¹Men det skete på den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.

¹Hangkani Yesus pai' ana'guru-na ntara rala bonea nto'u Eo Sabat, eo pepuea' -ra to Yahudi. Bula-ra mpotara bonea toe, ana'guru-na mpotepo' wua' gandum, raporo bona molepa' kuluma-na, pai' raru'a.

²Men nogle af Farisæerne sagde: "Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre på Sabbaten?"

²To Parisi to hi ree mpokamaro-ra, ra'uli': "Napa pai' nitiboki atura agama-ta? Mobago-dako-koina hi eo pepuea'!"

³Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?

³Na'uli' -raka Yesus: "Ha uma ria nibasa napa to nababehi Magau' Daud pai' doo-doo-na owi nto'u-ra mo'oro' -e?

⁴hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav også dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene."

⁴Mesua' -i hi rala tomi pepuea', pai' nakoni' roti to rapopepue' hi Alata'ala, pai' nabagi wo'o-raka doo-na. Ntuku' ada agama-ta, imam-wadi-hana to ma'ala mpokoni' roti toe. Aga nau' wae, gau' -na Daud toe uma-hawo naposala'."

⁵Og han sagde til dem: "Menneskesønnen er Herre også over Sabbaten."

⁵Ngkai ree, na'uli' wo'o-mi Yesus: "Aku' Ana' Manusia', ria kuasa-ku mpo'uli' napa to ma'ala rababehi hi eo pepuea'."

⁶Men det skete på en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Hånd var vissen.

⁶Hangkani wo'o nto'u Eo Sabat, hilou-i metudui' hi tomi posampayaa. Hi tomi posampayaa toe, ria hadua tauna to mate pale ka'ana-na.

⁷Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare på ham, om han vilde helbrede på Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.

⁷Ba hangkuja dua to Parisi pai' guru agama to hi ree mpolelemata-i Yesus, meka' ba mepaka'uri' -i mpai' hi Eo Sabat. Patuju-ra, mpali' kedo' bona rapakilu-i mobago hi Eo Sabat.

⁸Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Hånd: "Rejs dig og stå frem her i Midten!" Og han rejste sig og stod frem.

⁸Aga na'inca moto Yesus anu hi nono-ra. Toe pai' na'uli' mpo'uli' -ki tauna to mate pale-na hamali toei: "Mai-moko mokore hi laintongo' rei!" Hilou mpu'u-imi-hawo mokore hi ree.

⁹Men Jesus sagde til dem: "Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?"

⁹Ngkai ree, na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Kupekune' -koi ulu. Ntuku' atura agama-ta, to'uma to ma'ala tababehi hi Eo Sabat: mpobabehi to lompe' -di ba to dada'a? Mpotulungi doo ba mpatehi doo?"

¹⁰Og han så omkring på dem alle og sagde til ham: "Ræk din Hånd ud!" Og han gjorde det; da blev hans Hånd sund igen som den anden.

¹⁰Mogolili Yesus mponaa-ra omea, pai' na'uli' -ki topeda' toei: "Tanoa pale-nu!" Kanatanoa-na pale-na, mo'uri' -imi.

¹¹Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.

¹¹Ngkai ree, uma mowo karoe-ra guru agama pai' to Parisi. Toe pai' mohawa' -ramo mpali' reke-ra, ba rapopai-i Yesus.

¹²Men det skete i disse Dage, at han gik ud på et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.

¹²Nto'u toe, Yesus hilou hi bulu' -na, pai' mosampaya-i hamengia hi Alata'ala.

¹³Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han også kaldte Apostle:

¹³Kabaja-na, nakio' -ramo topetuku' -na pai' napelihi hampulu' rodua ngkai laintongo' -ra. To hampulu' rodua toera, nahanga' suro-na.

¹⁴Simon, hvem han også kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus

¹⁶Hanga' -ra: Simon (Yesus mpohanga' -i Petrus); pai' Andreas ompi' -na Simon; Yakobus; Yohanes; Filipus; Bartolomeus; Matius; Tomas; Yakobus ana' Alfeus; Simon to rahanga' to Zelot; Yudas ana' Yakobus; pai' Yudas Iskariot, to mpobalu' Yesus hi bali' -nae mpai'.

¹⁵og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,

¹⁷Oti toe, mana'u-imi Yesus ngkai lolo bulu' hante ana'guru-na, pai' -ra mento'o hi lempe-na. Hi ree, wori' -mi topetuku' -na mpopea-i, pai' wori' lia tauna morumpu. Tauna toera ngkai humalili' tana' Yudea, ngkai ngata Yerusalem pai' ngkai ngata Tirus pai' Sidon to hi wiwi' tahi'.

