¹Ja Kirjat-Jearimi mehed tulid ning viisid ära Issanda laeka ja tõid selle künkale Abinadabi kotta, ja nad pühitsesid tema poja Eleasari Issanda laegast hoidma.

¹Da kom Mændene fra Kirjat-Jearim og hentede HERRENs Ark op til sig og bragte den til Abinadabs Hus på Højen; og hans Søn El'azar helligede de til at vogte HERRENs Ark.

²Sellest päevast, kui laegas jäi Kirjat-Jearimi, möödus palju aega, möödus kakskümmend aastat; ja kogu Iisraeli sugu ohkas Issanda järel käies.

²Fra den Dag Arken fik sin Plads i Kirjat Jerim gik der lang Tid; der gik tyve År, og hele Israels Hus sukkede efter HERREN.

³Aga Saamuel rääkis kogu Iisraeli soole, öeldes: 'Kui te kõigest südamest tahate pöörduda Issanda poole, siis kõrvaldage oma keskelt võõrad jumalad ja astarted, valmistage oma südamed Issandale ja teenige üksnes teda, siis ta päästab teid vilistite käest!'

³Da sagde Samuel til hele Israels Hus: "Hvis I vil omvende eder til HERREN af hele eders Hjerte, skil eder så af med de fremmede Guder og Astarterne; vend eders Hu til HERREN og dyrk ham alene, så vil han fri eder af Filisternes Hånd!"

⁴Siis Iisraeli lapsed kõrvaldasid baalid ja astarted ning teenisid üksnes Issandat.

⁴Derpå skilte Israeliterne sig af, med Ba'alerne og Astarterne og dyrkede HERREN alene.

⁵Ja Saamuel ütles: 'Koguge terve Iisrael Mispasse, siis ma palun teie eest Issandat!'

⁵Da sagde Samuel: "Kald hele Israel sammen i Mizpa, så vil jeg bede til HERREN for eder!"

⁶Siis nad kogunesid Mispasse, ammutasid vett ja valasid Issanda ette, ja nad paastusid sel päeval; nad ütlesid seal: 'Me oleme Issanda vastu pattu teinud!' Ja Saamuel mõistis Mispas kohut Iisraeli lastele.

⁶Så samlede de sig i Mizpa og øste Vand og udgød det for HERRENs Åsyn, og de fastede den Dag og sagde der: "Vi har syndet mod HERREN!" Derpå dømte Samuel Israeliterne i Mizpa.

⁷Aga kui vilistid kuulsid, et Iisraeli lapsed olid kogunenud Mispasse, siis tulid vilistite vürstid üles Iisraeli vastu; ja kui Iisraeli lapsed seda kuulsid, siis tundsid nad hirmu vilistite ees.

⁷Da Filisterne hørte, at Israeliterne havde samlet sig i Mizpa, drog Filisterfyrsterne op imod Israel; og da Israeliterne hørte det, blev de bange for Filisterne.

⁸Ja Iisraeli lapsed ütlesid Saamuelile: 'Ära lakka kisendamast meie pärast Issanda, meie Jumala poole, et ta meid päästaks vilistite käest!'

⁸Og Israeliterne sagde til Samuel: "Hold ikke op med at råbe til HERREN vor Gud, at han må frelse os af Filisternes Hånd!"

⁹Siis Saamuel võttis ühe piimatalle ja ohverdas selle täielikuks põletusohvriks Issandale; ja Saamuel kisendas Iisraeli pärast Issanda poole ning Issand vastas temale.

⁹Da tog Samuel et diende Lam og bragte HERREN det som Brændoffer, som Heloffer; og Samuel råbte til HERREN for Israel, og HERREN bønhørte ham.

¹⁰Ja kui Saamuel ohverdas põletusohvrit, lähenesid vilistid, et sõdida Iisraeli vastu; aga Issand müristas sel päeval valju mürinaga vilistite kohal ja viis nad segadusse; ja neid löödi maha Iisraeli ees.

¹⁰Medens Samuel var i Færd med at bringe Brændofferet, rykkede Filisterne frem til Kamp mod Israel,men HERREN sendte den Dag et vældigt Tordenvejr over Filisterne og bragte dem i Uorden, så de blev slået af Israel;

¹¹Ja Iisraeli mehed läksid Mispast välja ning ajasid vilisteid taga ja lõid nad kuni allapoole Beet-Kaari.

¹¹og Israels Mænd rykkede ud fra Mizpa, satte efter Filisterne og huggede dem ned lige til neden for Bet-Kar.

¹²Siis võttis Saamuel ühe kivi ning asetas Mispa ja Seeni vahele, pani sellele nimeks Eben-Eeser ja ütles: 'Siiani on Issand meid aidanud!'

¹²Derpå tog Samuel en Sten og stillede den op mellem Mizpa og Jesjana; og han kaldte den Eben-Ezer, idet han sagde: "Hidtil har HERREN hjulpet os!"

¹³Nõnda alistati vilistid ja nad ei tulnud enam Iisraeli maa-alale; ja Issanda käsi oli vilistite vastu kogu Saamueli eluaja.

¹³Således bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere ind i Israels Land, men HERRENs Hånd lå tungt på Filisterne, så længe Samuel levede.

¹⁴Ja need linnad, mis vilistid olid Iisraelilt ära võtnud, said tagasi Iisraelile Ekronist kuni Gatini, nõndasamuti vabastas Iisrael ka nende maa-alad vilistite käest. Rahu oli ka Iisraeli ja emorlaste vahel.

¹⁴De Byer, Filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron til Gat; også Landet der omkring frarev Israeliterne Filisterne; og der var Fred mellem Israel og Amoriterne.

¹⁵Ja Saamuel mõistis Iisraelile kohut kogu oma eluaja.

¹⁵Samuel var Dommer i Israel, så længe han levede;

¹⁶Ta käis igal aastal ringi Peetelis, Gilgalis ja Mispas ja mõistis Iisraelile kohut kõigis neis paigus.

¹⁶han plejede årlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizpa og dømme Israeliterne på alle disse Steder;

¹⁷Siis ta tuli tagasi Raamasse, sest seal oli ta kodu ja seal ta mõistis Iisraelile kohut ja sinna ta ehitas altari Issandale.

¹⁷derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit Hjem, og der dømte han Israel. Og han byggede HERREN et Alter der.