¹Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,

¹Oti toe kuhilo hadua mala'eka to parimuku mana'u ngkai suruga. Limu' mpoputu' -i pai' woo' -na nawewe pino. Lio-na mehini hewa eo, witi' -na hewa tuha', mehini mpo'apu.

²og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.

²Witi' ka'ana-na mentodu hi tahi', pai' witi' ki'ii-na mentodu hi role-na. Hi pale-na ria hantau sura to kedi' to tebongka-mi.

³Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.

³Pe'au-nami mala'eka toei hewa po'oa singa. Katimpaliu-na me'au, moni wo'o-mi-hawo kuna to pitu hante moni to bohe, molibu' hewa manusia'.

⁴Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

⁴Ka'oti-ra molibu' kuna toera, ke ku'uki' -mi, mule' ku'epe to mololita ngkai suruga to mpo'uli' -ka: "Neo' nu'uki' tetu! Wunii' napa to ra'uli' kuna to pitu toera we'i."

⁵Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen

⁵Oti toe, mala'eka to kuhilo-e we'i, to mentodu hi tahi' pai' hi role-na, mpo'ongko' pale ka'ana-na hi langi'.

⁶og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid;

⁷Mosumpa-i hante hanga' Alata'ala to tuwu' duu' kahae-hae-na, to mpopajadi' langi', dunia', tahi' hante hawe'ea ihi' -na. Na'uli' hi rala posumpa-na hewa toi: "Hante kuasa to nawai' -ka Alata'ala ku'uli': Ane mala'eka kapitu-na mpotuwui' sangkakala-na mpai', hinto'u toe-mi Alata'ala mpadupa' patuju-na to mahae-mi tewunii', hewa to na'uli' owi hi nabi-nabi to mpokeni lolita-na. Uma-pi raderu' -deru' tempo-na."

⁷men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

⁸Oti toe, topololita to ku'epe ngkai suruga-e we'i, mpololitai wo'o-ama, na'uli' -ka: "Hilou-moko mpo'ala' sura to tebongka hi pale mala'eka to mentodu hi tahi' pai' hi role-na toei mai!"

⁸Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.

⁹Kahilou-ku mpu'u-mi hi mala'eka toei, ku'uli' -ki: "Wai' -a sura to kedi' tetu mai." Na'uli' -ka: "Ala' -mile pai' koni' -mi. Ane hi rala ta'i-nui, mopai'. Aga hi nganga-nu momi' hewa ue wani."

⁹Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.

¹⁰Kaku'ala' -na mpu'u-mi sura toe ngkai pale-na pai' kukoni'. Hi nganga-ku momi' mpu'u hewa ue wani, aga hi rala ta'i-ku mopai'.

¹⁰Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.

¹¹Oti toe na'uli' -ka: "Kana nupohowa' wo'o-mi mpai' lolita ngkai Alata'ala, mpotompo'wiwi tauna ngkai wori' negara, wori' pomuli pai' wori' nyala basa, pai' mpotompo'wiwi magau' -magau' wo'o."

¹¹Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.