¹⁶Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.

¹⁸Patuju-ra tumai, doko' mpo'epe lolita Yesus pai' mpopepaka'uri'. To napesuai' seta tumai wo'o pai' napaka'uri' -ra.

¹⁷Og han gik ned med dem og stod på et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,

¹⁹Wori' tauna mpali' ohea doko' mpoganga Yesus, apa' ria baraka' to mehupa' ngkai woto-na to mpaka'uri' -ra omea.

¹⁸som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Ånder;

²⁰Yesus mponaa topetuku' -na pai' na'uli' -raka: Morasi' -koi tokabu, apa' koi' to jadi' ntodea Alata'ala, pai' Hi'a jadi' Magau' -ni.

¹⁹og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.

²¹Morasi' -koi to mo'oro' tempo toi, apa' rabohui moto-koi mpai'. Morasi' -koi to geo' tempo toi, apa' goe' moto-koi mpai'.

²⁰Og han opløftede sine Øjne på sine Disciple og sagde: "Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.

²²"Morasi' -koi ane rapokahuku' -koi, rapopalai-koi, raruge' pai' rapomohoa hanga' -ni sabana petuku' -ni hi Aku' Ana' Manusia'.

²¹Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.

²³Apa' wae wo'o gau' ntu'a-ra mpobalinai' nabi-nabi to owi. Jadi', ane rapohewa toe-koi, mohajo-koi pai' pakagoe' moto nono-ni, apa' bohe mpai' rasi' to nirata hi rala suruga.

²²Salige er I, når Menneskene hade eder, og når de udstøde eder og håne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.

²⁴"Aga silaka-koi topo'ua' tempo toi, apa' mpolia' nirata-mi-koina kagoea' -ni.

²³Glæder eder på den Dag og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved Profeterne.

²⁵Silaka-koi to bohu tempo toi, apa' mo'oro' -koi mpai'. Silaka-koi to goe' tempo toi, apa' susa' pai' geo' -koi mpai'.

²⁴Men ve eder, I rige, thi I have allerede fået eders Trøst.

²⁶Silaka-koi ane hawe'ea tauna mpo'une' -koi, apa' wae wo'o ntu'a-ra owi mpo'une' nabi-nabi to boa'.

²⁵Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.

²⁷"Aga hi koi' to mpo'epe lolita-ku wae-e lau, ohe'i hawa' -ku: Kana tapoka'ahi' bali' -ta, mo'ingku lompe' hi tauna to mpokahuku' -ta.

²⁶Ve eder, når alle Mennesker tale godt om eder; thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.

²⁸Gane' -ra to mpokamo-ta, posampayai-ra to dada'a hi kita'.

²⁷Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;

²⁹Ane ria tauna to mpohopo' kulimpi-ta hamali, neo' rapehawai. Tonu lau wo'o-ki to hamali. Ane ria to mpo'agoi-ta abe' -ta, wai' wo'o lau-i baju-ta.

²⁸velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.

³⁰Ane ria to mperapii' -ta, wai' -ra-rawo. Ane ria to mpo'agoi ba napa-napa rewa-ta, neo' raperapi' nculii'.

²⁹Den, som slår dig på den ene Kind, byd ham også den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!

³¹Napa po'ingku to tapokono rababehi doo hi kita', toe wo'o to kana tababehi hi doo.

³⁰Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!

³²"Ane tapoka'ahi' muntu' tauna to mpoka'ahi' -ta-wadi, uma mpai' nagane' -ta Alata'ala. Bangku' tauna to dada'a gau' -ra, ma'ahi' moto-ra hi tauna to mpoka'ahi' -ra.

³¹Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligeså skulle også I gøre imod dem!

³³Ane lompe' po'ingku-ta muntu' hi tauna to lompe' po'ingku-ra hi kita', uma mpai' nagane' -ta Alata'ala. Bangku' tauna to dada'a, bate lompe' po'ingku-ra hi tauna to lompe' po'ingku-ra hi hira'.

³²Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere elske dem, som dem elske.

³⁴Ane kita' mpewai' doi-ta rahenta muntu' hi tauna to ta'inca bisa mpoponculi' -taka, uma mpai' nagane' -ta Alata'ala. Bangku' tauna to dada'a, dota wo'o-ra-rawo rapohentai doi hingka todada'a-ra, apa' ncarumaka-ra rapoponculi' moto-raka mpai'.

³³Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere gøre det samme.

