¹Kui Issand tahtis viia Eelijat tuulepöörises taevasse, olid Eelija ja Eliisa parajasti lahkumas Gilgalist.

¹Dengang HERREN ville lade Elias fare op til Himmelen i et Stormvejr, gik Elias fra Gilgal.

²Ja Eelija ütles Eliisale: 'Jää ometi siia, sest Issand on mind läkitanud Peetelisse!' Aga Eliisa vastas: 'Nii tõesti kui Issand elab, ja nii tõesti kui su hing elab, ma ei jäta sind maha.' Ja nad läksid alla Peetelisse.

²Og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til Betel!" Men Elisa svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" De gik da ned til Betel.

³Ja prohvetijüngrid, kes olid Peetelis, tulid välja Eliisa juurde ja küsisid temalt: 'Kas sa tead, et Issand võtab täna ära su isanda su pea kohal?' Ja ta vastas: 'Küllap minagi tean. Olge vait!'

³Så kom Profetsønnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at HERREN i dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"

⁴Ja Eelija ütles temale: 'Eliisa, jää ometi siia, sest Issand on mind läkitanud Jeerikosse!' Aga tema vastas: 'Nii tõesti kui Issand elab, ja nii tõesti kui su hing elab, ma ei jäta sind maha.' Ja nad tulid Jeerikosse.

⁴Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, Elisa, thi HERREN vil have mig til Jeriko!" Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" De kom da til Jeriko.

⁵Ja prohvetijüngrid, kes olid Jeerikos, astusid Eliisa juurde ja küsisid temalt: 'Kas sa tead, et Issand võtab täna ära su isanda su pea kohal?' Ja ta vastas: 'Küllap minagi tean. Olge vait!'

⁵Men Profetsønnerne i Jeriko trådte hen til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at HERREN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"

⁶Ja Eelija ütles temale: 'Jää ometi siia, sest Issand on mind läkitanud Jordani äärde!' Aga ta vastas: 'Nii tõesti kui Issand elab, ja nii tõesti kui su hing elab, ma ei jäta sind maha.' Ja nad mõlemad läksid.

⁶Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til Jordan!" Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" Så fulgtes de ad.

⁷Aga ka viiskümmend meest prohvetijüngritest läks ja jäi eemale seisma, kui need kaks peatusid Jordani ääres.

⁷Men halvtredsindstyve af Profetsønnerne gik hen og stillede sig et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan.

⁸Eelija võttis nüüd oma kuue, rullis selle kokku ja lõi sellega vett: see lahknes siia- ja sinnapoole, ja nad mõlemad läksid üle kuiva mööda.

⁸Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vandet med den; da skiltes det ad, og de gik begge over på tør Bund.

⁹Ja kui nad olid üle jõudnud, siis ütles Eelija Eliisale: 'Palu, mis ma peaksin tegema sinu heaks, enne kui mind ära võetakse sinu juurest!' Ja Eliisa ütles: 'Tuleks mulle ometi kahekordne osa sinu vaimust!'

⁹Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig!" Elisa svarede: "Måtte to Dele af din Ånd komme over mig!"

¹⁰Ta vastas: 'Sa oled palunud rasket asja. Ometi, kui sa näed mind su juurest ära võetavat, siis sünnib sulle nõnda; aga kui mitte, siis ei sünni.'

¹⁰Da sagde han: "Det er et stort Forlangende, du kommer med! Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til Del, ellers ikke!"

¹¹Ja kui nad nõnda ühtejärge läksid ja rääkisid, vaata, siis sündis, et tulised vankrid ja tulised hobused lahutasid nad teineteisest ja Eelija läks tuulepöörises taevasse.

¹¹Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i Stormvejret.

¹²Kui Eliisa seda nägi, siis ta hüüdis: 'Mu isa, mu isa! Iisraeli sõjavankrid ja tema ratsanikud!' Seejärel ei näinud ta teda enam. Siis ta haaras kinni oma riideist ja käristas need lõhki kaheks tükiks.

¹²Og Elisa så det og råbte: "Min Fader, min Fader, du Israels Vogne og Ryttere!" Og han så ham ikke mere. Så greb han sine Klæder og sønderrev dem.

¹³Ta tõstis siis üles Eelija kuue, mis tollel oli seljast maha langenud, ja läks tagasi ning peatus Jordani kaldal.

