¹Benjaminist oli jõukas mees Kiis, kes oli Abieli poeg, kes oli Serori poeg, kes oli Bekorati poeg, kes oli benjaminlase Afiahi poeg.

¹I Benjamin var der en Mand ved Navn Kisj, en Søn af Abiel, en Søn af Zeror, en Søn af Bekorat, en Søn af Afia, en Benjaminit, en formuende Mand.

²Ja temal oli poeg Saul, kes oli noor ja ilus. Ei olnud Iisraeli lastest ükski temast ilusam, ta oli peajagu pikem kui kõik muu rahvas.

²Han havde en Søn ved Navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt Israeliterne var smukkere end han; han var et Hoved højere end alt Folket.

³Kord olid Kiisi, Sauli isa emaeeslid kadunud ja Kiis ütles oma pojale Saulile: 'Võta nüüd üks teenritest enesega kaasa ja võta kätte, mine otsi emaeeslid üles!'

³Engang var nogle af Sauls Fader Kisjs Æsler blevet borte, og Kisj sagde da til sin Søn Saul: "Tag en af Karlene med og gå ud og søg efter Æslerne!"

⁴Nad käisid siis läbi Efraimi mäestiku ja käisid läbi Saalisa maa, aga nad ei leidnud; ja nad käisid läbi Saalimi maa, kuid eesleid ei olnud; siis nad käisid läbi Benjamini maa, aga nad ei leidnud.

⁴De gik så først gennem Efraims Bjerge og Sjalisja egnen, men fandt dem ikke; derefter gik de gennem Sja'alimegnen, men der var de heller ikke; derpå gik de gennem Benjamins Land, men fandt dem ikke.

⁵Kui nad jõudsid Suufi maale, ütles Saul oma teenrile, kes oli koos temaga: 'Tule, lähme tagasi, viimaks mu isa ei hooligi enam emaeeslitest, vaid on mures meie pärast!'

⁵Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til Karlen, som var med ham: "Kom, lad os vende hjem, for at min Fader ikke skal holde op med at tænke på Æslerne og i Stedet blive urolig for os!"

⁶Aga see vastas temale: 'Vaata nüüd, selles linnas on üks jumalamees, ja ta on auväärt mees: kõik, mis ta räägib, läheb tõesti täide. Lähme nüüd sinna, vahest ta juhatab meile tee, mida peame käima!'

⁶Men han svarede ham: "Se, i Byen der bor en Guds Mand, en anset Mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu gå derhen, måske kan han give os Besked angående det, vi går om."

⁷Siis ütles Saul oma teenrile: 'Vaata, me läheme küll, aga mida me mehele viime? Sest leib on meie kottidest lõppenud ja andi ei ole meil jumalamehele viia. Mis meil veel on?'

⁷Da sagde Saul til Karlen: "Ja, lad os gå derhen! Men hvad skal vi give Manden? Thi vi har ikke mere Brød i vore Tasker, og nogen Gave har vi ikke at give den Guds Mand. Hvad har vi?"

⁸Ja teener vastas taas Saulile ning ütles: 'Vaata, minu käes leidub veel veerand hõbeseeklist; ma annan selle jumalamehele, et ta meile teed juhataks!'

⁸Karlen svarede atter Saul: "Se, jeg har en kvart Sekel Sølv, den kan du give den Guds Mand; så siger han os nok Besked om det, vi går om."

⁹Muiste ütles Iisraelis igaüks nõnda, kui ta läks Jumalat küsitlema: 'Tulge, lähme nägija juurde!' Sest keda nüüd hüütakse prohvetiks, hüüti muiste nägijaks.

⁹Fordum sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: "Kom, lad os gå til Seeren!" Thi hvad man nu til Dags kalder en Profet, kaldte man fordum en Seer.

¹⁰Ja Saul ütles oma teenrile: 'Su kõne on hea, tule, lähme!' Ja nad läksid linna, kus oli jumalamees.

¹⁰Da sagde Saul til Karlen: "Du har Ret! Kom, lad os gå derhen!" Så gik de hen til Byen, hvor den Guds Mand boede.

¹¹Kui nad läksid nõlva mööda üles linna, siis nad kohtasid tüdrukuid, kes tulid välja, et vett viia, ja nad küsisid neilt: 'Kas nägija on siin?'

¹¹Som de nu gik ad Vejen op til Byen, traf de nogle unge Piger, der gik ud for at øse Vand, og de spurgte dem: "Er Seeren her?"

¹²Ja nemad kostsid neile ning ütlesid: 'On, vaata, otse sinu ees! Rutta nüüd, sest ta tuli just praegu linna, sest täna on rahval tapaohver ohvrikünkal!

¹²De svarede dem: "Ja, han er foran; han kom til Byen lige nu. Folket ofrer nemlig i Dag et Slagtoffer på Offerhøjen.

¹³Kui te jõuate linna, siis leiate tema, enne kui ta läheb üles ohvrikünkale sööma; sest rahvas ei söö enne, kui ta tuleb, sest tema peab tapaohvrit õnnistama; pärast seda söövad kutsutud. Aga nüüd minge üles, sest just praegu te leiate tema!'

¹³Når I blot går ind i Byen, kan I træffe ham, før han går op på Offerhøjen til Måltidet; thi Folket spiser ikke, før han kommer, da han skal velsigne Slagtofferet; så først spiser de indbudne. Gå nu op til Byen, thi netop nu kan I træffe ham!"

¹⁴Ja nad läksid üles linna; kui nad jõudsid keset linna, vaata, siis tuli Saamuel neile vastu, teel üles ohvrikünkale.

