¹På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.

¹Hangkani, Yesus pai' ana'guru-na ntara rala bonea hi Eo Sabat, eo pepuea' -ra to Yahudi. Bula-ra mpotara bonea toe, ana'guru-na mpotepo' wua' gandum pai' raru'a apa' mo'oro' -ra.

²Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."

²Ria to Parisi to mpohilo-ra. To Parisi toera mpo'uli' -ki Yesus: "Hilo-dile ana'guru-nue! Mpotiboki-ra atura agama-ta, mobago-ra hi eo pepuea'!"

³Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?

³Natompoi' Yesus: "Ha uma ria nibasa napa to nababehi Daud hante ema' -na owi apa' mo'oro' -ra-rawoe?

⁴hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?

⁴Mesua' -ramo hi rala tomi pepuea', pai' -ra mpokoni' roti to rapopepue' hi Alata'ala. Ane ntuku' ada agama-ta, imam-wadi-hana to ma'ala mpokoni' roti toe. Aga nau' wae, gau' -na Daud toe uma-hawo naposala'.

⁵Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?

⁵Penonoi wo'o napa to te'uki' hi rala Atura Musa: imam-imam hi rala Tomi Alata'ala, mobago moto-ra hi eo pepuea', hiaa' uma-hawo raposala'.

⁶Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.

⁶Jadi', peliu-nami Aku', apa' Aku' meliu ngkai Tomi Alata'ala.

⁷Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.

⁸Apa' Aku' Ana' Manusia', ria kuasa-ku mpo'uli' napa to ma'ala rababehi hi eo pepuea'. "Hi rala Buku Tomoroli', Alata'ala mpo'uli' hewa toi: `Uma kuperapi' porewua to nipopepue' hi Aku'. To kuperapi' -le, bona ma'ahi' -koi hi doo.' Jadi', ane ke ni'inca-hawo batua-na lolita toe-e, ke uma-hawo nisalai' -ra to uma masala'."

⁸Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."

⁹Pe'ongko' -na Yesus ngkai ree, hilou-i hi hantomi tomi posampayaa to Yahudi.

⁹Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.

¹⁰Hi ree, ria hadua tauna to mate pale-na hamali. Ba hangkuja dua tauna mpali' kasalaa' Yesus, meka' ba mobago-i-hana hi eo pepuea'. Toe pai' mepekune' -ra hi Yesus, ra'uli': "Guru, ha ma'ala moto-hawo mpaka'uri' topeda' hi eo pepuea' -e?"

¹⁰Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.

¹¹Natompoi' Yesus: "Rapa' -na ria bima-ta hama'a, pai' bima toe monawu' hi rala wulou'laa hi eo pepuea', ha tapelele' -imi hi rala wulou'laa-e! Ha uma tahore-i nau' hi eo pepuea' -e!

¹¹Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?

¹²Hiaa' manusia' meliu tuwu' -na ngkai bima. Jadi' ane wae, ma'ala lia-ta mpotulungi tauna hi eo pepuea'."

¹²Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."

¹³Oti toe Yesus mpo'uli' -ki tauna to mate pale-na toei: "Tanoa pale-nu!" Kanatanoa-nami-hawo pale-na, ncaliu mo'uri' -mi, moroho nculii' hewa pale-na to hamali.

¹³Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.

¹⁴Ngkai ree, malai-ramo to Parisi ngkai tomi posampayaa, pai' -ra mpali' akala bona Yesus rapatehi.

¹⁴Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

¹⁵Na'inca Yesus karia-na patuju-ra to Parisi to dada'a hi Hi'a. Toe pai' malai-imi ngkai ree, pai' wori' tauna to mpotuku' -i. Mpaka'uri' -i hawe'ea-ra to peda'.

¹⁵Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.

¹⁶Pai' na'uli' -raka: "Neo' nitolele hilau napa to kubabehi-kokoi toi."

¹⁶Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;

¹⁷Jadi', madupa' -mi Lolita Alata'ala to napohowa' nabi Yesaya owi. Hewa toi moni-na:

¹⁷for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:

¹⁸"Hi'a toi-mi Batua-ku to kupelihi, kupe'ahi' -i, pai' napakagoe' nono-ku. Inoha' -ku kuwai' -ki. Kamonoa' poparenta-ku naparata hi hawe'ea tauna.

¹⁸"Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

¹⁹Uma-i mehono', uma-i mejeu', uma napesukui mololita hi karajaa.

¹⁹Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.

