¹CXu ni denove komencas nin mem rekomendi? aux cxu ni bezonas, kiel iuj, leterojn rekomendajn al vi, aux de vi?

¹Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?

²Vi mem estas nia letero, skribita sur nia koro, kaj konata kaj legata de cxiuj;

²I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,

³cxar vi montrigxis, ke vi estas letero de Kristo liverita per ni, skribita ne per inko, sed per la Spirito de la vivanta Dio; ne sur sxtonaj tabeloj, sed sur la karnaj tabeloj de la koro.

³idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.

⁴Kaj tian fidon ni havas per Kristo al Dio;

⁴Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,

⁵ne kvazaux ni tauxgas ion fari per ni mem, sed nia tauxgeco estas el Dio,

⁵ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,

⁶kiu ankaux tauxgigis nin kiel administrantojn de nova interligo, ne laux litero, sed laux spirito; cxar la litero mortigas, sed la spirito vivigas.

⁶som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør.

⁷Sed se la administrado mortiga, esprimita per literoj kaj encxizita sur sxtonoj, estigxis en gloro, tiel, ke la Izraelidoj ne povis fikse rigardi la vizagxon de Moseo pro lia vizagxa brileco, jam tamen malpliigxanta,

⁷Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,

⁸kiel do la administrado spirita ne estos pli multe en gloro?

⁸hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?

⁹CXar se la administrado de kondamno estas gloro, multe pli abunde la administrado de justeco superas en gloro.

⁹Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.

¹⁰CXar vere tio, kio havis gloron, ne estis glorigita en cxi tiu rilato, pro la superabunda gloro.

¹⁰Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.

¹¹CXar se tio, kio forpasas, havis gloron, ankoraux pli multe tio, kio restadas, estas en gloro.

¹¹Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.

¹²Havante do tian esperon, ni uzas grandan liberecon de parolo,

¹²Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed

¹³kaj ne kiel Moseo, kiu metis vualon sur sian vizagxon, por ke la Izraelidoj ne fikse rigardu gxis finigxo de tio, kio estis forpasanta;

¹³og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.

¹⁴sed iliaj animoj sensentigxis; cxar ecx gxis hodiaux, cxe la legado de la malnova testamento, nelevita restadas tiu sama vualo, kiu estas forigita en Kristo,

¹⁴Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.

¹⁵sed gxis hodiaux, kiam ajn oni legas Moseon, vualo kusxas sur ilia koro.

¹⁵Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;

¹⁶Sed kiam ajn oni turnas sin al la Sinjoro, la vualo estas forprenata.

¹⁶når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.

¹⁷La Sinjoro estas la Spirito; kaj kie estas la Spirito de la Sinjoro, tie estas libereco.

¹⁷Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.

¹⁸Sed ni cxiuj, per nevualita vizagxo spegulante la gloron de la Sinjoro, transformigxas en la saman bildon, de gloro al gloro, kiel el la Sinjoro la Spirito.

¹⁸Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.