¹Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.

¹Rala-na ha'eo, wori' topesingara' paja' pai' tau ntani' -na to ra'uli' ntodea dada'a kehi-ra rata mpo'epe lolita Yesus.

²Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."

²To Parisi pai' guru agama mporuge' -i, ra'uli': "Ii, tau toe-idi mai mpobale-raka topojeko', pai' ngkoni' dohe-rae."

³Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:

³Toe pai' Yesus mpololitai-ra hante lolita rapa' toi.

⁴"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?

⁴Na'uli': "Rapa' -na ria doo-ta to ria-ki bima-na ha'atu ma'a. Ane moronto hama'a, napa to nababehi? Bate napalahii bima-na to sio mpulu' sio hi papada, pai' -i hilou mpali' bima-na to moronto duu' -na narua'.

⁵Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.

⁵Ane narua' -pi, uma mowo kagoe' -na. Ngkai kagoe' -na napololopongko' bima-na toei, pai' nakeni nculii' hilou hi tomi-na.

⁶Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.

⁶Oti toe, pai' -i mpokio' bale-na pai' tongki-na, na'uli' -raka: `Mai-mokoi goe' dohe-ku. Apa' bima-ku to moronto kurua' nculii' -imi.'

⁷Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.

⁷Wae wo'o, ane hadua topojeko' medea ngkai jeko' -na, meliu kagoe' -ra ihi' suruga mpokagoe' -i ngkai kagoe' -ra mpokagoe' sio mpulu' sio tauna to monoa' po'ingku-ra, to uma-ra-rana mingki' medea.

⁸Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?

⁸"Rapa' -na ria hadua tobine to ria-ki hampulu' mpepa' doi pera' -na. Ane moronto hampepa', napa to nababehi? Mposuwe palita-i pai' -i mpehaii tomi-na, pai' napali' hiapa-apa karontoa-na, duu' -na narua'.

⁹Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.

⁹Wae kanarua' -na, nakio' -ramo bale-na pai' tongki-na, na'uli' -raka: `Mai-mokoi goe' dohe-ku. Apa' kurua' nculii' -mi doi-ku to moronto.'

¹⁰Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."

¹⁰Wae wo'o-ra mala'eka Alata'ala mpokagoe' hadua tauna topojeko' to medea ngkai jeko' -na."

¹¹Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.

¹¹Na'uli' tena Yesus: "Ria hadua tuama to ria-ki rodua ana' -na tomane.

¹²Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.

¹²Tokahudu mpo'uli' -ki tuama-ra: `Mama, wai' ami' -ama-kuna bagia-ku ngkai rewa-nu.' Jadi', nabagi mpu'u-mi rewa-na hi ana' -na to rodua toera.

¹³Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.

¹³"Ba hangkuja eo olo' -na ngkai ree, ana' -na tokahudu mpobalu' bagia-na, pai' -i hilou hi ngata to molaa. Hi ria-i mpo'oti mara doi-na hante kehi to uma tumotoa.

¹⁴Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.

¹⁴Ka'oti doi-na omea, ria-mi oro' hi ngata toe, duu' -na mpe'ahii' -mi tuwu' -na.

¹⁵Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.

¹⁵Hilou-imi hi pue' ngata doko' ngkoni' gaji'. Pue' ngata toei mpohubui-i mpodoo wawu-na.

¹⁶Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.

¹⁶Ngkai kamo'oro' -na, mehina-imi-hawo doko' mpokoni' kano wawu. Hiaa' uma hema to mpowai' -i pongkoni'.

¹⁷Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.

¹⁷"Ka'omea-na, mokanono-imi, na'uli': `Topobago hi tomi tuama-kule, melabi lia pongkoni' -ra. Hiaa' aku' -mi-kuna hi rehe'i, neo' mate modupu' -ama.

¹⁸Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,

¹⁸Wae-pi, nculii' -ama hilou hi tuama-ku, ku'uli' -damo-ki: Mama, masala' -ama hi Pue' Ala pai' hi Mama wo'o.

¹⁹jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!

¹⁹Uma-apa natao nukio' ana' -nu Mama. Agina nuponcawa batua-nua-damo.'

²⁰Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.

²⁰Kame'ongko' -nami hilou hi tuama-na. "Molaa-i-pidi ngkai tomi-na, pehilo-mi tuama-na. Ngkai kama'ahi' -na, pokeno-nami hilou mpohirua' -ki ana' -na, nakupui pai' na'eki.

²¹Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.

²¹Na'uli' -mi to ana': `Mama, masala' -ama hi Pue' Ala pai' hi Mama wo'o. Uma-apa natao nukio' ana' -nu....'

²²Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;

²²"Aga tuama-na mpokio' topobago-na, pai' na'uli' -raka: `Pesahui, ala' pohea to lompe' lia, pai' heai-i. Uncoi' karawe-na hante hinci, pai' sapatui' wo'o-i.

²³og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!

²³Oti toe, hilou-koi mpohoko' ana' japi to morudu' pai' nisumale'. Ngkoni' -ta goe' -goe'!

²⁴Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!

²⁴Apa' ana' -ku tohe'ii, ma'ala-mi ta'uli' mate-imi, aga tuwu' nculii' -imi. Moronto-i, aga kurua' nculii' -imi.' Kamosusa' -rami.

²⁵Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.

²⁵"Nto'u toe, lingku' ana' -na to ulumua' hi bonea. Ponculi' -na ngkai bonea, mohu' -mi hi tomi, na'epe-hawo to molalowe pai' moni karamea.

²⁶Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?

²⁶Nakio' hadua topobago-ra, napompekunei' ba moapa-ra hi tomi.

²⁷Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.

²⁷Na'uli' topobago toei: `Tu'ai-nule, rata nculii' -imi-hawo! Tuama-nu mpehubui mposumale' ana' japi to morudu', apa' ana' -na to moronto narua' nculii' -mi hante kalompea' -na.'

²⁸Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.

²⁸"Kamoroe-nami ana' to ulumua' toei, oja' -i mesua' hi rala tomi. Tuama-na hilou mpobawai-i mesua'.

²⁹Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.

²⁹Tapi' na'uli' to ana': `Mompae-mpae-ama mobago huduwuku-ku mpobago-koko Mama. Uma-kuna hangkania-a mposapuaka hawa' -nu. Hiaa' ntahawe' hama'a kebe' -kuwo, ko'ia-kuna ria nuwai' -a bona kubabehi-kuwo kagoea' hante bale-ku.

³⁰Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.

³⁰Hiaa' ana' -nu tetui to mpe'oti hinyai' rewa-nu hante tobine to ele', wae kanculii' -na nusumale' lau-ki japi to morudu'!'

³¹Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.

³¹"Na'uli' tuama-na: `Ana', iko-le tida dohe-ku oa' -ko-kona. Ihi' tomi-kule, iko wo'o pue' -na.

³²Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."

³²Hiaa' toto-na lia-ta mosusa' goe' -goe', apa' tu'ai-nu to mate-imi-hana, tuwu' nculii' -imi. Moronto-imi, tapi' tarua' nculii' -imi-hawo.'"