¹Og jeg så i hans højre Hånd, som sad på Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpå, forseglet med syv Segl.

¹Ngkai ree kuhilo, ria sura halulua hi pale ka'ana-na to Mohura hi Pohuraa Magau'. Sura toe ukiaa' ntimalia, ralulu pai' rasaa' hante pitu meha' saa' bona uma ma'ala rabongka.

²Og jeg så en vældig Engel, som udråbte med høj Røst: Hvem er værdig til at åbne Bogen og bryde dens Segl?

²Kuhilo, ria hadua mala'eka to parimuku, mekio' napesukui, na'uli': "Hema to natao mpobongka sura toi? Hema to natao mpobongka saa' -na bona sura toi ma'ala rabasa?"

³Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller under Jorden, formåede at åbne Bogen eller at se i den.

³Uma raruai' haduaa to ma'ala mpobongka sura toe pai' mpobasa ihi' -na. Nau' hi suruga ba hi dunia' ba hi rala tana', uma ria haduaa to ma'ala.

⁴Og jeg græd såre, fordi ingen fandtes værdig til at åbne Bogen eller at se i den.

⁴Kageo' -kumi kakanguu-nguu, apa' uma ria haduaa raruai' to natao mpobongka sura toe pai' mpohilo ihi' -na.

⁵Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, så han kan åbne Bogen og dens syv Segl.

⁵Oti toe, ria hadua ngkai totu'a to rompulu' opo' toera mpo'uli' -ka: "Neo' geo'. Apa' ria-mi to medagi! Hanga' -na: Singa, muli Yehuda, muli Magau' Daud! Hi'a to ma'ala mpobongka saa' pai' mpobongka sura toe-e."

⁶Og jeg så, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Ånder, som ere udsendte til hele Jorden.

⁶Oti toe, kunaa hi laintongo' Pohuraa pai' anu tuwu' pai' totu'a toera, kuhilo-kuwo, etu-mi mai mokore hama'a Ana' Bima. Hi woto-na kuhilo rari' sumalea' -na owi. Tonu' -na pitu meha', pai' pitu meha' wo'o mata-na. Mata-na to pitu toe mpobatuai Inoha' Alata'ala to Pitu to nahubui hilou hi humalili' dunia'.

⁷Og det kom og tog Bogen af hans højre Hånd, som sad på Tronen.

⁷Pomako' -nami Ana' Bima toei mpo'ala' sura toe ngkai pale ka'ana-na to Mohura hi Pohuraa Magau'.

⁸Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskåle fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.

⁸Kana'ala' -na sura toe, potumpa-rami anu tuwu' to opo' pai' totu'a to rompulu' opo' toera hi nyanyoa Ana' Bima toei. Butu dua-ra ngkakamu kasapi pai' batili bulawa ihia' hante anu mohonga to rahanga' dupa'. Dupa' toe mpobatuai posampaya tauna to napobagia Alata'ala.

⁹Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk og Folkeslag,

⁹Morona' -ramo, mpoporona' rona' to bo'u, ra'uli': Iko-mi to natao mpo'ala' sura toe pai' mpobongka saa' -na. Apa' Iko, rapatehi-moko, pai' hante raa' ngkai kamate-nu toe nutolo' -ramo manusia' ngkai humalili' dunia', ngkai butu negara, butu pomuli pai' butu nyala basa. Nutolo' -ra pai' nutonu-ramo hi Alata'ala,

¹⁰og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger på Jorden.

¹⁰nupajadi' -ra magau', nupajadi' -ra imam to mpokamu bago mpepue' hi Pue' -kai Alata'ala, pai' moparenta-ra hewa magau' hi wongko dunia'."

¹¹Og jeg så, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,

¹¹Oti toe kuhilo wo'o-mi pai' ku'epe libu' mala'eka to wori' lia, moncobu-ncobu pai' mompulu' -mpulu' ncobu kadea-ra. Mokore-ra ntololikia Pohuraa Magau' pai' anu tuwu' hante totu'a toera.

¹²og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at få Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!

¹²Mogora mpesukui-ra, ra'uli': Ana' Bima to rasumale' toei, masipato' lia tabila', ta'une', tapomobohe hanga' -na, tapotompo'wiwi karoho-na, takahangai' kamo'ua' -na, tapololitaa kamonoto-na, pai' tatutura kuasa-na!"

¹³Og hver Skabning, som er i Himmelen og på Jorden og under Jorden og på Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder på Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder!

¹³Ngkai ree ku'epe wo'o-mi hawe'ea to tuwu' hi suruga, hi dunia', hi rala tana' pai' hi rala tahi'-- hawe'ea to tuwu' mpo'uli': To Mohura hi Pohuraa Magau' pai' Ana' Bima toei ta'une', tabila', tapomobohe hanga' -ra, pai' tapotompo'wiwi baraka' -ra, duu' kahae-hae-na!"

¹⁴Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.

¹⁴Ratompoi' anu tuwu' to opo' toera: "Wae mpu'u," pai' totu'a-totu'a toera motumpa menyompa.