¹Hiskija oli kuningaks saades kakskümmend viis aastat vana ja ta valitses Jeruusalemmas kakskümmend üheksa aastat; ta ema nimi oli Abija, Sakarja tütar.

¹Ezekias var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og var en Datter af Zekarja.

²Tema tegi, mis õige oli Issanda silmis, kõigiti nõnda, nagu ta isa Taavet oli teinud.

²Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader David.

³Oma valitsemise esimese aasta esimeses kuus avas ta Issanda koja uksed ja parandas need.

³I sit første Regeringsårs første Måned lod han HERRENs Hus's Porte åbne og sætte i Stand.

⁴Ja ta laskis tulla preestrid ja leviidid ning kogus need idapoolsele väljakule.

⁴Derpå lod han Præsterne og Leviterne komme, samlede dem på den åbne Plads mod Øst

⁵Ta ütles neile: 'Kuulge mind, leviidid! Pühitsege nüüd iseendid ja pühitsege Issanda, oma vanemate Jumala koda ja viige saast pühamust välja!

⁵og sagde til dem: "Hør mig, Leviter! Helliger nu eder selv og helliger HERRENs, eders Fædres Guds, Hus og få det urene ud af Helligdommen.

⁶Sest meie vanemad on üle astunud ja kurja teinud Issanda, meie Jumala silmis ja on tema maha jätnud. Nad pöörasid ära oma palge Issanda elamu poolt ja pöörasid selja.

⁶Thi vore Fædre var troløse og gjorde, hvad der var ondt i HERREN vor Guds Øjne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra HERRENs Bolig og vendte den Ryggen;

⁷Nad sulgesid ka eeskoja uksed ja kustutasid lambid; nad ei toonud suitsutusohvreid ega ohverdanud pühamus põletusohvreid Iisraeli Jumalale.

⁷de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, brændte ikke Røgelse og bragte ikke Israels Gud Brændofre i Helligdommen.

⁸Seepärast tabas Issanda viha Juudat ja Jeruusalemma ja ta tegi need ehmatuse, hirmu ja vilistamise põhjuseks, nagu te oma silmaga näete.

⁸Derfor kom HERRENs Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde dem til Rædsel, Forfærdelse og Skændsel, som I kan se med egne Øjne.

⁹Jah, vaata, meie isad on langenud mõõga läbi ja meie pojad, meie tütred ja meie naised on sellepärast vangi viidud.

⁹Se, vore Fædre er faldet for Sværdet, vore Sønner, Døtre og Hustruer ført i Fangenskab for den Sags Skyld.

¹⁰Nüüd on mul südame peal teha leping Issandaga, Iisraeli Jumalaga, et ta tuline viha meilt pöörduks.

¹⁰Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med HERREN, Israels Gud, for at hans glødende Vrede må vende sig fra os.

¹¹Mu pojad, ärge nüüd puhake, sest Issand on teid valinud seisma tema ees, teda teenima ja olema temale teenreiks ning suitsutajaiks!'

¹¹Så lad det nu, mine Sønner, ikke skorte på Iver, thi eder har HERREN udvalgt til at stå for hans Åsyn og tjene ham og til at være hans Tjenere og tænde Offerild for ham!"

¹²Siis leviidid Mahat, Amaasai poeg, ja Joel, Asarja poeg, Kehati poegadest; ja Merari poegadest Kiis, Abdi poeg, ja Asarja, Jehalleleeli poeg; ja geersonlastest Joah, Simma poeg, ja Eeden, Joahi poeg;

¹²Da rejste følgende Leviter sig: Mahat, Amasajs Søn, og Joel, Azarjas Søn, af Kehatiternes Sønner; af Merariterne Kisj, Abdis Søn, og Azarja, Jehallel'els Søn; af Gersoniterne Joa, Zimmas Søn, og Eden, Joas Søn;

¹³ja Elisafani poegadest Simri ja Jeiel; ja Aasafi poegadest Sakarja ja Mattanja;

¹³af Elizafans Sønner Sjimri og Je'uel; af Asafs Sønner Zekarja og Mattanja;

¹⁴ja Heemani poegadest Jehiel ja Simei; ja Jedutuuni poegadest Semaja ja Ussiel,

¹⁴af Hemans Sønner Jehiel og Sjim'i; og af Jedutuns Sønner Sjemaja og Uzziel;

¹⁵võtsid kätte, kogusid oma vennad, pühitsesid endid ja läksid, nagu kuningas Issanda sõna kohaselt oli käskinud, Issanda koda puhastama.

