¹Saulus oli samuti tema hukkamise poolt. Sel päeval tõusis suur tagakiusamine Jeruusalemma koguduse vastu ja kõik peale apostlite hajutati mööda Juuda- ja Samaariamaad.

¹Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.

²Aga mõned vagad mehed matsid Stefanose maha ja tegid suure leinatalituse tema pärast.

²Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.

³Ent Saulus hakkas laastama kogudust, käis mööda kodasid ning vedas kaasa mehi ja naisi ning andis need vangi.

³Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.

⁴Nüüd käisid need, kes olid tagakiusamisel hajutatud, mööda maad ja kuulutasid evangeeliumi.

⁴Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.

⁵Filippus tuli ühte Samaaria linna ja kuulutas rahvale Kristust.

⁵Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.

⁶Rahvahulk pani üksmeelselt tähele, mida Filippus ütles, kuuldes teda ning nähes tunnustähti, mida ta tegi.

⁶Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.

⁷Sest paljudest, kel olid rüvedad vaimud, läksid need välja valju häälega kisendades, palju halvatuid ja jalutuid aga sai terveks.

⁷Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.

⁸Ja suur rõõm oli selles linnas.

⁸Og der blev en stor Glæde i denne By.

⁹Aga üks mees, Siimon nimi, oli juba varem selles linnas ja nõidus ning pani Samaaria rahvast jahmuma, öeldes end kellegi suure olevat.

⁹Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.

¹⁰Tema mõju all olid kõik, nii pisikesed kui suured, ja ütlesid: 'See on Jumala vägi, mida hüütakse Suureks.'

¹⁰På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."

¹¹Nad olid tema mõju all, sest ta oli kaua aega neid nõidumisega jahmuma pannud.

¹¹Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.

¹²Aga kui nad hakkasid uskuma Filippust, kes neile kuulutas evangeeliumi Jumala riigist ja Jeesuse Kristuse nimest, siis ristiti nii mehi kui naisi.

¹²Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.

¹³Siimonastki sai usklik, ja kui ta oli ristitud, jäi ta alati Filippuse juurde. Ta oli väga jahmunud, nähes sündimas suuri tunnustähti ja vägevaid tegusid.

¹³Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.

¹⁴Aga kui Jeruusalemmas olevad apostlid said kuulda, et Samaaria on Jumala sõna vastu võtnud, läkitasid nad nende juurde Peetruse ja Johannese.

¹⁴Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,

¹⁵Need tulid kohale ja palvetasid samaarlaste eest, et nad võtaksid vastu Püha Vaimu.

¹⁵og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;

¹⁶Sest Vaim ei olnud langenud veel kellegi peale nende seast, nad olid üksnes ristitud Issanda Jeesuse nimesse.

¹⁶thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.

¹⁷Siis panid apostlid oma käed nende peale ja nad võtsid vastu Püha Vaimu.

¹⁷Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.

¹⁸Aga kui Siimon nägi, et Vaim antakse apostlite käte pealepanemise kaudu, tõi ta neile raha

¹⁸Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:

¹⁹ja ütles: 'Andke minulegi see meelevald, et igaüks saaks Püha Vaimu, kelle peale ma iganes oma käed panen!'

¹⁹"Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."

²⁰Aga Peetrus ütles talle: 'Hävigu su hõbe koos sinuga, et sa arvad Jumala andi saavat raha eest!

²⁰Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.

²¹Sul ei ole osa ega pärandit selles sõnas, sest su süda ei ole siiras Jumala ees.

²¹Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

²²Paranda nüüd meelt oma kurjusest ja anu Issandat, et su mõttevälgatus sulle ehk andeks antaks.

²²Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.

²³Sest ma näen sind olevat täis kibedat sappi ja ülekohtu köidikus.'

²³Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."

²⁴Siimon aga vastas: 'Paluge teie minu eest Issandat, et minu peale ei tuleks midagi sellest, mis te olete öelnud!'

²⁴Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."

²⁵Kui apostlid nüüd olid Issanda sõna tunnistanud ja rääkinud, pöördusid nad tagasi Jeruusalemma ja kuulutasid evangeeliumi paljudes samaarlaste külades.

²⁵Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.

²⁶Issanda ingel rääkis aga Filippusele: 'Tõuse ja mine lõuna poole seda teed, mis läheb Jeruusalemmast alla Gaza poole! See on tühermaa.'

²⁶Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."

²⁷Ja Filippus tõusis ning läks. Ja vaata, üks Etioopia eunuhh, etiooplaste kuninganna kandake võimukandja, kes valitses kogu ta varanduse üle, oli tulnud Jeruusalemma Jumalat kummardama

²⁷Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.

²⁸ning oli tagasi pöördumas ja istus oma tõllas ning luges prohvet Jesaja raamatut.

²⁸Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.

²⁹Ja Vaim ütles Filippusele: 'Mine ja ligine sellele tõllale!'

²⁹Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"

³⁰Filippus jooksis tõlla juurde ja kuulis teda lugevat prohvet Jesaja raamatut ning küsis: 'Kas sa ka aru saad, mida sa loed?'

³⁰Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstår du også det, som du læser?"

³¹Tema vastas: 'Kuidas ma võin aru saada, kui keegi mind ei juhata?' Ja ta palus Filippust astuda üles ja istuda enese kõrvale.

³¹Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.

³²Ja kirjakoht, mida ta luges, oli see: 'Tema on kui lammas viidud tappa ja otsekui tall on hääletu oma niitja ees, nõnda ei ava ka tema oma suud.

³²Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.

³³Tema alandamisega on tema õigus ära võetud. Kes jõuab tema suguvõsast jutustada? Sest ta elu võetakse ära maa pealt.'

³³I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"

³⁴Ja eunuhh hakkas rääkima ning ütles Filippusele: 'Ma palun sind, kelle kohta prohvet seda ütleb? Kas enese või kellegi teise kohta?'

³⁴Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"

³⁵Aga Filippus avas oma suu ja sellest kirjakohast lähtudes kuulutas talle evangeeliumi Jeesusest.

³⁵Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.

³⁶Aga kui nad teed mööda edasi läksid, jõudsid nad ühe vee äärde. Ja eunuhh lausus: 'Ennäe, vesi! Mis takistab, et mind ei võiks ristida?'

³⁶Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?"

³⁷[Aga Filippus ütles: 'Kui sa usud kogu südamest, siis on see võimalik.' Ta vastas ja ütles: 'Ma usun, et Jeesus Kristus on Jumala Poeg!']

³⁷(Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.")

³⁸Ja ta käskis tõlla peatada ja nad mõlemad, Filippus ja eunuhh, astusid vette, ja Filippus ristis tema.

³⁸Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham

³⁹Aga kui nad veest välja tulid, haaras Issanda Vaim Filippuse, ja eunuhh ei näinud teda enam. Kuid ta läks oma teed edasi rõõmuga.

³⁹Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.

⁴⁰Aga Filippus leiti Asdodist, ja ta kuulutas mööda maad käies evangeeliumi kõigile linnadele, kuni ta jõudis Kaisareasse.

⁴⁰Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.