³⁵"Neo' hewa tetu! Kana tapoka'ahi' bali' -ta, mo'ingku lompe' hi hira'. Wai' -ra hema to doko' mpohentai-ta, pai' neo' ncarumaka ponculia' -na. Ane wae po'ingku-ta, bohe mpai' rasi' to tarata hi eo mpeno, pai' tatuku' -mi po'ingku Pue' Ala to hi suruga. Apa' manara-i Pue' hi tauna to uma mpo'incai mpo'uli' tarima kasi pai' hi tauna to dada'a.

³⁴Og dersom I låne dem, af hvem I håbe at få igen, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere låne Syndere for at få lige igen.

³⁶Kana ma'ahi' -ta, hewa kama'ahi' -na Pue' Ala Tuama-ta.

³⁵Men elsker eders Fjender, og gører vel, og låner uden at vente noget derfor, så skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.

³⁷"Neo' -ta mpotudo' sala' doo, bona uma wo'o mpai' Pue' Ala mpotudo' sala' -ta. Neo' mpo'uli' tauna to masala' kana rahuku', bona uma wo'o mpai' Pue' Ala mpohuku' -ta. Ampungi sala' doo, Pue' Ala wo'o mpai' mpo'ampungi sala' -ta.

³⁶Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.

³⁸Kana tawai' doo-ta, Pue' Ala wo'o mpowai' -ta. Nawai' -ta pewai' to lompe' lia, to oti-mi ralengo pai' ra'oo', duu' -na moloju'. Apa' pohuka' to tapake' hi doo, tetu wo'o-hawo mpai' to rapopohuka' -taka."

³⁷Og dømmer ikke, så skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, så skulle I ikke fordømmes; forlader, så skal der forlades eder;

³⁹Pai' na'uli' wo'o Yesus lolita rapa' tohe'i: "Ane towero mpotete' hingka towero-na, bate moluli' -ra mpai' hi rala kinali.

³⁸giver, så skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Mål skulle de give i eders Skød; thi med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder igen."

⁴⁰Pai' uma ria ana' sikola to meliu karabila' -na ngkai guru-na. Ane hudu-miki posikola-na, pai' lako' hibalia-idi hante guru-na.

³⁹Men han sagde dem også en Lignelse: "Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?

⁴¹"Napa pai' mponaa-ta gege' hi mata doo, hiaa' wince' kaju to hi mata-ta moto uma ta'incai karia-na!

⁴⁰En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.

⁴²Beiwa-ta ma'ala mpo'uli' -ki doo: `Ompi', mai kulali gege' -nu,' bo uma moto tahiloi wince' kaju to hi mata-ta. Neo' mpetolompei' kehi! Kana talali ulu wince' kaju to hi mata-ta, bona monoto mata-ta mpolali gege' doo.

⁴¹Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?

⁴³"Uma ria kaju to lompe' mowua' to dada'a. Wae wo'o uma ria kaju to dada'a mowua' to lompe'.

⁴²Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.

⁴⁴Butu nyala kaju ra'inca kalompe' -na hi powua' -na. Wua' ara uma rahopu' ngkai walaa to morui. Wua' anggur uma rahopu' ngkai jilata.

⁴³Thi der er intet godt Træ, som bærer rådden Frugt, og intet råddent Træ, som bærer god Frugt

⁴⁵Wae wo'o manusia'. Tauna to lompe', bate mpohowa' lolita to lompe' -ra, apa' lawi' nono-ra ihia' to lompe'. Tauna to dada'a, dada'a wo'o lolita-ra, apa' nono-ra ihia' to dada'a. Apa' napa ihi' nono-ta, toe wo'o-mi to howa' hi wiwi-ta.

⁴⁴Thi hvert Træ kendes på sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.

⁴⁶"Napa pai' nikio' -a `Pue'! Pue'!' bo uma-di nituku' hawa' -kue!

⁴⁵Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forråd, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forråd; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.

⁴⁷Tauna to tumai hi Aku' mpo'epe pai' mpotuku' tudui' -ku, hira' hewa tauna hi rala lolita rapa' tohe'i:

⁴⁶Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?

⁴⁸Hadua tauna mpowangu tomi, nakae tana' napomonala pai' nahu'a parawatu to moroho. Rata uda bohe pai' ue mowo' mporumpa' tomi toe, aga uma-i molengo apa' moroho parawatu-na.

⁴⁷Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.

⁴⁹Aga tauna to mpo'epe lolita-ku pai' uma ratuku', hira' hewa hadua tauna to mpowangu tomi hi lolo tana' -wadi hante uma ria parawatu-na. Rata ue mowo' mporumpa' tomi toe, kamodungka-nami, pai' gaga kagero-na."

⁴⁸Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden på Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.

⁴⁹Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus på Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev stort."