¹Ja Taavet võttis kätte ja läks ära, aga Joonatan tuli tagasi linna.

¹David kom derpå til Præsten Ahimelek i Nob. Ahimelek kom ængstelig David i Møde og sagde til ham: "Hvorfor er du alene og har ingen med dig?"

²Ja Taavet jõudis Noobi preester Ahimeleki juurde. Aga Ahimelek tuli värisedes Taavetile vastu ja küsis temalt: 'Mispärast sa oled üksi ega ole kedagi koos sinuga?'

²David svarede Præsten Ahimelek: "Kongen overdrog mig et Ærinde og sagde til mig: Ingen må vide noget om det Ærinde, jeg sender dig ud i og overdrager dig! Derfor har jeg sat Folkene Stævne på et aftalt Sted.

³Ja Taavet vastas preester Ahimelekile: 'Kuningas käskis mind asja pärast ja ütles mulle: Ärgu saagu ükski midagi teada sellest asjast, mille pärast ma sind läkitan ja mida ma olen sind käskinud teha! Seepärast ma juhatasin poisid ühte ja teise paika.

³Men hvis du har fem Brød ved Hånden, så giv mig dem, eller hvad du har!"

⁴Anna nüüd mulle, mis sul käepärast on, viis leiba või muud, mis leidub!'

⁴Præsten svarede David: "Jeg har intet almindeligt Brød ved Hånden, kun helligt Brød; Folkene har da vel holdt sig fra Kvinder?"

⁵Aga preester kostis Taavetile ja ütles: 'Tavalist leiba pole mul käepärast, küll aga on pühitsetud leiba, kui ainult poisid oleksid naistest hoidunud!'

⁵David svarede Præsten: "Ja visselig, vi har været afskåret fra Omgang med Kvinder i flere Dage. Da jeg drog ud, var Folkenes Legemer rene, skønt det var en dagligdags Rejse; hvor meget mere må de da i Dag være rene på Legemet!"

⁶Taavet kostis preestrile ja ütles talle: 'Muidugi on naised meile keelatud olnud nagu varasematel retkedel; siis oli poiste ihu pühitsetud, kuigi oli tavaline teekond. Seda enam peaks olema täna pühitsetud, mis ihusse puutub.'

⁶Præsten gav ham da det hellige Brød; thi der var ikke andet Brød der end Skuebrødene, som tages bort fra deres Plads for HERRENs Åsyn, samtidig med at der lægges frisk Brød i Stedet.

⁷Siis andis preester temale pühitsetut, sest seal ei olnud muud leiba kui ohvrileivad, mis võetakse Issanda eest ära, kui äravõtmise päeval värske leib asemele pannakse.

⁷Men den Dag var en Mand af Sauls Folk lukket inde der for HERRENs Åsyn, en Edomit ved Navn Doeg, den øverste af Sauls Hyrder.

⁸Aga seal oli sel päeval Issanda ees kinnipeetuna üks Sauli sulaseist, edomlane Doeg, Sauli karjaste ülem.

⁸David spurgte derpå Ahimelek: "Har du ikke et Spyd eller et Sværd ved Hånden her? Thi hverken mit Sværd eller mine andre Våben fik jeg med, da Kongens Ærinde havde Hast."

⁹Ja Taavet ütles Ahimelekile: 'Kas sul on siin käepärast piiki või mõõka? Ma ei ole ju oma mõõka ega muid sõjariistu kaasa võtnud, sest kuninga käsk oli rutuline.'

⁹Præsten svarede: "Det Sværd, som tilhørte Filisteren Goliat, ham, som du dræbte i Terebintedalen, er her, hyllet i en Kappe bag Efoden. Vil du have det, så tag det! Thi her er intet andet!" Da sagde David: "Dets Lige findes ikke; giv mig det!"

¹⁰Ja preester ütles: 'Vaata, vilist Koljati, kelle sa Tammeorus maha lõid, tema mõõk on siin riidesse mähituna õlarüü taga. Kui sa tahad selle enesele võtta, siis võta, sest muud siin ei ole kui see!' Ja Taavet ütles: 'Teist sellesarnast ei ole, anna see mulle!'

¹⁰Derpå brød David op og flygtede samme Dag for Saul, og han kom til Kong Akisj af Gat.

¹¹Ja Taavet võttis kätte ja põgenes selsamal päeval Sauli eest ning tuli Gati kuninga Aakise juurde.

¹¹Men Akisj's Folk sagde til ham: "Er det ikke David, Landets Konge, er det ikke ham, om hvem man sang under Dans: Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!"

¹²Aga Aakisele ütlesid tema sulased: 'Eks see ole Taavet, maa kuningas? Eks see ole tema, kellest nad tantsides vastastikku laulsid ja ütlesid: 'Saul lõi maha oma tuhat, aga Taavet oma kümme tuhat!'?'

¹²Disse Ord gav David Agt på,og han grebes af stor Frygt for Kong Akisj af Gat;

¹³Taavet võttis need sõnad südamesse ja kartis väga Gati kuningat Aakist.

¹³derfor lod han afsindig overfor dem og rasede imellem Hænderne på dem, idet han trommede på Portfløjene og lod sit Spyt flyde ned i Skægget.

¹⁴Ta tegi ennast nende silmis rumalaks ja käitus hullumeelsena nende käes, tegi märke väravate peale ja laskis ila habemesse voolata.

¹⁴Da sagde Akisj til sine Folk: "I kan da se, at Manden er gal; hvorfor bringer I ham til mig?

¹⁵Siis ütles Aakis oma sulastele: 'Vaata, te näete, et mees on hull! Mispärast te toote ta minu juurde?

¹⁵Har jeg ikke gale Mennesker nok, siden I bringer mig ham til at plage mig med sin Galskab? Skal han komme i mit Hus?"

¹⁶Kas mul on puudus hulludest, et tõite selle minu juurde hullutempe tegema? Kas niisugune peaks tulema minu kotta?'