¹Siis ütles Saamuel kogu Iisraelile: 'Ennäe, ma olen kuulnud teie häält kõiges, mis te olete mulle öelnud, ja olen pannud kuninga teie üle valitsema.

¹Da sagde Samuel til hele Israel: "Se, jeg har føjet eder i alt, hvad I har bedt mig om, og sat en Konge over eder.

²Ja nüüd, vaata, kuningas käibki teie ees. Ma ise olen läinud vanaks ja halliks, on ju mu pojadki, näe, teie juures. Aga ma olen käinud teie ees oma noorusest tänapäevani.

²Se, nu færdes Kongen for eders Ansigt; jeg er gammel og grå, og mine Sønner er nu iblandt eder; men jeg har færdedes for eders Ansigt fra min Ungdom indtil i Dag.

³Siin ma olen! Tunnistage minu vastu Issanda ja tema võitu ees: kelle härja ma olen võtnud? Või kelle eesli ma olen võtnud? Või keda ma olen rõhunud, kellele liiga teinud? Või kelle käest ma olen võtnud meelehead, et sellega petta oma silmi? Ma siis tasun teile!'

³Se, her står jeg; viden imod mig i HERRENs og hans, Salvedes Påhør! Hvis Okse har jeg taget? Hvis Æsel har jeg taget? Hvem har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort Uret? Af hvem har jeg taget Gave og derfor lukket Øjnene? I så Fald vil jeg give eder Erstatning!"

⁴Nad vastasid: 'Sa ei ole meid rõhunud ega meile liiga teinud, ja sa ei ole kellegi käest midagi võtnud.'

⁴Da sagde de: "Du har ikke undertrykt os eller gjort os Uret eller taget noget fra nogen."

⁵Siis ta ütles neile: 'Issand on tunnistajaks teie vastu ja tema võitu on tunnistajaks tänasel päeval, et teie ei ole mu käest midagi leidnud.' Ja nad vastasid: 'Tema on tunnistaja.'

⁵Derpå sagde han til dem: "Så er HERREN i Dag Vidne over for eder, også hans Salvede er Vidne, at I ikke har fundet noget hos mig." De sagde: "Ja!"

⁶Ja Saamuel ütles rahvale: 'Tunnistaja on Issand, kes kutsus Moosese ja Aaroni ja kes tõi teie vanemad ära Egiptusemaalt.

⁶Da sagde Samuel til Folket: "HERREN er Vidne, han, som udrustede Moses og Aron og førte eders Fædre op fra Ægypten.

⁷Nüüd astuge ette ja ma lähen teiega kohtusse Issanda ees kõigi Issanda õiglaste tegude pärast, mis ta teile ja teie vanemaile on teinud!

⁷Så træd nu frem, at jeg kan gå i Rette med eder for HERRENs Åsyn og kundgøre eder alle de Gerninger, HERREN i sin Retfærdigher har øvet mod eder og eders Fædre.

⁸Kui Jaakob oli tulnud Egiptusesse ja teie vanemad kisendasid Issanda poole, siis läkitas Issand Moosese ja Aaroni ja nemad tõid teie vanemad ära Egiptusest ning asustasid nad sellesse paika.

⁸Da Jakob og hans Sønner var kommet til Ægypten, og Ægypterne plagede dem, råbte eders Fædre til HERREN, og HERREN sendte Moses og Aron, som førte eders Fædre ud af Ægypten, og han lod dem bosætte sig her.

⁹Aga nad unustasid Issanda, oma Jumala, ja tema andis nad Haasori väepealiku Siisera, vilistite ja Moabi kuninga kätte ja need sõdisid nende vastu.

⁹Men de glemte HERREN deres Gud; derfor prisgav han dem til Kong Jabin af Hazors Hærfører Sisera, til Filisterne og til Moabs Konge, så de angreb dem.

¹⁰Siis nad kisendasid Issanda poole ja ütlesid: Me oleme pattu teinud, et jätsime maha Issanda ning teenisime baale ja astartesid; aga päästa meid nüüd meie vaenlaste käest, siis me teenime sind!

¹⁰Da råbte de til HERREN og sagde: Vi har syndet, thi vi forlod HERREN og dyrkede Ba'alerne og Astarterne; men fri os nu af vore Fjenders Hånd, så vil vi dyrke dig!

¹¹Ja Issand läkitas Jerubbaali, Bedani, Jefta ja Saamueli ning päästis teid teie ümberkaudsete vaenlaste käest ja te võisite elada julgesti.

¹¹Så sendte HERREN Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Hånd rundt om, så I kunde bo i Tryghed.

¹²Aga kui te nägite, et ammonlaste kuningas Naahas tuli teie vastu, siis te ütlesite mulle: Ei! Meie üle valitsegu kuningas! Kuigi Issand, teie Jumal oli teie kuningas.