¹⁵og de samlede deres Brødre, og de helligede sig og skred så efter Kongens Befaling til at rense HERRENs Hus i Henhold til HERRENs Forskrifter.

¹⁶Aga preestrid läksid Issanda koja siseruumi puhastama ja tõid kõik saasta, mis nad Issanda templist leidsid, Issanda koja õue; ja leviidid võtsid selle ning viisid välja Kidroni jõkke.

¹⁶Og Præsterne gik ind i det indre af HERRENS Hus for at rense det, og alt det urene, de fandt i HERRENs Tempel, bragte de ud i HERRENs Hus's Forgård, hvor Leviterne tog imod det for at bringe det ud i Kedrons Dal.

¹⁷Nad hakkasid pühitsema esimese kuu esimesel päeval ja jõudsid kuu kaheksandal päeval Issanda koja eeskotta; nad pühitsesid Issanda koda kaheksa päeva ja lõpetasid esimese kuu kuueteistkümnendal päeval.

¹⁷På den første Dag i den første Måned begyndte de at hellige, og på den ottende Dag i Måneden var de kommet til HERRENs Forhal; så helligede de HERRENs Hus i otte Dage, og på den sekstende Dag i den første Måned var de færdige.

¹⁸Siis nad läksid kuningas Hiskija juurde sisse ja ütlesid: 'Me oleme puhastanud kogu Issanda koja, põletusohvrialtari ja kõik selle riistad.

¹⁸Derpå gik de ind til Kong Ezekias og sagde: "Vi har nu renset hele HERRENs Hus, Brændofferalteret med alt, hvad der hører dertil, og Skuebrødsbordet med alt, hvad der hører dertil;

¹⁹Nõndasamuti oleme korda seadnud ja pühitsenud kõik riistad, mis kuningas Aahas oma valitsemisajal oli ära visanud, kui ta truudust murdis, ja vaata, need on Issanda altari ees.'

¹⁹og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Troløshed vanhelligede, da han var Konge, dem har vi bragt på Plads og helliget; se, de står nu foran HERRENs Alter!"

²⁰Siis kuningas Hiskija tõusis järgmisel hommikul vara ja kogus linna ülemad ning läks üles Issanda kotta.

²⁰Næste Morgen tidlig samlede Kong Ezekias Byens Øverster og gik op til HERRENs Hus.

²¹Ja nad tõid seitse härjavärssi, seitse jäära, seitse oinastalle ja seitse sikku patuohvriks kuningakoja, pühamu ja Juuda eest. Ja ta käskis Aaroni poegi, preestreid, et nad ohverdaksid need Issanda altaril.

²¹Derpå bragte man syv Tyre, syv Vædre, syv Lam og syv Gedebukke til Syndoffer for Riget, Helligdommen og Juda; og han bød Arons Sønner Præsterne ofre dem på HERRENs Alter.

²²Siis nad tapsid veised ja preestrid võtsid vere ning piserdasid altarile; ja nad tapsid jäärad ning piserdasid vere altarile; siis nad tapsid oinastalled ning piserdasid vere altarile.

²²De slagtede så Tyrene, og Præsterne tog imod Blodet og sprængte det på Alteret; så slagtede de Vædrene og sprængte Blodet på Alteret; så slagtede de Lammene og sprængte Blodet på Alteret;

²³Seejärel toodi patuohvri sikud kuninga ja koguduse ette, ja nad panid oma käed nende peale.

²³endelig bragte de Syndofferbukkene frem for Kongen og Forsamlingen, og de lagde Hænderne på dem;

²⁴Ja preestrid tapsid need ning ohverdasid nende vere patuohvriks altaril lepituse tegemiseks kogu Iisraeli eest, sest kuningas oli käskinud ohverdada põletus- ja patuohvri kogu Iisraeli eest.

²⁴så slagtede Præsterne dem og bragte Blodet på Alteret som Syndoffer for at skaffe hele Israel Soning; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet skulde være for hele Israel.

²⁵Ja ta asetas leviidid Issanda kotta simblite, naablite ja kanneldega Taaveti ja kuninga nägija Gaadi ja prohvet Naatani käsu kohaselt; sest see oli Issanda käsk tema prohvetite läbi.