¹³Derpå tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans Bred,

¹⁴Siis ta võttis Eelija mahalangenud kuue ja lõi vett ning ütles: 'Kus on Issand, Eelija Jumal?' Kui ta oli vett löönud, siis lahknes see siia- ja sinnapoole ja Eliisa läks üle.

¹⁴og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet med den og sagde: "Hvor er nu HERREN, Elias's Gud?" Og da han havde slået Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over.

¹⁵Kui prohvetijüngrid, kes olid Jeerikos, nägid seda vastaskaldalt, siis nad ütlesid: 'Eelija vaim hingab Eliisa peal.' Ja nad tulid temale vastu ning kummardasid teda maani.

¹⁵Da Profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: "Elias's Ånd hviler på Elisa!" Og de gik ham i Møde og kastede sig til Jorden for ham.

¹⁶Ja nad ütlesid temale: 'Vaata ometi, su sulaseid on viiskümmend meest, vahvad mehed; nad võiksid ju minna ja otsida su isandat, sest vahest on Issanda Vaim ta ära viinud ja heitnud mõne mäe peale või mõnda orgu?' Aga ta vastas: 'Ärge läkitage kedagi!'

¹⁶Derpå sagde de til ham: "Se, her hos dine Trælle er der halvtredsindstyve raske Mænd, lad dem gå ud og lede efter din Herre; måske HERRENs Ånd har taget ham og kastet ham hen på et af Bjergene eller i en af Dalene!" Men han svarede: "I skal ikke sende dem af Sted!"

¹⁷Kuid nad käisid temale peale kuni piinlikkuseni, nõnda et ta ütles: 'Läkitage siis!' Siis nad läkitasid viiskümmend meest ja need otsisid kolm päeva, aga ei leidnud Eelijat.

¹⁷Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: "Så send dem da af Sted!" Så sendte de halvtredsindstyve Mænd ud, og de ledte efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke.

¹⁸Kui nad tulid tagasi tema juurde, kuna tema oli jäänud Jeerikosse, siis ta ütles neile: 'Eks ma öelnud teile, et ärge minge!'

¹⁸Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han til dem: "Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde gå?"

¹⁹Ja linna mehed ütlesid Eliisale: 'Vaata nüüd, linna asupaik on hea, nagu mu isand näeb, aga vesi on paha ja maal on nurisünnitusi.'

¹⁹Mændene i Byen sagde til Elisa: "Byen ligger godt nok, som min Herre ser, men Vandet er dårligt og volder utidige Fødsler i Egnen."

²⁰Ja tema ütles: 'Tooge mulle üks uus kauss ja pange sellesse soola!' Ja nad tõid temale.

²⁰Da sagde han: "Hent mig en ny Skål og kom Salt deri!" Og de hentede den til ham.

²¹Siis ta läks välja veeallikale ja viskas sinna sisse soola ning ütles: 'Nõnda ütleb Issand: Mina olen selle vee parandanud, sellest ei tule enam surma ega nurisünnitusi.'

²¹Så gik han ned til Kildevældet og kastede Salt deri, idet han sagde: "Så siger HERREN: Jeg gør dette Vand sundt, så at der ikke mer skal komme Død eller utidige Fødsler deraf!"

²²Ja vesi muutus heaks Eliisa sõna kohaselt, mis ta ütles, ja on seda tänapäevani.

²²Så blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det den Dag i dag.

²³Sealt läks ta üles Peetelisse; ja kui ta oli teel üles, siis tulid väikesed poisid linnast välja ja pilkasid teda ning ütlesid temale: 'Tule üles, kiilaspea! Tule üles, kiilaspea!'

²³Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på Vej derop, kom nogle Smådrenge ud af Byen og spottede ham og råbte: "Kom herop, Skaldepande, kom herop, Skaldepande!"

²⁴Kui ta pöördus ja nägi neid, siis ta needis neid Issanda nimel. Ja metsast tulid kaks karu ja kiskusid neist lõhki nelikümmend kaks poissi.

²⁴Han vendte sig om, og da han fik Øje på dem, forbandede han dem i HERRENs Navn. Så kom to Bjørne ud af Krattet og sønderrev to og fyrretyve af Drengene.

²⁵Tema aga läks sealt Karmeli mäele ja pöördus siis tagasi Samaariasse.

²⁵Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria.