¹Ja vilistid kogusid kõik oma väehulgad Afekisse, aga Iisrael oli leeris Jisreelis oleva allika juures.

¹Filisterne samlede hele deres Hær i Afek, medens Israel havde slået lejr om Kilden ved Jizre'el.

²Vilistite vürstid liikusid edasi sadade ja tuhandete kaupa, aga Taavet ja tema mehed liikusid viimastena koos Aakisega.

²Og Filisternes Fyrster rykkede frem med deres Hundreder og Tusinder, og sidst kom David og hans Mænd sammen med Akisj.

³Ja vilistite vürstid küsisid: 'Mis heebrealased need on?' Aga Aakis vastas vilistite vürstidele: 'Eks see ole Taavet, Iisraeli kuninga Sauli sulane, kes on minu juures olnud juba aastapäevad! Mina ei ole leidnud temas midagi halba alates päevast, kui ta tuli minu juurde, kuni tänapäevani.'

³Da sagde Filisternes Høvdinger: "Hvad skal de Hebræere her?" Akisj svarede: "Det er jo David, Kong Saul af Israels Tjener, som nu allerede har været hos mig et Par År, og jeg har ikke opdaget noget mistænkeligt hos ham, siden han gik over til mig."

⁴Ent vilistite vürstid vihastasid tema peale ja ütlesid talle: 'Lase mees pöördub ümber ja läheb tagasi oma paika, kuhu sa tema oled määranud; ta ärgu tulgu koos meiega sõtta, et ta sõjas ei saaks meie vastaseks! Sest millega ta saaks ennast teha oma isandale meelepäraseks? Muidugi nende meeste peadega, kes siin on.

⁴Men Filisternes Høvdinger blev vrede på ham og sagde: "Send den Mand tilbage til det Sted, du har anvist ham. Han må ikke drage i Kamp med os, for at han ikke skal vende sig imod os under Slaget; thi hvorledes kan denne Mand bedre vinde sin Herres Gunst end med disse Mænds Hoveder?

⁵Kas ta pole mitte see Taavet, kellest nad tantsides vastastikku laulsid ja ütlesid: 'Saul lõi maha oma tuhat, aga Taavet oma kümme tuhat!'?'

⁵Det var jo David, om hvem man sang under Dans: Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!"

⁶Siis Aakis kutsus Taaveti ja ütles talle: 'Nii tõesti kui Issand elab, oled sina õige ja see on minu silmis hea, et sa leeris koos minuga lähed ja tuled, sest ma ei ole sinus leidnud kurja alates päevast, mil sa tulid minu juurde, kuni tänapäevani; aga vürstide silmis sa ei kõlba.

⁶Da lod Akisj David kalde og sagde til ham: "Så sandt HERREN lever: Du er redelig, og jeg er vel tilfreds med, at du går ud og ind hos mig i Lejren, thi jeg har ikke opdaget noget mistænkeligt hos dig, siden du kom til mig; men Fyrsterne er ikke glade for dig.

⁷Pöördu nüüd tagasi ja mine rahuga, et sa ei teeks kurja vilistite silmis!'

⁷Vend nu derfor tilbage og gå bort i Fred, for at du ikke skal gøre noget, som mishager Filisternes Fyrster!"

⁸Ja Taavet küsis Aakiselt: 'Aga mida ma siis olen teinud ja mida sa oled leidnud oma sulases alates päevast, mil ma tulin su teenistusse, kuni tänapäevani, et ma ei või tulla ja võidelda oma isanda kuninga vaenlaste vastu?'

⁸Da sagde David til Akisj: "Hvad har jeg gjort, og hvad har du opdaget hos din Træl, fra den Dag jeg trådte i din Tjeneste, siden jeg ikke må drage hen og kæmpe mod min Herre Kongens Fjender?"

⁹Aga Aakis kostis ning ütles Taavetile: 'Ma tean, et sa minu silmis oled hea nagu Jumala ingel; kuid vilistite vürstid on öelnud: Tema ärgu tulgu koos meiega sõtta!

⁹Akisj svarede David: "Du ved, at du er mig kær som en Guds Engel, men Filisternes Høvdinger siger: Han må ikke drage med os i Kampen!

¹⁰Ja nüüd tõuse hommikul vara koos oma isanda sulastega, kes on tulnud koos sinuga; kui olete hommikul vara tõusnud ja läheb valgeks, siis minge ära!'

¹⁰Gør dig derfor rede i Morgen tidlig tillige med din Herres Folk, som har fulgt dig, og gå til det Sted, jeg har anvist eder; tænk ikke ilde om mig, thi du er mig kær; gør eder rede i Morgen tidlig og drag af Sted, så snart det bliver lyst!"

¹¹Ja Taavet tõusis vara, tema ja ta mehed, et hommikul minna teele tagasi vilistite maale; vilistid aga läksid üles Jisreeli.

¹¹David og hans Mænd begav sig da tidligt næste Morgen på Hjemvejen til Filisternes Land, medens Filisterne drog op til Jizre'el.