²⁵Og han opstillede Leviterne ved HERRENs Hus med Cymbler, Harper og Citre efter Davids, Kongens Seer Gads og Profeten Natans Bud, thi Budet var givet af HERREN gennem hans Profeter.

²⁶Ja leviidid astusid ette Taaveti mänguriistadega ning preestrid pasunatega.

²⁶Og Leviterne stod med Davids Instrumenter og Præsterne med Trompeterne.

²⁷Ja Hiskija käskis ohverdada põletusohvreid altaril; ja kui ohverdamine algas, siis algas Issanda-laul ja pasunate puhumine Iisraeli kuninga Taaveti mänguriistade saatel.

²⁷Derpå bød Ezekias, at Brændofferet skulde ofres på Alteret, og samtidig med Ofringen begyndte også HERRENs Sang og Trompeterne, ledsaget af Kong David af Israels Instrumenter.

²⁸Ja terve kogudus kummardas, laul kõlas ja pasunad puhusid - see kõik kestis, kuni põletusohver oli ohverdatud.

²⁸Da kastede hele Forsamlingen sig til Jorden, medens Sangen lød og Trompeterne klang, og alt dette varede, til man var færdig med Brændofferet.

²⁹Ja kui ohverdamine oli lõpetatud, siis põlvitasid kuningas ja kõik, kes tema juures olid, ja kummardasid.

²⁹Så snart man var færdig med Brændofferet, knælede Kongen og alle, der var hos ham, ned og tilbad.

³⁰Ja kuningas Hiskija ning ülemad käskisid leviite Issandat kiita Taaveti ja nägija Aasafi sõnadega; ja nad kiitsid rõõmsasti, põlvitasid ja kummardasid.

³⁰Derpå bød Kong Ezekias og Øversterne Leviterne at lovsynge HERREN med Davids og Seeren Asafs Ord; og de sang Lovsangen med Jubel og bøjede sig og tilbad.

³¹Siis Hiskija võttis sõna ja ütles: 'Nüüd olete teie oma käe täitnud Issandale. Astuge ette ja tooge tapa- ja tänuohvreid Issanda kojale!' Ja kogudus tõi tapa- ja tänuohvreid, ja igaüks, kes tahtis, põletusohvreid.

³¹Ezekias tog da til Orde og sagde: "I har nu indviet eder til HERREN; så træd da frem og bring Slagtofre og Lovprisningsofre til HERRENs Hus!" Så bragte Forsamlingen Slagtofre og Lovprisningsofre, og enhver, hvis Hje1te tilskyndede ham dertil, bragte Brændofre.

³²Koguduse toodud põletusohvrite arv oli seitsekümmend veist, sada jäära, kakssada oinastalle - need kõik olid põletusohvriks Issandale.

³²De Brændofre, Forsamlingen bragte, udgjorde 70 Stykker Hornkvæg, 100 Vædre og 200 Lam, alt som Brændofre til HERREN;

³³Ja pühitsetud ande oli kuussada veist ning kolm tuhat lammast ja kitse.

³³og Helligofrene udgjorde 600 Stykker Hornkvæg og 3000 Stykker Småkvæg.

³⁴Aga preestreid oli vähe ja nad ei suutnud nülgida kõiki põletusohvreid; siis aitasid neid nende vennad leviidid, kuni töö oli tehtud ja kuni preestrid olid endid pühitsenud, sest leviidid olid agaramad olnud endid pühitsema kui preestrid.

³⁴Dog var Præsterne for få til at flå Huden af alle Brændofrene, derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil Arbejdet var fuldført og Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne viste redeligere Vilje til at hellige sig end Præsterne.

³⁵Ka põletusohvreid oli palju koos tänuohvri rasvadega ja põletusohvri joogiohvritega. Nõnda taastati Issanda koja teenistus.

³⁵Desuden var der en Mængde Brændofre, hvortil kom Fedtstykkerne af Takofrene og Drikofrene til Brændofrene. Således bragtes Tjenesten i HERRENs Hus i Orden.

³⁶Ja Hiskija ning kogu rahvas olid rõõmsad selle pärast, mis Jumal oli rahvale valmistanud, sest see asi oli sündinud hõlpsasti.

³⁶Og Ezekias og alt Folket glædede sig over, hvad Gud havde beredt Folkel, thi det hele var sket så hurtigt.