¹Siis kuningas läkitas käsu ja kõik Juuda ja Jeruusalemma vanemad koguti tema juurde.

¹Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen hos sig.

²Ja kuningas läks Issanda kotta ja koos temaga kõik Juuda mehed ja kõik Jeruusalemma elanikud, preestrid ja prohvetid ja kogu rahvas, niihästi väikesed kui suured, ja ta luges nende kuuldes kõik Issanda kojast leitud Seaduse raamatu sõnad.

²Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele Folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.

³Ja kuningas seisis samba juures ja tegi Issanda ees lepingu, et nad käivad Issanda järel ja peavad tema käske, manitsusi ja määrusi kõigest südamest ja kõigest hingest, et täita selle Seaduse sõnu, mis sellesse raamatusse olid kirjutatud; ja kogu rahvas astus lepingusse.

³Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.

⁴Siis käskis kuningas ülempreester Hilkijat ning alamaid preestreid ja lävehoidjaid, et nad viiksid Issanda templist välja kõik asjad, mis olid tehtud Baalile ja Aðerale ja kõigile taevavägedele; ja ta põletas need väljaspool Jeruusalemma Kidroni väljadel ning viis nende tuha Peetelisse.

⁴Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENs Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Hedron, og Asken lod han bringe til Betel.

⁵Ja ta kõrvaldas ebajumalapreestrid, keda Juuda kuningad olid seadnud suitsutama ohvriküngastel Juuda linnades ja Jeruusalemma ümbruses; ka need, kes suitsutasid Baalile, päikesele, kuule, tähtedele ja kõigile taevavägedele.

⁵Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for Solen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.

⁶Ja ta viis Issanda kojast välja viljakustulba, väljapoole Jeruusalemma Kidroni orgu, ja põletas selle Kidroni orus, pihustas põrmuks ja viskas põrmu lihtrahva haudade peale.

⁶Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENs Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse til Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.

⁷Ja ta kiskus maha pordumeeste kojad, mis olid Issanda koja juures, kus naised kudusid telke Aðerale.

⁷Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.

⁸Ja ta laskis Juuda linnadest tulla kõik preestrid ning rüvetas ohvrikünkad, kus preestrid olid suitsutanud, Gebast kuni Beer-Sebani; ta kiskus maha ohvrikünkad väravate juurest, mis olid linnapealik Joosua värava suus vasakul pool, kui sisse minna linna väravast.

⁸Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offer: højene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man går ind ad Byporten.

⁹Ohvriküngaste preestrid aga ei tohtinud Jeruusalemmas minna Issanda altari juurde, vaid nad sõid hapnemata leiba oma vendade keskel.

⁹Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENs Alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.

¹⁰Ta rüvetas põletuspaiga Ben-Hinnomi orus, et ükski ei saaks lasta oma poega või tütart tulest läbi käia Moolokile.

¹⁰Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen mere kunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.

¹¹Ta kõrvaldas need hobused, kelle Juuda kuningad olid pühendanud päikesele, Issanda koja sissekäigu kõrvalt, ülemteener Netan-Meleki kambri juurest, mis oli Parvarimis; ja ta põletas tules päikesevankri.

¹¹Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.

¹²Altarid, mis Juuda kuningad olid teinud ning mis olid Aahase ülaruumi katusel, ja altarid, mis Manasse oli teinud Issanda koja kumbagi õue, kiskus kuningas maha, lõhkus sealt ja viskas nende rusud Kidroni orgu.

¹²Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz's Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgårdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse på Stedet, og Støvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.

¹³Ja kuningas rüvetas need ohvrikünkad, mis olid ida pool Jeruusalemma, lõuna pool Hävitusemäge, mis Iisraeli kuningas Saalomon oli ehitanud Astartele, siidonlaste jäledusele, ja Kemosele, moabide jäledusele, ja Milkomile, ammonlaste vastikule ebajumalale.

¹³Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af Fordærvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.

¹⁴Ta purustas sambad ja raius maha viljakustulbad ning täitis nende asemed inimluudega.

¹⁴Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.

¹⁵Samuti altari, mis oli Peetelis, ohvrikünka, mille oli teinud Nebati poeg Jerobeam, kes saatis Iisraeli pattu tegema - ka selle altari ja ohvrikünka kiskus ta maha; ta põletas ohvrikünka, pihustades selle põrmuks, ja põletas ka viljakustulba.

¹⁵Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn havde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Alter tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.

¹⁶Kui Joosija pöördus ja nägi haudu, mis olid seal mäe peal, siis ta läkitas mehi ja laskis võtta luud haudadest ning põletas need altaril, rüvetades seda Issanda sõna kohaselt, nagu oli kuulutanud jumalamees, kes need sõnad hüüdis.

¹⁶Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde dem på Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den Guds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,

¹⁷Ja ta küsis: 'Mis märgikivi see on seal, mida ma näen?' Ja linna mehed vastasid temale: 'See on selle jumalamehe haud, kes tuli Juudast ja kuulutas neid asju, mis sa nüüd tegid altariga Peetelis.'

¹⁷Så sagde han: "Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?" Byens Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."

