¹Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.

¹Jadi', kupekune': ha natadi mpu'u-ramo Alata'ala to Israel to napobagia ngkai owi-e? Uma-hawo. Apa' aku' toi, to Israel wo'o-a-kuwo. Aku' muli Abraham ngkai posantinaa Benyamin.

²Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

²Alata'ala uma mpotadi tauna to napelihi ami' -mi ngkai lomo' -na. Kiwoi-dile tutura nabi Elia to te'uki' hi rala Buku Tomoroli' -e. Elia mpopakilu to Israel hi Alata'ala, na'uli':

³"Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."

³"Pue', rapatehi-ramo nabi-nu, pai' rakero wo'o-mi watu pontunua pepue' -kai hi Iko. Muntu' hadua-ku-damo to tuwu', aga rapali' wo'o-ama doko' rapatehi!"

⁴Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."

⁴Na'uli' -ki Alata'ala hewa toi: "Neo' nu'uli' hadudua-nu-damo to mpotuku' -a. Ria-ra-pidile to kupetoro-e, pitu ncobu-rapa. Hira' toe bate bagia-ku, uma-ra mepue' hi pinotau to rahanga' Baal."

⁵Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.

⁵Hewa to jadi' hi tempo nabi Elia owi, wae wo'o to jadi' tempo toi: kaworia' to Yahudi uma mepangala' hi Yesus, tapi' ria moto-ra hantongo' to mepangala', apa' hira' toe to napelihi ami' -mi Alata'ala jadi' bagia-na. Napelihi-ra toe muntu' ngkai kabula rala-na moto-hawo,

⁶Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.

⁶bela ngkai po'ingku-ra. Apa' ane rapa' -na napelihi-ra sabana pohiwili-na ngkai po'ingku-ra to lompe', batua-na kabula rala Alata'ala bela kabula rala mpu'u.

⁷Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,

⁷Jadi', lolita powoe-na hewa toi: to Israel doko' mpotuku' ohea-ra moto bona ngalai' jadi' monoa' -ra hi poncilo Alata'ala, aga uma raratai napa to rapali' toe. Ria moto-ra to mporata, aga hangkedi' -wadi, paka' to napelihi ami' -ramo Alata'ala. To ntani' -ntani' -na mengkabatu hi pekio' Pue',

⁸som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."

⁸hewa to te'uki' owi hi rala Buku Tomoroli': Alata'ala mpowai' -ra nono to moko'o. Napokapiri mata-ra bona neo' rahiloi ohea to makono. Na'unca tilinga-ra bona neo' ra'epei kareba to makono, duu' hewa toe lau."

⁹Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;

⁹Wae wo'o-hawo lolita Magau' Daud owi to mpo'uli': O Pue', kuperapi' bona hawe'ea rasi' to hi tauna toera mpopanawu' -ra lau-mi, duu' -na mporata silaka pai' huku' -ra, bona tepehawai kehi-ra to dada'a.

¹⁰deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"

¹⁰Pakabengi pekiri-ra, bona neo' ra'incai ohea to makono. Pakasusa' -ra, bona bungku' -ra mpokolo kasusaa' -ra toe."

¹¹Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.

¹¹Jadi', kaworia' to Yahudi tewinci' apa' uma-ra mepangala'. Aga neo' ta'uli' hewa toi: tewinci' -ra toe, alaa-na monawu' lau-ramo duu' kahae-hae-na. Bela-hawo toe patuju Alata'ala. Ngkai petiboki to Yahudi toe, tauna to bela-ra to Yahudi rapalogai mepangala' hi Pue' Yesus duu' -na tehore-ra ngkai huku' jeko' -ra. Ka'omea-na mpai', mehina-ramo to Yahudi doko' mpotuku' tonco tauna to bela-ra to Yahudi.

¹²Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!

