¹Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!

¹Yesus mpololitai ana'guru-na, na'uli': "Bate ria to mpopanawu' tauna alaa-ra mojeko'. Aga silaka-ra tauna to mepanawu' toera!

²Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små.

²Agina lau-pi hameha' watu po'ahaa' ratoe hi wuroko' -ra, pai' -ra ratene' hi rala tahi', ngkai mpopanawu' -ra nau' hadua tauna to hangkedi' pepangala' -na duu' -na mpobabehi jeko'.

³Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!

³Toe pai' kana mo'inga' -inga' -ta! "Ane ompi' -ta mpobabehi to sala' hi kita', tudui' -i. Ane soho' -pi nono-na, ampungi-i.

⁴Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham."

⁴Nau' pitu ngkani rala-na ha'eo-i masala' hi kita', pai' butu ngkani-na tumai-i merapi' ampu, ampungi-i-hawo."

⁵Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"

⁵Ra'uli' suro Pue' Yesus mpo'uli' -ki: "Pue', pakaroho-kaka-kaiwo pepangala' -kai!"

⁶Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.

⁶Na'uli' Pue' Yesus: "Ane rii-ria-mi pepangala' -ni nau' hangkutuno' -wadi, ma'ala ni'uli' -ki kaju to bohe tohe'i: `Mowuka-moko ngkai rei, mentoli-ko ree mai hi rala tahi'!' bate mentoli mpu'u-i ntuku' hawa' -ni.

⁷Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords?

⁷"Rapa' -na ria batua-ta to molia' ba to mpodoo porewua. Ane nculii' -i ngkai pehompoa-na, napa to ta'uli' -ki? Ba ta'uli' wae: `Sahu tumai ngkoni''?

⁸Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke?

⁸Uma-hawo. Tantu ta'uli' -ki hewa tohe'i: `Porodo-mi pongkoni' -ku! Moheai-ko to uma babo'. Peka'au-a bula-ku nginu pai' ngkoni'. Oti-a-damo ngkoni', pai' lako' ngkoni' -dako-kowo.'

⁹Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.

⁹Uma-hawo mingki' ta'uli' tarima kasi hi batua-ta, apa' muntu' mpotuku' hawa' -i-wadi.

¹⁰Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort."

¹⁰Wae wo'o koi'. Ane oti-mi nituku' hawe'ea to napahawa' -kokoi Alata'ala, uli' -mi-hana: `Kai' -kaiwo-le, batua biasa-wadi-ka-kaiwo. To kibabehi-le, muntu' to rapahawa' -kakai.'"

¹¹Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.

¹¹Rala pomakoa' -na hilou hi Yerusalem, Yesus ntara hi sipa' tana' to Samaria pai' to Galilea.

¹²Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,

¹²Kamesua' -na hi rala ngata, rata-mi hampulu' topohaki' poko' mpohirua' -ki. Ngkai molaa-ra-wadi mekio',

¹³og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!"

¹³ra'uli': "Yesus! Guru! Poka'ahi' -ka-kaiwo!"

¹⁴Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.

¹⁴Kanahilo-ra Yesus, na'uli' -miraka: "Hilou-mokoi mpopehuwu woto-ni hi imam." Hilou mpu'u-ramo. Bula-ra momako', mo'uri' -ramo.

¹⁵Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.

¹⁵Kanahilo-na to hadua mo'uri' -imi, kanculii' -nami hilou hi Yesus, mpo'une' -une' Alata'ala napesukui.

¹⁶Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

¹⁶Karata-na hi Yesus, motingkua' -imi mpo'uli' tarima kasi. Hi'a toei to Samaria.

¹⁷Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?

¹⁷Na'uli' Yesus: "Ha uma hampulu' to kupaka'uri' -e? Hiapa-ramo to sio?

¹⁸Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?"

¹⁸Beiwa pai' muntu' hadua toei-wadi to nculii' mpo'uli' tarima kasi hi Alata'ala-e? Hiaa' bela-i he'e to Yahudi!"

¹⁹Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"

¹⁹Ngkai ree, na'uli' wo'o-mi mpo'uli' -ki tauna toei: "Mokore-moko, pai' -ko hilou-mi. Mo'uri' -moko sabana pepangala' -nu hi Aku'."

²⁰Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.