¹²Men da I så Ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, sagde I til mig: Nej, en Konge skal herske over os uagtet HERREN eders Gud var eders Konge!

¹³Ja nüüd, vaata, siin on kuningas, kelle te olete valinud, keda te nõudsite. Jah, näe, Issand on andnud teile kuninga.

¹³Og nu, her står Kongen, som I har valgt og krævet; se, HERREN har sat en Konge over eder!

¹⁴Kui te kardate Issandat ja teenite teda ja kuulate tema häält ega tõrgu Issanda käsu vastu, siis te jääte elama, niihästi teie kui kuningas, kes valitseb teie üle pärast Issandat, teie Jumalat.

¹⁴Hvis I frygter HERREN og tjener ham, adlyder hans Røst og ikke er genstridige mod HERRENs Bud, men følger HERREN eders Gud, både I og Kongen, som har fået Herredømmet over eder, da skal det gå eder vel.

¹⁵Aga kui te ei kuula Issanda häält ja tõrgute Issanda käsu vastu, siis on Issanda käsi teie vastu, nõnda nagu ta oli teie vanemate vastu.

¹⁵Adlyder I derimod ikke HERRENs Røst, men er genstridige mod HERRENs Bud, da skal HERRENs Hånd ramme eder og eders Konge og ødelægge eder.

¹⁶Astuge nüüd ette ja vaadake seda suurt tegu, mis Issand teeb teie silme ees!

¹⁶Træd nu frem og se den vældige Gerning, HERREN vil øve for eders Øjne!

¹⁷Eks ole nüüd nisulõikuse aeg? Aga mina hüüan Issanda poole, et ta annaks äikest ja vihma, et te mõistaksite ja näeksite, kui suur on Issanda silmis teie pahategu, mis te olete teinud, nõudes enestele kuningat.'

¹⁷Har vi ikke Hvedehøst nu? Men jeg vil råbe til HERREN, at han skal sende Torden og Regn, for at I kan kende og se, at det i HERRENs Øjne var en stor Brøde I begik, da I krævede en Konge!"

¹⁸Ja Saamuel hüüdis Issanda poole ning Issand andis selsamal päeval äikest ja vihma. Siis kogu rahvas kartis väga Issandat ja Saamueli.

¹⁸Derpå råbte Samuel til HERREN, og HERREN sendte samme Dag Torden og Regn. Da frygtede hele folket såre for HERREN og Samuel,

¹⁹Ja kogu rahvas ütles Saamuelile: 'Palu oma sulaste eest Issandat, oma Jumalat, et me ei sureks, sest me oleme lisanud kõigile oma pattudele veel selle pahateo, et nõudsime enestele kuningat!'

¹⁹og hele Folket sagde til Samuel: "Bed for dine Trælle til HERREN din Gud, at vi ikke skal dø, fordi vi til vore andre Synder har føjet den Brøde at kræve en Konge!"

²⁰Ja Saamuel ütles rahvale: 'Ärge kartke! Te olete küll teinud kõike seda kurja, ometi ärge taganege Issanda järelt, vaid teenige Issandat kõigest südamest!

²⁰Da sagde Samuel til Folket: "Frygt ikke! Vel har I øvet al den Synd; men vend eder nu ikke fra HERREN, tjen ham af hele eders Hjerte

²¹Ärge taganege järgnema tühiseile jumalaile, kes ei too kasu ega päästa, sellepärast et need on tühised!

²¹og vend eder ikke til dem, som er Tomhed og hverken kan hjælpe eller frelse, fordi de er Tomhed.

²²Sest Issand ei jäta maha oma rahvast oma suure nime pärast, vaid Issand on otsustanud teha teid enesele rahvaks.

²²Thi for sit store Navns Skyld vil HERREN ikke forstøde sit Folk, da det jo har behaget HERREN at gøre eder til sit Folk.

²³Ka mina ise - jäägu see minust kaugele! - teeksin pattu Issanda vastu, kui ma lakkaksin palvetamast teie eest. Mina aga tahan teile õpetada head ja õiget teed.

²³Det være også langt fra mig at synde mod HERREN og høre op med at bede for eder; jeg vil også vise eder den gode og rette Vej;

²⁴Kartke ainult Issandat ja teenige teda ustavalt kõigest südamest, sest vaadake, mis suuri asju ta teile on teinud!

²⁴men frygt HERREN og tjen ham oprigtigt af hele eders Hjerte; thi se, hvor store Ting han gjorde imod eder!

²⁵Aga kui te ikkagi teete kurja, siis te hukkute, niihästi teie ise kui teie kuningas.'

²⁵Men hvis I handler ilde, skal både I og eders Konge gå til Grunde!"