¹Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:

¹HERRENs Ord kom til mig således:

²'Mis teil on mõttes, kui lausute seda kõnekäändu Iisraeli maa kohta, öeldes: 'Isad sõid tooreid viinamarju, aga laste hambad on hellad'?

²Hvor tør I bruge det Mundheld i Israels Land: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.

³Nii tõesti kui ma elan, ütleb Issand Jumal, ei tohi teil enam olla selle kõnekäänu lausujat Iisraelis.

³Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Ingen skal mere bruge dette Mundheld i Israel.

⁴Vaata, kõik hinged on minu päralt: nagu isa hing, nõnda poja hing - need on minu. Hing, kes teeb pattu, peab surema!

⁴Se, alle Sjæle er mine; både Faderens Sjæl og Sønnens Sjæl er mine; den sjæl der synder skal dø.

⁵Aga kui keegi on õige ja teeb, mis on seadusepärane ja õige:

⁵Når en Mand er retfærdig og gør Ret og Skel,

⁶ei söö mägedel, ei tõsta silmi Iisraeli soo ebajumalate poole, ei häbista oma ligimese naist, ei ligine naisele, kellel on kuuveri,

⁶ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru eller nærmer sig en Kvinde, så længe hun er uren,

⁷ei rõhu kedagi, annab tagasi oma võlglase pandi, ei röövi, annab oma leiba näljasele, riietab alastiolijat,

⁷eller volder noget Menneske Men, men giver sit Håndpant tilbage, ikke raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

⁸ei anna raha rendi peale ega võta liigkasu, hoiab oma käe ülekohtust, teeb tõelist õigust inimeste vahel,

⁸ikke låner ud mod Åger eller tager Opgæld, men holder sin Hånd fra Uret, fælder redelig Dom Mand og Mand imellem,

⁹käib mu määruste järgi ja peab mu seadusi, neid ustavalt täites - see on õige: ta peab tõesti elama, ütleb Issand Jumal.

⁹vandrer efter mine Anordninger og tager Vare på at udføre mine Lovbud, han er retfærdig, han skal visselig leve, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁰Aga kui temale sünnib üleannetu poeg, kes valab verd ja kes teeb üheainsagi neist tegudest -

¹⁰Men avler han en Voldsmand til Søn, som udøser Blod og gør en eneste af disse Ting

¹¹kusjuures tema ise ei ole aga teinud kõike seda -, ja too sööb mägedel, häbistab oma ligimese naist,

¹¹medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser på Bjergene, skænder sin Næstes Hustru

¹²rõhub viletsat ja vaest, röövib, ei anna panti tagasi, tõstab silmad ebajumalate poole, teeb jäledust,

¹²volder de arme og fattige Men raner, ikke giver Håndpant tilbage, men løfter sit Blik til Afgudsbillederne, gør, hvad vederstyggeligt er,

¹³annab raha rendi peale ja võtab liigkasu - kas peaks too jääma elama? Ta ei jää, ta on teinud kõiki neid jäledusi, ta peab surema, ta veri tulgu tema peale!

¹³låner ud mod Åger og tager Opgæld, så skal han ingenlunde leve; han har øvet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig lide Døden, hans Blod skal komme over ham.

¹⁴Aga vaata, kui temale sünnib poeg, kes näeb kõiki oma isa patte, mida see on teinud, ja ta kardab ega tee nõnda:

¹⁴Men sæt, at Sønnen avler en Søn, som ser alle de Synder, Faderen gjorde, og at han bliver angst og ikke bærer sig således ad,

¹⁵tema ei söö mägedel, ei tõsta silmi Iisraeli soo ebajumalate poole, ei häbista oma ligimese naist,

¹⁵ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru

¹⁶ei rõhu kedagi, ei võta panti, ei röövi, annab oma leiba näljasele, riietab alastiolijat,

¹⁶eller volder noget Menneske Men eller tager Håndpant eller raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,

¹⁷hoiab oma käe viletsa kallalt, ei võta renti ega liigkasu, teeb mu seaduste järgi, käib mu määruste järgi - tema ei sure oma isa süü pärast, ta jääb tõesti elama.

¹⁷holder sin Hånd fra Uret, ikke tager Åger eller Opgæld, men holder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, så skal han ikke dø for sin Faders Misgerning, men visselig leve.

¹⁸Aga tema isa, vaata, peab surema oma süü pärast, sest ta on rõhunud, on röövinud oma venda ja on teinud oma rahva keskel, mis ei ole hea.

¹⁸Hans Fader derimod døde for sin Misgerning, fordi han øvede Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.

¹⁹Ja teie küsite: 'Mispärast ei kanna poeg isa süüd?' Kui poeg on teinud, mis on kohus ja õige, on pidanud kõiki mu määrusi ja on neid täitnud - siis peab ta tõesti jääma elama!

