¹Ja see sündis Ahasverose ajal, selle Ahasverose, kes valitses Indiast Etioopiani - sada kahtkümmend seitset maad -,

¹I Ahasverus's Dage - den Ahasverus, der herskede over Landene fra Indien til Ætiopien, 127 Lande -

²neil päevil, kui kuningas Ahasveros istus oma kuninglikul aujärjel Suusani palees.

²i hine Dage, da Kong Ahasverus sad på sin Kongetrone i Borgen Susan, tildrog der sig følgende.

³Oma valitsemise kolmandal aastal tegi ta võõruspeo kõigile oma vürstidele ja sulastele; Pärsia ja Meedia võimukandjad, ülikud ja maavalitsejad olid tema juures.

³I sit tredje Regeringsår gjorde han et Gæstebud for alle sine Fyrster og sine Folk; Persiens og Mediens ypperste Hærførere og Landsdelenes Fyrster var hans Gæster,

⁴Ta näitas oma kuningriigi määratut rikkust ja oma võimu toredat hiilgust palju päevi - sada kaheksakümmend päeva.

⁴og han udfoldede sin kongelige Herligheds Rigdom og sin Magts Glans og Pragt for dem i mange Dage, 180 Dage.

⁵Ja kui need päevad olid möödunud, tegi kuningas seitsmepäevase peo kogu Suusani palees olevale rahvale, niihästi suurtele kui väikestele, kuningliku palee rohuaia väljakul.

⁵Og da disse Dage var omme, gjorde Kongen for hele Folket i Borgen Susan, fra den højeste til den laveste, et syv Dages Gæstebud på den åbne Plads foran Parken ved Kongeborgen.

⁶Peened valged ja sinised kangad olid kinnitatud valgete ja purpurpunaste nööridega hõberõngaste ja marmorsammaste külge; kullast ja hõbedast lamamisasemed olid alabastrist ja marmorist, klaasjaist ja kirjudest kividest ruudulisel põrandal.

⁶Hvidt Linned og violet Purpur var med Snore af fint Linned og rødt Purpur hængt op på Sølvstænger og Marmorsøjler, og Guld- og Sølvdivaner stod på et Gulv, der var indlagt med broget og hvidt Marmor, Perlemor og sorte Sten.

⁷Juua anti kuldkarikaist, karikaid oli mitmesuguseid, ja kuninglikku veini oli palju, kuninga kohaselt.

⁷Drikkene skænkedes i Guldbægre, alle forskellige, og der var kongelig Vin i store Måder på ægte Fyrstevis;

⁸Aga joomisel kehtis korraldus, et sundust ei ole, sest kuningas oli seda kinnitanud kõigile oma kojaülemaile, et igaüks võib teha, nagu temale meeldib.

⁸og ved Drikkelaget gjaldt den Regel, at man ikke nødte nogen; thi Kongen havde pålagt alle sine Hovmestre at lade enhver om, hvor meget han vilde have.

⁹Kuninganna Vasti tegi peo ka naistele kuningas Ahasverose kuninglikus kojas.

⁹Også Dronning Vasjti gjorde et Gæstebud for Kvinderne i Kong Ahasverus's Kongeborg.

¹⁰Seitsmendal päeval, kui kuninga süda oli veinirõõmus, käskis ta Mehumani, Bistat, Harbonat, Bigtat, Abagtat, Seetarit ja Karkast, seitset eunuhhi, kes kuningas Ahasverost teenisid,

¹⁰Da Kongen den syvende Dag var oprømt af Vinen, bød han Mehuman, Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofmænd, som stod i Kong Ahasverus's Tjeneste,

¹¹tuua kuninganna Vasti kuninga ette koos kuningliku krooniga, et näidata rahvaile ja vürstidele tema ilu, sest ta oli ilusa välimusega.

¹¹at føre Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem for Kongen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendes Dejlighed. Thi hun var meget smuk.

¹²Aga kuninganna Vasti keeldus tulemast kuninga käsu peale, mis eunuhhide kaudu oli antud; siis raevutses kuningas väga ja viha süttis temas põlema.

¹²Men bronning Vasjti vægrede sig ved at komme på Kongens Bud, som Hofmændene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vreden blussede op i ham.