¹⁸Siis ta ütles: 'Laske ta puhkab, keegi ärgu liigutagu tema luid!' Nõnda päästsid nad tema luud ja prohveti luud, kes oli tulnud Samaariast.

¹⁸Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!" Så lod de både hans og Profeten fra Samarias Ben fred.

¹⁹Ja Joosija kõrvaldas ka Samaaria linnades kõik ohvriküngaste kojad, mis Iisraeli kuningad olid teinud Issanda vihastamiseks, ja ta talitas nendega täiesti samal viisil, nagu ta oli teinud Peetelis.

¹⁹Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;

²⁰Ta tappis altarite peal kõik seal olevad ohvriküngaste preestrid ja põletas nende peal inimluid. Seejärel läks ta tagasi Jeruusalemma.

²⁰og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe, og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem.

²¹Ja kuningas andis käsu kogu rahvale, öeldes: 'Pidage paasapüha Issanda, oma Jumala auks, nõnda nagu on kirjutatud selles seaduseraamatus!'

²¹Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"

²²Sest niisugust paasapüha ei olnud peetud alates neist päevist, kui Iisraelile mõistsid kohut kohtumõistjad, ega kõigil Iisraeli kuningate ja Juuda kuningate päevil.

²²Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;

²³Alles kuningas Joosija kaheksateistkümnendal aastal peeti seda paasapüha Issanda auks Jeruusalemmas.

²³men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådan Påske fejret for HERREN i Jerusalem.

²⁴Ja Joosija pühkis ära ka vaimudemanajad ja ennustajad, teeravid ja ebajumalad ja kõik jäledused, mida nähti Juudamaal ja Jeruusalemmas, et täide viia Seaduse sõnu, mis olid kirjutatud raamatus, mille preester Hilkija leidis Issanda kojast.

²⁴Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.

²⁵Enne teda ei olnud tema sarnast kuningat, kes oleks nõnda pöördunud Issanda poole kõigest oma südamest ja kõigest oma hingest ja kõigest oma väest täiesti Moosese Seaduse kohaselt; ja pärast teda ei ole tõusnud tema sarnast.

²⁵Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.

²⁶Ometi ei pöördunud Issand oma suurest tulisest vihast, kui viha kord oli süttinud põlema Juuda vastu kõige selle vihastusväärse pärast, millega Manasse teda oli vihastanud.

²⁶Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse havde tilføjet ham.

²⁷Ja Issand ütles: 'Ma kõrvaldan ka Juuda oma palge eest, nõnda nagu ma kõrvaldasin Iisraeli, ja ma hülgan Jeruusalemma, selle linna, mille ma olen ära valinud, ja koja, mille kohta ma olen öelnud: 'Seal olgu minu nimi!''

²⁷Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal være der!"

²⁸Ja mis veel tuleks öelda Joosijast ja kõigest, mis ta tegi, eks sellest ole kirjutatud Juuda kuningate Ajaraamatus?

²⁸Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

²⁹Tema päevil läks vaarao Neko, Egiptuse kuningas, Assuri kuninga vastu Frati jõe äärde; ja kuningas Joosija läks temale vastu, aga vaarao surmas tema Megiddos, kui ta teda nägi.

²⁹I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.

³⁰Ja Joosija sulased viisid tema surnuna vankris Megiddost ära, tõid Jeruusalemma ning matsid ta tema oma hauda. Ja maa rahvas võttis Jooahase, Joosija poja ja võidis teda ning tõstis ta kuningaks tema isa asemel.

³⁰Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans Faders Sted.

³¹Jooahas oli kuningaks saades kakskümmend kolm aastat vana ja ta valitses Jeruusalemmas kolm kuud; ta ema nimi oli Hamutal, Jeremija tütar Libnast.

³¹Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra, Libna.

³²Tema tegi kurja Issanda silmis, kõigiti nõnda, nagu ta vanemad olid teinud.

³²Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.

³³Ja vaarao Neko vangistas tema Riblas, Hamatimaal, et ta ei valitseks enam Jeruusalemmas, ja määras maale maksukohustuse: sada talenti hõbedat ja talent kulda.

³³Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.

³⁴Ja vaarao Neko tõstis kuningaks Eljakimi, Joosija poja, tema isa Joosija asemel, ja muutis tema nime Joojakimiks; aga Jooahase ta võttis kaasa ja too tuli Egiptusesse ning suri seal.

³⁴Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.

³⁵Joojakim andis vaaraole hõbeda ja kulla; aga ta pidi maa maksustama, et anda vaaraole raha ta käsu kohaselt: ta nõudis maa rahvalt, igaühelt vastavalt ta maksustamisele, hõbedat ja kulda vaarao Nekole andmiseks.

³⁵Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunne udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet for at give Farao Neko det.

³⁶Joojakim oli kuningaks saades kakskümmend viis aastat vana ja ta valitses Jeruusalemmas üksteist aastat; ta ema nimi oli Sebidda, Pedaja tütar Ruumast.

³⁶Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.

³⁷Tema tegi kurja Issanda silmis, kõigiti nõnda, nagu ta vanemad olid teinud.

³⁷Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.