¹Selsamal päeval andis kuningas Ahasveros kuninganna Estrile juutide vaenlase Haamani koja; ja Mordokai võis tulla kuninga ette, sest Ester oli teatanud, kes ta temale oli.

¹Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, Jødernes Fjendes, Hus. Og Mordokaj fik Foretræde hos Kongen, thi Ester havde fortalt, hvad han havde været for hende.

²Ja kuningas tõmbas oma pitserisõrmuse, mille ta Haamanilt oli ära võtnud, ja andis selle Mordokaile; ja Ester pani Mordokai Haamani koja üle.

²Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus.

³Aga Ester rääkis veel kuninga ees ja heitis tema jalge ette maha, nuttis ja anus teda, et ta keelaks agaglase Haamani kurjuse ja tema kava, mille ta juutide vastu oli sepitsenud.

³Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned for hans Fødder og græd og bønfaldt ham om at afværge de onde Råd, Agagiten Haman havde lagt op imod Jøderne.

⁴Siis sirutas kuningas kuldkepi Estri poole ja Ester tõusis ning seisis kuninga ees

⁴Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste sig op og trådte hen til Kongen

⁵ja ütles: 'Kui kuningas heaks arvab ja kui ma tema ees olen armu leidnud, kui see asi on kuninga meelest õige ja mina tema silmis vastuvõetav, siis lase kirjutada, et agaglase Haamani, Hammedata poja kirjad kavaga, mis ta kirjutas kõigis kuninga maades olevate juutide hukkamiseks, tagasi võetaks!

⁵og sagde: Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Nåde for hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i mig, lad der så blive givet skriftlig Befaling til at tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Søn, udpønsede, og som han lod udgå for at udrydde Jøderne i alle Kongens Lande;

⁶Sest kuidas võiksin näha õnnetust, mis mu rahvast tabab, ja kuidas võiksin vaadata oma sugulaste hukkumist?'

⁶thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk, og hvor kan jeg udholde at se min Slægts Undergang!"

⁷Siis ütles kuningas Ahasveros kuninganna Estrile ja juut Mordokaile: 'Vaata, ma olen andnud Haamani koja Estrile ja Haaman ise on puusse poodud, sellepärast et ta tahtis pista oma käe juutide külge.

⁷Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og Jøden Mordokaj: Hamans Hus har jeg givet Ester, og han, selv er blevet hængt i Galgen, fordi han stod Jødeme efter Livet.

⁸Ja nüüd kirjutage teie ise juutide pärast kuninga nimel, nagu teie meelest hea on, ja kinnitage see kuningliku pitserisõrmusega; sest kirja, mis kuninga nimel on kirjutatud ja kuningliku pitserisõrmusega on kinnitatud, ei saa tagasi võtta!'

⁸Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jøderne, som I finder det for godt, og sætte det kongelige Segl under; thi en Skrivelse, der een Gan: er udgået i Kongens Navn og forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.

⁹Siis kutsuti otsekohe kuninga kirjutajad - see oli kolmandas kuus, siivanikuus, selle kahekümne kolmandal päeval - ja kirjutati kõik, mida Mordokai käskis, juutidele ja asehaldureile, maavalitsejaile ja maade vürstidele Indiast Etioopiani, saja kahekümne seitsmel maal, igale maale tema kirjaviisis ja igale rahvale tema keeles; ka juutidele nende kirjaviisis ja keeles.

⁹Så blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt på den tre og tyvende Dag i den tredje Måned, det er Sivan Måned, og der blev skrevet, ganske som Mordokaj bød, til Jøderne og til Satraperne og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til Ætiopien, 127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk på dets eget Sprog, også til Jøderne med deres egen Skrift og på deres eget Sprog.

¹⁰Seda kirjutati kuningas Ahasverose nimel ja kinnitati kuninga pitserisõrmusega; ja kirjad läkitati ratsakäskjalgadega, kes ratsutasid kuninglikel hobustel, võidusõiduratsudel.

¹⁰Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende Ilbud, der red på Gangere fra de kongelige Stalde, med Kundgørelse om,

¹¹Kirjas lubas kuningas juutidel igas linnas kokku tulla ja oma elu kaitsta, hävitades, tappes ja hukates iga rahva ja maa kõik relvastatud jõud, kes neile kallale kipuvad, ka lapsed ja naised, ja riisudes nende vara,

¹¹at Kongen tilstedte Jøderne i hver enkelt By at slutte sig sammen og værge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at udrydde, ihjelslå og tilintetgøre alle væbnede Skarer, som angreb dem, tillige med Børn og Kvinder, og at plyndre deres Ejendele,

¹²ühel ja samal päeval kõigis kuningas Ahasverose maades. See päev oli kaheteistkümnenda kuu, see on adarikuu kolmeteistkümnendal päeval.

¹²alt på en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, på den trettende Dag i den tolvte Måned, det er Adar Måned.

¹³Kirja ärakiri oli antud seadusena igale maale, avaldamiseks kõigile rahvastele, et juudid selleks päevaks oleksid valmis oma vaenlastele kätte maksma.

¹³En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udgå som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jøderne den Dag kunde være rede til at tage Hævn over deres Fjender.

¹⁴Kuninglikel hobustel ratsutavad käskjalad läksid kuninga käsul kiiresti välja ja ruttasid, niipea kui seadus oli Suusani palees antud.

¹⁴Så snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte Ilbudene, som red på de kongelige Gangere, sig på Kongens Bud af Sted så hurtigt, de kunde.

¹⁵Ja Mordokai tuli kuninga juurest kuninglikus kuues, sinises ja valges, suure kuldkrooniga ning valge ja purpurpunase mantliga; ja Suusani linn hõiskas ja rõõmustas.

¹⁵Men Mordokaj gik fra Kongen i en Kongelig Klædning af violet Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af fint Linned og rødt Purpur, medens Byen Susan jublede og glædede sig.

¹⁶Juutidel oli õnn ja rõõm, õndsus ja au.

¹⁶Jøderne havde nu Lykke og Glæde, Fryd og Ære;

¹⁷Ja igal maal ja igas linnas, igal pool, kuhu kuninga käsk ja tema seadus jõudis, oli juutidel rõõm ja ilutsemine, pidu ja head päevad; ja maa rahvast tunnistasid paljud endid juutideks, sest neid valdas hirm juutide ees.

¹⁷og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor bongens Bud og Forordning nåede hen, var der Fryd og Glæde blandt Jøderne med Gæstebud og Fest. Og mange af Hedningerne gik over til Jødedommen, thi Frygt for Jøderne var faldet på dem.