1And Elihu proceeded and said,
1Og Elihu blev ved og sa:
2Suffer me a little, and I will shew thee that I have yet words for +God.
2Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
3I will fetch my knowledge from afar, and will ascribe righteousness to my Creator.
3Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
4For truly my words shall be no falsehood: one perfect in knowledge is with thee.
4For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
5Lo, ùGod is mighty, but despiseth not [any]; mighty in strength of understanding:
5Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
6He saveth not the wicked alive; but he doeth justice to the afflicted.
6Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
7He withdraweth not his eyes from the righteous, but with kings on the throne doth he even set them for ever; and they are exalted.
7Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
8And if, bound in fetters, they be held in cords of affliction,
8Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
9Then he sheweth them their work, and their transgressions, because they have increased.
9så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
10And he openeth their ear to discipline, and commandeth that they return from iniquity.
10og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
11If they hearken and serve [him], they shall accomplish their days in prosperity, and their years in pleasures.
11Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
12But if they hearken not, they shall pass away by the sword, and expire without knowledge.
12Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
13But the godless in heart heap up anger; they cry not when he bindeth them:
13Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd*. / {* JBS 36, 8.}
14Their soul dieth in youth, and their life is among the unclean.
14De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes*. / {* 1KG 14, 24.}
15But he delivereth the afflicted in his affliction, and openeth their ear in [their] oppression.
15Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
16Even so would he have allured thee out of the jaws of distress into a broad place, where there is no straitness; and the supply of thy table [would be] full of fatness.
16Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
17But thou art full of the judgments of the wicked: judgment and justice take hold [on thee].
17Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
18Because there is wrath, [beware] lest it take thee away through chastisement: then a great ransom could not avail thee.
18La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot* lokke dig på avvei! / {* d.e. den store trengsel Gud har pålagt dig for dine synders skyld.}
19Will he esteem thy riches? Not gold, nor all the resources of strength!
19Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
20Desire not the night, when peoples are cut off from their place.
20Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
21Take heed, turn not to iniquity; for this hast thou chosen rather than affliction.
21Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
22Lo, ùGod is exalted in his power: who teacheth as he?
22Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
23Who hath appointed him his way? or who hath said, Thou hast wrought unrighteousness?
23Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
24Remember that thou magnify his work, which men celebrate.
24Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
25All men look at it; man beholdeth [it] afar off.
25All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
26Lo, ùGod is great, and we comprehend [him] not, neither can the number of his years be searched out.
26Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
27For he draweth up the drops of water: they distil in rain from the vapour which he formeth,
27han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
28Which the skies pour down [and] drop upon man abundantly.
28fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
29But can any understand the spreadings of the clouds, [or] the crashing of his pavilion?
29Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt*? / {* d.e. skyene.}
30Lo, he spreadeth his light around him, and covereth the bottom of the sea.
30Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.* / {* d.e. skyer som stiger op av havets dyp.}
31For with them he judgeth the peoples; he giveth food in abundance.
31For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
32[His] hands he covereth with lightning, and commandeth it where it is to strike.
32Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
33His thundering declareth concerning him; the cattle even, concerning its coming.
33Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.