¹²Kaworia' to Yahudi mesapuaka pai' uma-ra napobagia Alata'ala. Pai' ngkai ree wori' tauna to bela-ra to Yahudi hi humalili' dunia' mporata rasi' bohe ngkai Alata'ala. Jadi', peliu-liu-nami mpai' kamarasi' -na ihi' dunia' ane to Yahudi medea pai' nculii' hi Alata'ala!

¹³Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,

¹³Lolita-ku tohe'i kutoa' hi koi' ompi' -ompi' -ku to bela-koi to Yahudi. Aku' toi suro Pue' Yesus, to nasuro mpokeni Kareba Lompe' hi koi' to bela-koi to Yahudi. Bago-ku toi kutu'u oa' hi tanuana' -ku.

¹⁴om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.

¹⁴Ngkai bago-ku toi, meka' ria mpai' hingka to Yahudi-ku to mehina mpohilo tauna to bela-ra to Yahudi mepangala' hi Pue' Yesus, alaa-na mepangala' wo'o-ramo-rawo hi Pue' Yesus, pai' tehore-ra ngkai huku' jeko' -ra.

¹⁵Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?

¹⁵Apa' nto'u-na Alata'ala mpotadi to Yahudi, tebea-mi ohea hi hawe'ea tauna hi dunia' bona posidaia' -ra hante Alata'ala jadi' lompe'. Jadi', meliu kamarasi' -na ihi' dunia' ane Alata'ala mpotarima nculii' -ramo to Yahudi toera. Kajadia' toe mpai' hewa tomate to tuwu' nculii'.

¹⁶Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.

¹⁷Ane ulumua' hinu'a-ta tatonu hi Alata'ala, batua-na hawe'ea hinu'a-ta Alata'ala-mi pue' -na. Ane rali' -na Alata'ala pue' -na, ra'a-na Alata'ala wo'o-wadi pue' -na. To Yahudi ma'ala rarapai' -ki hangkaju kaju zaitun to rapiara. Rali' -na mpobatuai ntu'a to Yahudi to napobagia Alata'ala owi. Ra'a-na mpobatuai muli-ra. Ra'a-na hantongo' nahepi' Alata'ala, pai' hi pohepia' -na toe napopentaka' ra'a ngkai kaju zaitun to uma rapiara, bona ra'a toe tuwu' pai' mporata rudu' ngkai rali' kaju to rapiara. Rali' to napopentaka' toe-e, koi' -mi to bela-koi to Yahudi.

¹⁷Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

¹⁸Aga neo' molangko nono-ni ompi'. Neo' niruge' -ra to Yahudi to ratadi toera. Kiwoi-e': koi' hewa ra'a wo'o-wadi, koi' mporata rasi' ngkai rali' kaju to rapiara, bela kaju to mporata rasi' ngkai koi'!

¹⁸da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.

¹⁹Pai' neo' wo'o ni'uli' hewa toi hi rala nono-ni: "Kai' -kaina to napokono Alata'ala, apa' to Yahudi to hantongo' toera natadi bona kai' -mi mposampei-ra."

¹⁹Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.

²⁰Makono moto-di ompi'. Tapi' kiwoi-e': hira' ratadi apa' uma-ra mepangala'. Koi' rapotuwu' apa' mepangala' -koi. Neo' molangko nono-ni, mengkoru lau-mokoi hi Alata'ala!

²⁰Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!

²¹Apa' ane Alata'ala mpotadi to Yahudi, to hewa ra'a to ria ami' -mi hi woto kaju, neo' ni'uli' wae, uma mpai' lau nono-na mpotadi-koi ane mesapuaka-koi.

²¹Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.

²²Hi ree tahilo kama'ahi' -na Alata'ala pai' tahilo wo'o kamonoa' -na mehuku'. Monoa' -i mpohuku' tauna to mesapuaka. Ma'ahi' -i hi koi' ompi', asala tida-koi hi ahi' -na toe. Ane uma, natadi wo'o-ko-koiwo mpai'!

