'ala' ragi hangkedi', nagalo hante lunu to wori'. Mahae-hae, woke' -mi omea."

²²Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.

²²Rala pomakoa' -na hilou hi Yerusalem, Yesus mpotara ngata to bohe pai' ngata to kedi', mpotudui' tauna.

²³Men en sagde til ham: "Herre mon de ere få, som blive frelste?" Da sagde han til dem:

²³Ria hadua tauna mpekune' -i: "Pue', ba hangkedi' -wadi tauna to mporata katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-nae?" Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka ntodea:

²⁴"Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.

²⁴"Mporata katuwua' to lompe' -le, ma'ala rarapai' -ki tauna to mesua' ntara hi wobo' to jopi'. Pari-pari-koi mesua' ntara wobo' to jopi' toe. Apa' wori' -hana mpai' to mpali' ohea-ra mesua', aga uma-rapa ma'ala mesua'.

²⁵Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;

²⁵Apa' rata mpai' tempo-na, mokore-imi pue' tomi toe hilou mpo'unca wobo'. Ane rapa' -na mokore hi mali-na-pidi-koi nto'u toe, mpopebea wobo' -koi, ni'uli': `Pue', bea-kaka-kaiwo!' "Natompoi' -koi mpai': `Uma-koi ku'incai, ba to ngkaiapa-koi.'

²⁶da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader,

²⁶"Ni'uli' -ki: `Ei'! Ngkoni' pai' nginu-madakaie dohe-nue Pue'! Ria-moko metudui' hi rala ngata-kai!'

²⁷og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!

²⁷"Na'uli' -kokoi mpai': `Uma-koi ku'incai ba to ngkaiapa-koi. Palai-koi ngkai rei, koi' paka' to mo'ingku dada'a.'

²⁸Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.

²⁸"Nto'u toe mpai', geo' pai' ntodohaka-mokoi, apa' nihilo Abraham, Ishak pai' Yakub hante hawe'ea nabi, mohura goe' -goe' -ra hi rala Kamagaua' Alata'ala, hiaa' koi' ra'uncahi hi mali-na.

²⁹Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.

²⁹Wori' wo'o mpai' tauna to bela-ra to Yahudi to jadi' ntodea Alata'ala hi rala Kamagaua' -na. Tumai-ra ngkai tono' mata'eo pai' ngkai kasoloa pai' ngkai humalili' dunia', mohura goe' -goe' omea-ra mpai' mpokaralai posusaa' hi rala Kamagaua' Alata'ala.

³⁰Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste."

³⁰Ka'omea-na mpai', wori' tauna to kedi' tuwu' -ra tempo toi jadi' bohe tuwu' -ra hi eo mpeno. Pai' wori' tauna to bohe tuwu' -ra tempo toi jadi' kedi' tuwu' -ra hi eo mpeno."

³¹I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: "Gå bort, og drag herfra; thi Herodes vil slå dig ihjel."

³¹Nto'u toe wo'o, ria ba hangkuja dua to Parisi rata hi Yesus pai' mpo'uli' -ki: "Malai-moko ngkai rei, apa' Magau' Herodes doko' mpopatehi-ko."

³²Og han sagde til dem: "Går hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Ånder og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og på den tredje dag fuldendes jeg.

³²Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Koi', uli' -ki tope'akalai tetui hewa tohe'i: Eo toe lau pai' mepulo, mobago-a-pidi, mpopalai seta pai' mpaka'uri' topeda'. Pai' hi eo katolu-na, kupohudu-mi pobago-ku.

³³Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.

³³Aga eo toe mpai' lau, mepulo pai' romengi mpai', bate kana kaliliu-ama mpotoa' Yerusalem. Apa' uma-hawo masipato' hadua nabi rapatehi hi ngata ntani' -na, kana hi ngata Yerusalem.

³⁴Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

³⁴"Ee to Yerusalem! to Yerusalem! Nipatehi-ra-koina nabi-nabi, pai' nipana' watu-ra-koina tauna to nasuro-kokoi Alata'ala. Wori' ngkani-mi kupehuka' ngkupui-koi, hewa hama'a manu' tina mpo'urui ana' -na hi une' pani' -na, aga uma-koi dota.

³⁵Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

³⁵Jadi', bona ni'inca: Tomi pepuea' -ni napalahii-kokoi mpai' Pue' Ala. Mpu'u ku'uli' -kokoi, uma-apa nihiloi, duu' -na rata tempo-na ni'uli': `Une' -imi to rata mpokeni hanga' Pue' Ala!'"