¹Nüüd selle kohta, millest te kirjutasite: 'On hea, kui mees ei puutuks naist.'

¹Men hvad det angår, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;

²Aga igasuguse kõlvatuse vastu olgu igal mehel oma naine ja igal naisel oma mees.

²men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.

³Mees täitku oma kohustust naise vastu ja nõndasamuti ka naine mehe vastu.

³Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes også Hustruen Manden.

⁴Naisel ei ole meelevalda oma ihu üle, vaid tema mehel, ja samuti ei ole mehel meelevalda oma ihu üle, vaid tema naisel.

⁴Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.

⁵Ärge keelake end teineteisele muidu, kui ehk ainult kokkuleppel ajutiseks, et pühenduda palvetamisele, ja tulge jälle ühte, et saatan ei saaks teid kiusata teie taltsutamatuse kaudu.

⁵Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for så atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formå at være afholdende.

⁶Aga ma ei ütle seda käsuna, vaid mööndusena.

⁶Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.

⁷Ma tahaksin, et kõik inimesed oleksid nõnda nagu mina. Kuid igaühel on oma armuand Jumalalt, ühel nõnda, teisel teisiti.

⁷Jeg ønsker dog, at alle Mennesker måtte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Nådegave fra Gud, den ene så, den anden så.

⁸Vallalistele ja leskedele ma ütlen, et neil läheks paremini, kuid nad jääksid nõnda nagu minagi.

⁸Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.

⁹Kui nad aga ei suuda end taltsutada, siis nad abiellugu, sest parem on abielluda kui himudes põleda.

⁹Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.

¹⁰Aga abielus olijaid ei käsi mina, vaid Issand: Naine ärgu mingu mehest lahku;

¹⁰Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand;

¹¹kui ta aga siiski on lahkunud, siis ta jäägu üksikuks või leppigu oma mehega ära! Ja mees ärgu hüljaku naist!

¹¹(men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.

¹²Aga muude kohta ei ütle Issand, vaid mina: Kui kellelgi vennal on uskmatu naine ja naisele meeldib temaga elada, siis ta ärgu lahutagu end naisest!

¹²Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, så forlade han hende ikke!

¹³Ja kui kellelgi naisel on uskmatu mees ja mehele meeldib temaga elada, siis ta ärgu lahutagu end mehest,

¹³Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, så forlade hun ikke Manden!

¹⁴sest uskmatu mees on pühitsetud naise läbi ja uskmatu naine on pühitsetud mehe läbi, sest muidu oleksid teie lapsed rüvedad, aga nüüd on nad pühad.

¹⁴Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.

¹⁵Kui nüüd uskmatu pool lahkub, siis lahkugu pealegi, sellistel juhtudel ei ole vend ega õde orjastatud. Jumal on teid kutsunud elama rahus.

¹⁵Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.

¹⁶Sest millest sa tead, naine, et sa oma mehe päästad? Või millest sa tead, mees, et sa oma naise päästad?

¹⁶Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?

¹⁷Siiski, nagu Issand igaühele on jaganud, nagu Jumal igaühe on kutsunud, nii ta jätkaku! Ja nõnda ma korraldan kõigis kogudustes.

¹⁷Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.

¹⁸Kui keegi on kutsutud ümberlõigatuna, ärgu ta seda varjaku; kui keegi on kutsutud eesnahaga, ärgu lasku ennast ümber lõigata!

¹⁸Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!

¹⁹Ümberlõikamine ei ole midagi ja eesnahk ei ole midagi, vaid oluline on Jumala käskude pidamine.

¹⁹Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.

²⁰Igaüks püsigu selles kutses, milles ta on kutsutud!

²⁰Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!

²¹Kui sa oled kutsutud orjana, ära hooli sellest; aga kui sa võiksid saada vabaks, kasuta pigem seda!

²¹Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du også kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!

²²Sest orjana Issanda poolt kutsutu on Issanda vabakslastu, niisamuti vabana kutsutu on Kristuse ori.

²²Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.

²³Te olete kallilt ostetud, ärge saage inimeste orjaks!

²³Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle!

²⁴Vennad, püsigu igaüks Jumala ees selles, milles ta on kutsutud!

²⁴I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!

²⁵Neitsite kohta mul ei ole Issanda käsku, aga ma annan nõu nagu see, kes on saanud usaldatavaks Issanda halastuse kaudu.

²⁵Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.

²⁶Niisiis pean ma heaks seda, et eelseisva kitsikuse pärast on inimesele kasulik olla nii, nagu ta on.

²⁶Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværende Nød er godt for et Menneske at være således, som han er.

²⁷Kui sa oled seotud naisega, siis ära püüa vabaneda, kui sa oled naisest valla, siis ära otsi naist!

²⁷Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!

²⁸Aga kui sa ka abiellud, sa ei tee pattu, ja kui neitsi abiellub, ta ei tee pattu. Kuid ihulikku viletsust saavad niisugused küll kannatada, mina aga säästaksin teid.

²⁸Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel i Kødet. Men jeg skåner eder.

²⁹Aga seda ma ütlen, vennad: aeg on piiratud. Sellepärast siis need, kellel on naised, olgu nii, otsekui neil ei oleks,

²⁹Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,

³⁰ja need, kes nutavad, otsekui nad ei nutaks, ja kes rõõmustavad, otsekui nad ei rõõmustaks, ja kes ostavad, otsekui nad ei oleks omanikud,

³⁰og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,

³¹ja kes seda maailma kasutavad, otsekui nad ei kasutaks seda. Sest praeguse maailma pale on möödumas.

³¹og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.

³²Aga mina tahaksin, et te oleksite ilma mureta. Vallaline mees muretseb Issandale kuuluva pärast, kuidas ta võiks meeldida Issandale.

³²Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;

³³Aga naisemees muretseb maailma asjade pärast, kuidas ta võiks meeldida naisele,

³³men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.

³⁴ja nii on ta lõhestatud. Ja vallaline naine või neitsi muretseb Issandale kuuluva pärast, kuidas ta võiks olla püha nii ihu kui vaimu poolest, aga abielunaine muretseb maailma asjade pärast, kuidas ta võiks meeldida mehele.

³⁴Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.

³⁵Seda ma ütlen teie endi kasuks, mitte selleks, et teile kaela heita silmust, vaid et te elaksite viisakalt ja püsiksite kõrvalekaldumatult Issandas.

³⁵Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.

³⁶Aga kui keegi arvab, et ta ei käitu oma neitsiga sündsalt, kui selle paras iga on möödumas ja nõnda peab sündima, siis ta tehku, kuidas tahab! Ta ei tee pattu; nad abiellugu!

³⁶Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!

³⁷Kes aga jääb kindlaks oma südames, kellele abiellumine ei ole paratamatu, kellel on meelevald oma tahtmise üle ning kes on oma südames otsustanud jätta oma kaaslase neitsiks, see teeb hästi.

³⁷Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Rådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.

³⁸Niisiis, kes oma neitsiga abiellub, teeb hästi, aga kes ei abiellu, teeb paremini.

³⁸Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.

³⁹Naine on seotud niikaua, kui ta mees elab. Aga kui ta mees on läinud magama, on naine vaba abielluma kellega tahab, ent see sündigu Issandas.

³⁹En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.

⁴⁰Aga ta on õndsam, kui ta jääb, nagu ta on. See on minu arvamus. Aga ma mõtlen, et minulgi on Jumala Vaim.

⁴⁰Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.