¹Kui Ahasja ema Atalja nägi, et ta poeg oli surnud, siis ta võttis kätte ja hukkas kogu kuningliku soo.

¹Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død, tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt.

²Aga Jooseba, kuningas Joorami tütar, Ahasja õde, võttis Joase, Ahasja poja, ja viis tema surmale määratud kuningapoegade hulgast salaja ühte magamiskambrisse, tema ja ta imetaja; ja nad peitsid teda Atalja eest, nõnda et ta ei saanud surma.

²Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas Søster, tog Ahazjas Søn Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, så han ikke var imellem Kongesønnerne, der blev dræbt, og hun gemte ham og hans, Amme i Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, så han ikke blev dræbt;

³Ja ta oli Jooseba juures Issanda kojas peidus kuus aastat, kuna Atalja valitses maad.

³og han var i seks År skjult hos Josjebai HERRENs Hus, medens Atalja herskede i Landet.

⁴Aga seitsmendal aastal läkitas Joojada kaarlaste ja ihukaitse sajapealikute järele ning laskis nad tulla enese juurde Issanda kotta; ja ta tegi nendega lepingu, vannutas neid Issanda kojas ja näitas neile kuningapoega.

⁴Men i det syvende År lod Jojada Hundredførerne for Harernel og Livvagten hente ind til sig i HERRENs Hus; og efter at have sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENs Hus fremstillede han Kongesønnen for dem.

⁵Ja ta andis neile käsu, öeldes: 'Teil tuleb teha nõnda: kolmandik teist, kes tuleb hingamispäeval, pidagu kuningakoja vahiteenistust,

⁵Derpå bød han dem og sagde: "Således skal I gøre: Den Tredje del af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i Kongens Palads,

⁶kolmandik olgu Suuri väravas ja kolmandik väravas ihukaitse taga - koja vahiteenistust te peate pidama vaheldumisi -

⁶og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads den ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten

⁷ja teie kaks muud rühma, kes lähevad ära hingamispäeval, pidagu Issanda koja vahiteenistust kuninga juures.

⁷og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten i HERRENs Hus,

⁸Asuge siis ringi ümber kuninga, igaühel oma sõjariistad käes, ja kes rivile ligineb, see surmatagu! Nõnda olge kuninga juures, kui ta välja läheb või sisse tuleb!'

⁸I skal alle med Våben i Hånd slutte Kreds om Kongen, og enhver, der nærmer sig Rækkerne, skal dræbes. Således skal I være om Kongen, når han går ud, og når han går ind!"

⁹Ja sajapealikud tegid kõik nõnda, nagu preester Joojada käskis, ja igaüks võttis oma mehed, niihästi need, kes tulid hingamispäeval, kui ka need, kes pidid ära minema hingamispäeval, ja nad tulid preester Joojada juurde.

⁹Hundredførerne gjorde alt hvad Præsten Jojada havde påbudt, idet de tog hver sine Folk, både dem, der rykkede ud, og dem, der ryk kede ind om Sabbaten, og kom til Præsten Jojada.

¹⁰Ja preester andis sajapealikuile piigid ja kilbid, mis olid kuulunud kuningas Taavetile ja mis olid Issanda kojas.

¹⁰Og Præsten gav Hundredfø rerne Spydene og Skjoldene, som havde tilhørt Kong David og var i HERRENs Hus.

¹¹Ja ihukaitsjad seisid, igaühel oma sõjariistad käes, koja paremast tiivast koja vasaku tiivani, altari ja koja suunas ümber kuninga.

¹¹Livvagten stillede sig, alle med Våben i Hånd, fra Templets Syd side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet, rundt om Kongen.

¹²Siis tõi ta välja kuningapoja, pani temale krooni pähe ja andis tunnistuskirja kätte ja nad tõstsid tema kuningaks ning võidsid teda; ja nad plaksutasid käsi ning hüüdsid: 'Elagu kuningas!'

¹²Så førte han Kongesønnen ud og satte Kronen og Armspangene på ham; derefter udråbte de ham til Konge og salvede ham; og de klappede i Hænderne og råbte: "Kongen leve!"

¹³Kui Atalja kuulis ihukaitsjate ja rahva häält, siis ta tuli rahva juurde Issanda kotta.

¹³Da Atalja hørte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i HERRENs Hus,

¹⁴Ta vaatas, ja ennäe, kuningas seisis samba juures, nagu oli viisiks, ja pealikud ning pasunapuhujad olid kuninga juures, kogu maa rahvas oli rõõmus ja puhus pasunaid. Siis käristas Atalja oma riided lõhki ja hüüdis: 'Vandenõu! Vandenõu!'

¹⁴og der så hun Kongen stå ved Søjlen, som Skik var, og Øversterne og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og blæste i Trompeterne. Da sønderrev Atalja sine Klæder og råbte: "Forræderi, Forræderi!"

¹⁵Aga preester Joojada käskis sajapealikuid, sõjaväe ülemaid, ja ütles neile: 'Viige ta ridade vahelt välja, ja kes läheb temale järele, see surmake mõõgaga!' Sest preester oli öelnud: 'Ärge surmake teda Issanda kojas!'

¹⁵Men præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd: "Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følger hende!" Præsten sagde nemlig: "Hun skal ikke dræbes i HERRENs Hus!"

¹⁶Siis nad panid käed ta külge; ja kui ta oli jõudnud teele, mida mööda viiakse hobuseid kuningakotta, siis surmati ta seal.

¹⁶Så greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet til Kongens Palads, blev hun dræbt der.

¹⁷Ja Joojada tegi lepingu Issanda ning kuninga ja rahva vahel, et nad oleksid Issanda rahvas; nõnda ka kuninga ja rahva vahel.

¹⁷Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om, at de skulde være HERRENs Folk, ligeledes mellem Kongen og Folket.

¹⁸Siis läks kogu maa rahvas Baali kotta ja kiskus selle maha; nad purustasid sootuks selle altarid ja kujud, ja tapsid Mattani, Baali preestri, altarite ees. Seejärel seadis preester valvurid Issanda kojale.

¹⁸Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbrød det; Altrene og Billederne ødelagde de i Bund og Grund, og Ba'als Præst Mattan dræbte de foran Altrene. Derpå satte Præsten Vagtposter ved HERRENs Hus;

¹⁹Ja ta võttis sajapealikud, kaarlased ja ihukaitsjad ning kogu maa rahva ja nad viisid kuninga Issanda kojast ning tulid ihukaitse värava kaudu kuningakotta; ja kuningas istus kuningate aujärjele.

¹⁹og han tog Hundredførerne, Karerne og Livvagten, desuden alt Folket fra Landet med sig, og de førte Kongen ned fra HERRENs Hus. gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han satte sig på Kongetronen.

²⁰Ja kogu maa rahvas oli rõõmus, ja linnas oli rahu, kui Atalja oli kuningakoja juures mõõgaga surmatud.

²⁰Da glædede alt Folket fra Landet sig, ogByen holdt sig rolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.

²¹Joas var syv År gammel, da han blev Konge.