¹³Ja kuningas küsis tarkadelt, kes aegu mõistsid, sest oli viisiks panna kuninga käsk kõigi seaduse- ja õigusetundjate ette,

¹³Og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydning - thi Kongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov- og retskyndige,

¹⁴ja temale lähemad olid Karsena, Seetar, Admata, Tarsis, Meres, Marsena ja Memukan, seitse Pärsia ja Meedia vürsti, kes nägid kuninga palet ja istusid kuningriigis esimesel kohal:

¹⁴og de, der stod ham nærmest, var Karsjena, Sjetar, Admata, Tarsjisj, Meres, Marsena og Memukan, de syv persiske og mediske Fyrster, som så Kongens Åsyn og havde den øverste Magt i Riget:

¹⁵'Mida tuleks seaduse järgi teha kuninganna Vastiga, sellepärast et ta ei ole täitnud kuninga käsku, mis eunuhhide kaudu oli antud?'

¹⁵Hvad skal der efter Loven gøres ved Dronning Vasjti, fordi hun ikke adlød den Befaling, Kong Ahasverus gav hende ved Hofmændene?

¹⁶Siis vastas Memukan kuninga ja vürstide ees: 'Mitte ainult kuninga vastu ei ole kuninganna Vasti eksinud, vaid ka kõigi vürstide ja kõigi rahvaste vastu kuningas Ahasverose kõigis maades.

¹⁶Da sagde Memukan i Kongens og Fyrsternes Påhør: "Dronning Vasjti har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men også imod alle Fyrster og alle Folk i alle Kong Ahasverus's Lande;

¹⁷Kui kuninganna tegu saab teatavaks kõigile naistele, siis nad hakkavad põlgusega vaatama oma meestele, öeldes: Kuningas Ahasveros käskis tuua kuninganna Vasti enese ette, aga tema ei tulnud.

¹⁷thi Dronningens Opførsel vil rygtes blandt alle Kvinderne, og Følgen bliver, at de viser deres Mænd Ringeagt, når det hedder sig: Kong Ahasverus bød, at man skulde føre Dronning Vasjti til ham, men hun kom ikke!

¹⁸Juba täna võivad Pärsia ja Meedia vürstinnad, kes sellest kuninganna teost kuulevad, kõigile kuninga vürstidele nõnda vastata, ja sellest tuleb palju põlgust ning viha.

¹⁸Og så snart de hører om Dronningens Adfærd, lader Persiens og Mediens Fyrstinder alle Kongens Fyrster det høre; deraf kan der kun komme Ringeagt og Vrede.

¹⁹Kui kuningas heaks arvab, siis tulgu temalt kuninglik käsk ja see kirjutatagu muutmatuna Pärsia ja Meedia seaduste hulka, et Vasti ei tohi tulla kuningas Ahasverose ette ja et kuningas annab tema kuningliku au teisele, kes on temast parem!

¹⁹Hvis Kongen synes, så lade han udgå et kongeligt Bud, som skal optegnes i Persiens og Mediens Love og være uigenkaldeligt, om at Vasjti aldrig mere må vise sig for Kong Ahasverus; og Kongen skal give hendes kongelige Værdighed til en anden, som er bedre end hun.

²⁰Ja kui kuninga otsus, mille ta teeb, saab teatavaks kogu tema kuningriigis, mis on ju suur, siis austavad kõik naised oma mehi, niihästi suured kui väikesed.'

²⁰Når så den Forordning, kongen lader udgå, bliver kendt i hele hans Rige - thi det er stort - da vil alle Kvinderne, både høje og lave, vise deres Mænd Agtelse.

²¹See kõne oli kuninga ja vürstide silmis hea, ja kuningas tegi Memukani sõna järgi.

²¹Det Forslag var godt i Kongens og Fyrsternes Øjne, og Kongen fulgte Memukans Forslag.

²²Ja ta läkitas kirjad kõigisse kuninga maadesse, igale maale tema oma kirjaviisis ja igale rahvale tema oma keeles, et iga mees olgu valitseja oma kojas ja rääkigu oma rahva keelt!

²²Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk på dets eget Sprog, om at hver Mand skulde være Herre i sit eget Hus og tale sit Folks Sprog.