²⁰Tauna to lente pepangala' -ra, uma-ra na'oho'. Natulungi-ra to ncaruku' mepangala'. Mobago ncuu-i duu' -na poparenta-na Alata'ala to monoa' rata hi dunia'.

²⁰Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.

²¹Hawe'ea manusia' mposarumaka-i."

²¹Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."

²²Oti toe, ria wo'o tauna to tumai hi Yesus mpokeni hadua tauna to kahawia'. Tauna toei, wero pai' uma-i howa' mololita. Yesus mpaka'uri' -i, alaa-na pehilo pai' howa' -imi mololita.

²²Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.

²³Konce-ramo tauna to mpohilo toe, alaa-na momepekune' -ramo, ra'uli': "Meka' Hi'a toi-mi Magau' Topetolo' muli Magau' Daud to rajanci owi-e!"

²³Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"

²⁴Kara'epe-na to Parisi lolita toe, ra'uli': "Ah, kuasa-na tetu-le ngkai Beelzebul, magau' hawe'ea seta. Toe-hawo pai' ria baraka' -na mpopalai seta-e."

²⁴Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."

²⁵Ntaa' na'inca-di Yesus napa to hi rala nono-rae. Toe pai' na'uli' -raka: "Ane rapa' -na ria hadua magau', pai' ntodea hi rala kamagaua' -na ntora mome'ewa, bate mogero mpai' kamagaua' -na toe-e. Ane tau hangata ba tau hantina ntora motuda', uma mpai' hintuwu' ngata ba posantinaa toe.

²⁵Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.

²⁶Wae wo'o hi kamagaua' seta. Ane magau' seta mpopalai hingka seta-na, batua-na seta mpo'ewa hingka seta-na, alaa-na mogero mpai' kamagaua' -na seta toe.

²⁶Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?

²⁷Ni'uli' Aku' mpopalai seta hante kuasa ngkai Beelzebul. Aga ria wo'o doo-ni moto to mpopalai seta. Hante kuasa napa doo-ni tetu mpopalai seta? Tantu hante kuasa Alata'ala. Jadi', ngkai pobabehi doo-ni moto, monoto-mi kamasala' pebalihi-ni tetu.

²⁷Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

²⁸Aku' mpopalai seta hante baraka' ngkai Inoha' Alata'ala. Jadi', ngkai toe monoa' -mi ni'inca karata-nami tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi laintongo' -ni.

²⁸Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.

²⁹"Seta ma'ala rarapai' -ki tauna to parimuku. Ane mesua' -ta hi rala tomi tauna to parimuku doko' mpo'ala' ihi' tomi-na, kana tahoo' ncala' -i, pai' lako' ma'ala tapatau' rewa-na. Wae wo'o, ane Aku' mpopalai seta, batua-na, meliu kuasa-ku ngkai seta.

²⁹Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.

³⁰"Hema to uma tono' hi Aku', kakono-na bali' -ku-imi. Hema to uma mpotulungi-a mobago, hi'a to mpobalinai' pobago-ku.

³⁰Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.

³²Jadi', bona ni'inca: hawe'ea jeko' pai' lolita pesapuaka manusia' ma'ala ra'ampungi. Ane ria tauna to mposapuaka-a ka'Aku' -na Ana' Manusia', ma'ala-pidi te'ampungi sala' -na toe. Aga ane mposapuaka-i Inoha' Tomoroli', uma ria ampungia-na, lompe' tempo toi, lompe' hi eo mpeno-na."

³¹Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.

³³Na'uli' tena Yesus mpo'uli' -raka to Parisi: "Ane kaju to lompe' -i, lompe' wo'o-hawo wua' -na. Ane kaju to uma lompe' -i, uma wo'o-hawo lompe' wua' -na. Kalompe' -na kaju ba ka'uma-na, incana hi wua' -na.

³²Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.

³⁴Dada'a lia-koi! Uma ami' -koi ma'ala mpohowa' lolita to lompe' -e, bo dada'a-dakoie. Apa' napa ihi' nono-ta, toe wo'o to howa' hi wiwi-ta.

³³Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.

³⁵Tauna to lompe' -hana, bate mpohowa' lolita to lompe' -ra, apa' ntora mpoinono-ra to lompe'. Wae wo'o tauna to dada'a, dada'a wo'o lolita-ra, apa' ntora mpoinono to dada'a-ra.

³⁴I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

³⁶Jadi', bona ni'inca: hi Eo Kiama mpai', butu dua tauna kana mpotangku butu mela lolita-na. Nau' lolita to uma motuju, kana natangku.

