¹Surnud kärbsed panevad haisema salvisegaja õli, pisut rumalust võib mõjuda rohkem kui tarkus ja au.

¹Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.

²Targa süda hoiab paremale ja albi süda pahemale.

²Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,

³Teed käieski puudub albil mõistus, ja igaühele ilmneb, et ta on alp.

³Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.

⁴Kui valitseja viha tõuseb sinu vastu, siis ära jäta maha oma kohta, sest kannatlikkus hoiab ära suuri patte.

⁴Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.

⁵Halb asi, mida ma nägin päikese all, on see,

⁵Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

⁶rumalus pannakse kõrgele kohale, suured ja rikkad aga istuvad madalal.

⁶Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.

⁷Ma olen näinud sulaseid hobuste seljas ja vürste käivat maas otsekui sulased.

⁷Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.

⁸Kes augu kaevab, langeb ise sinna sisse, ja kes müüri maha kisub, seda salvab madu.

⁸Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;

⁹Kes kive kangutab, teeb enesele häda, kes puid lõhub, ohustab ennast.

⁹den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

¹⁰Kui raud on nüri ja tera ei ihuta, siis tuleb jõudu pingutada; aga tulemuseks on tarkus tarvilik.

¹⁰Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.

¹¹Kui madu salvab, enne kui on lausutud, siis pole lausujast mingit kasu.

¹¹Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.

¹²Sõnad targa suust toovad poolehoidu, aga albi neelavad ta oma huuled:

¹²Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;

¹³tema kõne algus on alpimine ja tema kõne lõpp on kurjakuulutav meeletus.

¹³hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.

¹⁴Alp teeb palju sõnu, ent ükski inimene ei tea, mis tuleb, ja kes ütleks temale, mis sünnib pärast teda?

¹⁴Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?

¹⁵Albi vaev väsitab seda, kes linnateed ei tunne.

¹⁵Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.

¹⁶Häda sulle, maa, kui su kuningaks on sulane ja su vürstid pidutsevad juba hommikul!

¹⁶Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.

¹⁷Õnnelik oled, maa, kui su kuningas on vaba mehe poeg ja su vürstid pidutsevad õigel ajal nagu mehed, aga mitte nagu joodikud!

¹⁷Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.

¹⁸Suure laiskuse pärast vajuvad sarikad, ja kui käsi süles peetakse, tilgub koda läbi.

¹⁸Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.

¹⁹Mõnu pärast valmistatakse rooga, vein teeb elu rõõmsaks, ja raha eest saab kõike.

¹⁹Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.

²⁰Isegi mõttes ära sajata kuningat, ja oma magamiskambris ära sajata rikast, sest taeva lind viib hääle välja ja tiivuline teatab loost!

²⁰End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.