¹⁴De gik så op til Byen; og som de gik ind igennem Porten, kom Samuel gående imod dem på Vej op til Offerhøjen.

¹⁵Aga Issand oli päev enne Sauli tulekut Saamueli kõrvale ilmutanud, öeldes:

¹⁵HERREN havde Dagen før Sauls Komme åbnet Samuels Øre og sagt:

¹⁶'Homme sel ajal läkitan ma sinu juurde mehe Benjamini maalt. Võia ta vürstiks mu rahvale, Iisraelile, tema peab mu rahva päästma vilistite käest, sest ma olen vaadanud oma rahva peale, sest ta hädakisa on jõudnud minuni!'

¹⁶"I Morgen ved denne Tid sender jeg en Mand til dig fra Benjamins Land; ham skal du salve til Fyrste over mit Folk Israel; han skal frelse mit Folk fra Filisternes Hånd; thi jeg har givet Agt på mit Folks Nød, dets Klageråb har nået mig!"

¹⁷Ja kui Saamuel nägi Sauli, siis Issand andis temale mõista: 'Vaata, see ongi mees, kellest ma sulle rääkisin: tema peab valitsema mu rahva üle!'

¹⁷Og straks da Samuel fik Øje på Saul, sagde HERREN til ham: "Se, der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over mit Folk!"

¹⁸Ja Saul ligines Saamuelile värava suus ning ütles: 'Juhata mulle, kus on see nägija koda!'

¹⁸Da trådte Saul hen til Samuel midt i Porten og sagde: "Vær så god at sige mig, hvor Seerens Hus er!"

¹⁹Aga Saamuel kostis Saulile ning ütles: 'Mina olen see nägija. Mine mu ees üles ohvrikünkale ja sööge täna koos minuga; hommikul ma saadan sind, ja ma seletan sulle kõik, mis sul südame peal on!

¹⁹Samuel svarede: "Seeren det er mig; gå i Forvejen op på Offerhøjen; du skal spise sammen med mig i Dag; i Morgen skal jeg følge dig på Vej og kundgøre dig alt, hvad der er i dit Hjerte;

²⁰Ja mis puutub emaeeslitesse, kes sul nüüd kolmandat päeva on olnud kadunud, siis nende pärast ära muretse, sest need on leitud. Ja kellele kuulubki kõik, mis Iisraelis on väärtuslikku, kui mitte sinule ja kogu su isakojale?'

²⁰for Æslerne, som for tre Dage siden blev borte for dig, skal du ikke ængste dig; de et fundet. Men til hvem står alt Israels Begær uden til dig og hele dit Fædrenehus?"

²¹Aga Saul kostis ning ütles: 'Eks ma ole benjaminlane, Iisraeli vähimast suguharust, ja mu suguvõsa on kõige vähem tähtis kõigist Benjamini suguharu suguvõsadest! Miks sa räägid minuga nõnda?'

²¹Da svarede Saul: "Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste Stamme? Og min Slægt er den ringeste af alle Benjamins Stammes Slægter. Hvor kan du da tale således til mig?"

²²Kuid Saamuel võttis Sauli ja tema teenri ning viis nad söögituppa ja andis neile ülema paiga kutsutute hulgas - ja neid oli ligi kolmkümmend meest.

²²Men Samuel tog Saul og hans Karl, førte dem til Gildesalen og gav dem Plads øverst blandt de indbudne der var omtrent tredive Mænd

²³Ja Saamuel ütles keetjale: 'Anna siia see tükk, mis ma sulle andsin ja mille kohta ma sulle ütlesin: Pane see kõrvale!'

²³og Samuel sagde til Kokken: "Ræk mig det Stykke, jeg gav dig og sagde, du skulde lægge til Side!"

²⁴Siis keetja tõstis reieluu ning mis seal küljes oli ja pani Sauli ette. Ja Saamuel ütles: 'Vaata, ülejääk on pandud su ette, söö, sest see on hoitud sulle selleks ajaks, kui ma ütlesin: Ma olen rahvast kutsunud.' Ja Saul sõi sel päeval koos Saamueliga.

²⁴Da tog Kokken Køllen og satte den for Saul. Og Samuel sagde: "Se, Kødet står for dig, spis! Thi til den fastsatte Tid har man ventet dig, for at du kunde spise sammen med de indbudne." Så spiste Saul sammen med Samuel den Dag.

²⁵Siis nad läksid ohvrikünkalt alla linna ja ta kõneles Sauliga katusel.

²⁵Derpå steg de ned fra Offerhøjen fil Byen, og der blev redt til Saul på Taget.

²⁶Ja nad tõusid vara üles. Kui hakkas koitma, hüüdis Saamuel Saulile katusel ja ütles: 'Tõuse üles, ma saadan sind!' Ja Saul tõusis ning nad mõlemad läksid välja, tema ja Saamuel.

²⁶Så lagde han sig til Hvile. Tidligt om Morgenen, da Morgenrøden brød frem, råbte Samuel til Saul oppe på Taget: "Stå op, jeg vil følge dig på Vej!" Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen,

²⁷Kui nad tulid alla linna serva, ütles Saamuel Saulile: 'Ütle teenrile, et ta läheks meie ees!' Ja poiss läks. 'Aga sina jää nüüd paigale ja mina kuulutan sulle Jumala sõna!'

²⁷Men da de på Nedvejen var kommet til Udkanten af Byen, sagde Samuel til Saul: "Sig til Karlen, at han skal gå i Forvejen! Men bliv du stående et Øjeblik, så vil jeg kundgøre dig Guds Ord!"