²⁰Ba hangkuja dua to Parisi mpekune' Yesus, nto'uma Alata'ala tumai jadi' Magau' hi dunia'. Na'uli' Yesus: "Kamagaua' Alata'ala-le uma ntepu'u hante tanda-tanda to kahiloa.

²¹Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."

²¹Uma mpai' ria to mpo'uli': `Hilo, ohe'i-mi Kamagaua' -na Alata'ala,' ba `Etu-mi mai Kamagaua' Alata'ala,' apa' Alata'ala jadi' Magau' hi laintongo' -ni."

²²Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.

²²Oti toe, Yesus mpololitai ana'guru-na. Na'uli': "Rata mpai' tempo-na, doko' lia-koi mpohilo-a nau' kampa' ha'eo, aga uma-apa nihiloi.

²³Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter!

²³Nto'u toe mpai', ria to mpo'uli' -kokoi: `Magau' Topetolo' oe-imi ria!' Ba ria to mpo'uli': `Ohe'i-imi!' Aga neo' -koi hilou mpotuku' -ra!

²⁴Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag.

²⁴Apa' ane rata nculii' mpu'u-apa mpai', karata-ku incana hobo' hi dunia'. Hewa kila' mpohinii raoa ngkai wuntu-na hamali rata hi wuntu-na hamali, hewa toe wo'o mpai' hi eo karataa-ku, Aku' Ana' Manusia'.

²⁵Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.

²⁵Aga lomo' -lomo' -na, kana rasesa' -a pai' rasapuaka tauna to tuwu' tempo toi.

²⁶Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage:

²⁶"Hewa to majadi' hi tempo nabi Nuh owi, hewa toe wo'o mpai' to jadi' hi eo karata-ku Aku' Ana' Manusia'.

²⁷De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.

²⁷Hi tempo nabi Nuh, tauna ntora ngkoni', nginu, rapoponcamoko pai' mepoponcamoko, kawae-kawae-na duu' -na nabi Nuh mesua' hi rala sakaya bohe pai' ue mowo' mpopatehi-ra omea.

²⁸Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;

²⁸Wae wo'o kalempe' tauna owi hi ngata Sodom nto'u Lot mo'oha' hi ria. Tauna ntora ngkoni', nginu, mobabalu', molia' pai' mpowangu tomi.

²⁹men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:

²⁹Ntaa' palai-na Lot ngkai Sodom, hompo-mi apu pai' watu to morea' ngkai langi' mpopatehi-ra omea.

³⁰på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares.

³⁰Wae wo'o mpai' kalempe' -ra manusia' hi eo karata-ku nculii' hi dunia' mpopehuwu kabaraka' -ku.

³¹På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen!

³¹"Hi eo toe mpai', sohi' metibo' -koi! Tauna to mohura hi parawa, neo' -pi leba' mesua' hi rala tomi mpo'ala' rewa-na. Wae wo'o tauna to hi bonea, neo' -pi leba' nculii' mpo'ala' napa-napa hi rala ngata.

³²Kommer Loths Hustru i Hu!

³²Kiwoi-dile napa to jadi' hi tobine-na Lot-e!

³³Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.

³³Hema to mpentaei konoa-na moto, uma-i mpai' mporatai katuwua' to lompe'. Aga hema to mpobahaka konoa-na sabana petuku' -na hi Aku', nau' napopate-ki, hi'a lau-mi mpai' to mporata katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na.

³⁴Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

³⁴"Mpu'u ku'uli' -kokoi: Hi eo ponculia' -ku mpai', tauna rodua to more'eli turu ngkabengia, hadua ra'ala', to hadua rapalahii.

³⁵To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

³⁵Rodua tobine to motongke' momanyu, hadua ra'ala', to hadua rapalahii. ((

³⁶To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage."

³⁶Rodua tauna mo'ema' mobago hi bonea, hadua ra'ala', to hadua rapalahii.))"

³⁷Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."

³⁷Hudu lolita Yesus toe, ana'guru-na mpekune' -i, ra'uli': "Hiapa mpai' kajadia' tetu-e, Pue'?" Yesus mpotompoi' -ra hante walatu toi: "Ane ria anu mate, incana moto apa' wori' danci morumpu mpokoni'. Wae wo'o mpai' karata-ku nculii': uma-a tumai ngkawuni, incana moto mpai'."