²²Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.

²³Ane to Yahudi to mesapuaka toera, ane medea-ra ngkai pesapuakaa-ra, bate natarima nculii' moto-ra Alata'ala. Ria kuasa-na mpotarima-ra nculii'.

²³Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

²⁴Apa' koi' rarapai' -ki ra'a ngkai kaju to uma rapiara, aga nau' wae rapopentaka' -mokoi hi woto kaju to rapiara. Jadi', ane ra'a ngkai kaju to uma rapiara ma'ala rapopentaka' hi woto kaju to rapiara, peliu-liu-nami mpai' ra'a ngkai kaju to rapiara bisa rapopentaka' nculii' hi karahepia' -na ami'.

²⁴Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!

²⁵Ompi' -ompi' hampepangalaa' -ku! Doko' ku'uli' -kokoi napa patuju Alata'ala to uma ra'incai manusia' ngkai owi. Ku'uli' -kokoi toi bona neo' mpai' molangko nono-ni. Bona ni'inca: to Israel hantongo' motu'a nono-ra tempo toi. Aga kamotu'a nono-ra toe hampai' -wadi, duu' -na hono' -mi kadea-ra tauna to bela-ra to Yahudi mepangala' hi Yesus.

²⁵Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;

²⁶Ngkai ree mpai', hawe'ea to Israel tehore ngkai huku' jeko' -ra. Kajadia' toe, hintotoa hante lolita to te'uki' hi rala Buku Tomoroli' owi. Na'uli' Alata'ala: Rata mpai' tempo-na, Topetolo' mehuwu ngkai Bulu' Sion, pai' napori hawe'ea kadada'aa ngkai muli Yakub.

²⁶og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;

²⁷Toi-mi janci-ku hi hira': Hi tempo toe mpai', ku'ampungi jeko' -ra."

²⁷og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."

²⁸Tempo toi to Yahudi jadi' bali' Alata'ala, apa' oja' -ra mpopangala' Kareba Lompe'. Ngkai ree, marasi' lau-koi to bela to Yahudi. Aga nau' wae, to Yahudi toera, bate napoka'ahi' oa' -ra Alata'ala, apa' napelihi-ramo ngkai owi pai' nakiwoi oa' pojanci-na hi ntu'a-ra.

²⁸Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;

²⁹Apa' ane Alata'ala mpopelihi pai' mpogane' tauna, uma nadii' nculii' gane' -na toe.

²⁹thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

³⁰Owi uma-koi mengkoru hi Alata'ala. Tapi' tempo toi nirata-mi ahi' Alata'ala, apa' ngkai pesapuaka-ra to Yahudi.

³⁰Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,

³¹Wae wo'o-ra to Yahudi. Tempo toi mesapuaka-ra, bona ahi' Alata'ala rata hi koi'. Aga hira' wo'o-rawo mpai' mporata ahi' Alata'ala, hibalia hewa koi'.

³¹således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.

³²Alata'ala mpelele' hawe'ea tauna mesapuaka, bona ma'ala-i mpopehuwu ahi' -na hi hawe'ea tauna.

³²Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle.

³³Uma mpu'u mowo kabohe tuwu' -na Alata'ala! Uma mowo kamonoto nono-na pai' kape'inca-na! Hema to ma'ala mpeputu patuju-na! Hema to ma'ala mpewulihi' hawe'ea bago-na!

³³O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!

³⁴"Hema to mpo'inca pekiri Alata'ala! Hema to ma'ala mpotudui' -i!"

³⁴Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?

³⁵"Hema to mpowai' -i ba napa-napa, alaa-na ma'ala-ra merapi' hiwili-na!"

³⁵eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?

³⁶Apa' hawe'ea to ria, napajadi' Alata'ala, nakuasai Alata'ala pai' napobagia Alata'ala. Une' -imi duu' kahae-hae-na! Amin!

³⁶Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.