¹⁹Og I siger: "Hvorfor skulde Sønnen ikke bære Faderens Misgerning?" Nej, thi Sønnen gjorde Ret og Skel, holdt alle mine Lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve.

²⁰Hing, kes teeb pattu, peab surema! Poeg ei kanna isa süüd ja isa ei kanna poja süüd: õige peale tulgu tema õigus ja õela peale tema õelus!

²⁰Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære Faders Misgeming, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans Retfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed.

²¹Aga kui õel pöördub kõigist oma pattudest, mis ta on teinud, ja peab kõiki mu määrusi ja teeb, mis on kohus ja õige - siis peab ta tõesti elama; ta ei sure.

²¹Men når den gudløse omvender sig fra alle de Synder, han har gjort, og holder alle mine Anordninger og gør Ret og Skel, da skal han visselig leve og ikke dø.

²²Ühtegi tema üleastumist, mis ta on teinud, ei tule meeles pidada; oma õiguse pärast, mida ta on osutanud, peab ta jääma elama.

²²Ingen af alle de Overtrædelser, han har øvet, skal tilregnes ham; i Kraft af den Retfærdighed, han øver, skal han leve.

²³Kas mul tõesti peaks olema hea meel õela surmast, ütleb Issand Jumal? Kas mitte sellest, et ta pöördub ära oma teedelt ja jääb elama?

²³Mon jeg har Lyst til den gudløses Død, lyder det fra den Herre HERREN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, så han må leve?

²⁴Ja kui õige pöördub oma õigusest ja teeb ülekohut, teeb kõiki neidsamu jäledusi, mida õel teeb, kas ta peaks jääma elama? Ühtegi tema õiget tegu, mis ta on teinud, ei tule meeles pidada; oma truudusetuse pärast, mida ta on osutanud, ja oma patu pärast, mida ta on teinud, peab ta surema.

²⁴Men når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudløse øver, så skal ingen af de retfærdige Gerninger, han har gjort tilregnes ham; for den Troløshed, han øvede, og den Synd, han gjorde, skal han dø.

²⁵Aga teie ütlete: 'Issanda tee ei ole õige!' Kuulge ometi! Iisraeli sugu! Minu tee ei olevat õige! Kas mitte nõnda: teie oma teed ei ole õiged?

²⁵Og I siger: "HERRENs Vej er ikke ret!" Hør dog, Israels Hus! Er det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

²⁶Kui õige pöördub oma õigusest ja teeb ülekohut ning nende pärast sureb, siis ta sureb oma ülekohtu pärast, mida ta on teinud.

²⁶Når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, skal han dø; for den Uret, han gør, skal han dø.

²⁷Ja kui õel pöördub oma õelusest, mida ta on teinud, ja teeb, mis on kohus ja õige, siis ta hoiab oma elu alles.

²⁷Men når en gudløs vender sig fra den Gudløshed, han har øvet, og gør Ret og Skel, skal han holde sin Sjæl i Live.

²⁸Sest kui ta näeb ja pöördub kõigist oma üleastumistest, mida ta on teinud, siis ta jääb tõesti elama; ta ei sure.

²⁸Han vendte sig fra alle de Overtrædelser, han havde øvet; han skal visselig leve og ikke dø.

²⁹Aga Iisraeli sugu ütleb: 'Issanda tee ei ole õige!' Minu teed ei olevat õiged, Iisraeli sugu! Kas mitte nõnda: teie oma teed ei ole õiged?

²⁹Og Israels Hus siger: "HRRENs Vej er ikke ret!" Er det min Vej, Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret?

³⁰Seepärast ma mõistan kohut teie üle, Iisraeli sugu, igaühe üle ta eluviiside kohaselt, ütleb Issand Jumal. Pöörduge ja taganege kõigist oma üleastumistest, et teie süü ei saaks teile komistuseks.

³⁰Derfor dømmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN. Vend om og omvend eder fra alle eders Overtrædelser, at de ikke skal blive eder Årsag til Skyld.

³¹Heitke eneste pealt ära kõik oma üleastumised, millega te olete üle astunud, ja valmistage enestele uus süda ja uus vaim! Miks te tahate surra, Iisraeli sugu?

³¹Gør eder fri for alle de Overtrædelser, I har øvet imod mig, og skab eder et nyt Hjerte og en ny Ånd; thi hvorfor vil I dø, Israels Hus?

³²Sest mul ei ole head meelt surija surmast, ütleb Issand Jumal. Seepärast pöörduge ja elage!

³²Thi jeg har ikke Lyst til nogens Død, lyder det fra den Herre HERREN. Omvend eder derfor, så skal I leve!