³⁵Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.

³⁷Apa' ngkai lolita-ta moto-hawo mpai', rabotuhi kamasala' -ta ba kamonoa' -ta."

³⁶Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.

³⁸Oti toe, ba hangkuja dua guru agama pai' to Parisi mpo'uli' -ki Yesus: "Guru, doko' -ka-kaina mpohilo-ko mpobabehi tanda to mekoncehi, bona monoa' ki'inca kangkai Alata'ala-na mpu'u-ko."

³⁷Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."

³⁹Na'uli' Yesus: "Uma mowo kada'a-ni koi' tetu lau! Meleli' oa' -ko-koina ngkai Alata'ala! Merapi' -koi bona kupopohiloi-koi tanda to mekoncehi. Aga uma hanyalaa tanda mekoncehi to rapopohiloi-kokoi. Sampale to rapopohiloi-kokoi, tanda hewa to jadi' hi nabi Yunus owi.

³⁸Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."

⁴⁰Hewa nabi Yunus tolu eo tolu mengi hi rala ta'i uru bohe, wae wo'o mpai' Aku' Ana' Manusia' hi rala daeo' tolu eo tolu mengi.

³⁹Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.

⁴¹Hi Eo Kiama mpai', pue' ngata Niniwe rapotuwu' nculii' hangkaa-ngkania hante koi' to tuwu' tempo toi, pai' -ra mpotudo' sala' -ni. Apa' hira', medea-ramo-rana ngkai jeko' -ra kampo'epe-ra pololita nabi Yunus. Hiaa' ria-mi hi laintongo' -ni to meliu kabohe tuwu' -na ngkai nabi Yunus, aga uma oa' nipangala' lolita-na.

⁴⁰Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.

⁴²Wae wo'o hi Eo Kiama, raja bine ngkai Selatan rapotuwu' nculii' hangkaa-ngkania hante koi' to tuwu' tempo toi, pai' natudo' sala' -ni. Apa' momako' -i tumai ngkai ngata-na to molaa lia, apa' doko' mpu'u-i mpo'epe lolita Magau' Salomo to pante lia. Hiaa' ria-mi hi laintongo' -ni to meliu kabohe tuwu' -na ngkai Salomo, aga uma oa' nipangala' lolita-na.

⁴¹Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.

⁴³"Tauna to dada'a to tuwu' tempo toi ma'ala rarapai' -ki hadua tauna to napesuai' anudaa'. Malai-imi anudaa' ngkai tau toei, pai' -i modao' -dao' hi kawaoa' -na mpali' po'ohaa' -na. Apa' uma ria naruai', na'uli' -mi: `Agina nculii' lau-ama hi po'ohaa' to kupalahii toe wengi ria.'

⁴²Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

⁴⁴Ponculi' -nami hilou hi tauna to napalahii-e wengi, nahilo-hawo uma ria to mpo'ohai' -i. Tauna toei hewa tomi to boa-wadi, molela' tepehaii, hinapa' hiloa-na.

⁴³Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.

⁴⁵Toe pai' hilou ncala' -i mpokio' pitu hingka anudaa' -na to meliu kadada'a-ra ngkai hi'a. Tumai-ramo mesua' hi tauna to napalahii toe-e wengi, pai' mo'oha' -ramo hi ree. Ka'omea-na tampai kampe'ahii' tauna toei ngkai lomo' -na. Wae wo'o mpai' to majadi' hi tauna to dada'a tempo toi: meliu lau-mi mpai' kasilaka-ra, apa' oja' -ra mpotarima-a."

⁴⁴Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.

⁴⁶Bula-na Yesus mololita-pidi mpololitai tauna to wori', rata-mi tina-na hante ompi' -ompi' -na. Mokore-ra hi mali tomi doko' mpololitai-i.

⁴⁵Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."

⁴⁷Hadua tauna mpo'uli' -ki Yesus: "Guru, oe-ra ria tina-nu pai' ompi' -nu hi mali-na, doko' mpohirua' -koko."

⁴⁶Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.

⁴⁹Ngkai ree, Yesus mpotudo' ana'guru-na pai' na'uli': "Ane tina-ku pai' ompi' -kule, hira' toe-ramo lau.

⁴⁷Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."

⁵⁰Apa' hema-hema to mpobabehi konoa Tuama-ku to hi rala suruga, hira' -mi ompi' -ku pai' hira' -mi tina-ku."

⁴⁸Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"

⁴⁹Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!

⁵⁰Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."