¹Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:

¹Herrens ord kom til mig således:

²'Sina, inimesepoeg, kas sina ei mõistaks hukka, kas sina ei mõistaks hukka veresüüga linna? Tee temale teatavaks kõik ta häbiteod

²Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Så forehold den alle dens Vederstyggeligheder

³ja ütle: Nõnda ütleb Issand Jumal: Linnale, kes valab verd enese sees ja kes valmistab enesele ebajumalaid, et ennast rüvetada, tuleb aeg!

³og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren.

⁴Oma vere läbi, mida sa oled valanud, oled sa süüdlaseks saanud ja oma ebajumalate läbi, keda sa oled valmistanud, oled sa rüvetatud; sa oled toonud ligidale oma päevad ja oled jõudnud oma aastateni. Seepärast ma annan sind paganaile teotamiseks ja kõigile maadele pilkeks.

⁴Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pådraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Års Frist. Derfor gør jeg dig til Hån for Folkene og til Spot for alle Lande;

⁵Lähedased ja kauged pilkavad sind kui seda, kelle nimi on rüvetatud, kelle seas valitseb segadus.

⁵fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.

⁶Vaata, Iisraeli vürstid sinu sees loodavad igaüks oma käsivarre peale ja valavad verd.

⁶Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod.

⁷Su sees põlatakse isa ja ema, tehakse liiga võõrale, kes on su keskel, ja rõhutakse vaeslast ja lesknaist.

⁷Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret.

⁸Mis minule on püha, seda sa halvustad ja sa teotad mu hingamispäevi.

⁸Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.

⁹Su sees on keelekandjaid inimesi, kes põhjustavad verevalamist, su sees süüakse mägedel, su keskel tehakse häbitegu.

⁹Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, så der udøses Blod, og Folk, som spiser på Bjergene. Utugt går i Svang i din Midte;

¹⁰Su sees paljastatakse isa häbet, kasutatakse kurjasti kuuverest roojastatud naist.

¹⁰i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid.

¹¹Su sees teeb üks jäledust ligimese naisega, teine rüvetab häbiteoga oma miniat, kolmas kasutab kurjasti oma õde, oma isa tütart.

¹¹Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.

¹²Su sees võetakse meelehead verevalamiseks; sa võtad renti ja liigkasu ning tahad oma ligimeselt saada tulu vägivallaga, aga unustad minu, ütleb Issand Jumal.

¹²I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.

¹³Aga vaata, mina löön oma käed kokku su kasu pärast, mis sa oled saanud, ja su veresüü pärast, mis su keskel on.

¹³Men se, jeg slår Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.

¹⁴Kas su süda peab vastu? Või on su käed tugevad neil päevil, kui ma nõuan sinult aru? Mina, Issand, olen rääkinud ja teen seda.

¹⁴Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat på dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

¹⁵Ma pillutan sind paganate sekka ja puistan sind mööda maid ning lõpetan sinu roojuse su seest.

¹⁵Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;

¹⁶Sa oled ennast teotanud paganate silme ees ja sa saad tunda, et mina olen Issand.'

¹⁶jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er HERREN.

¹⁷Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:

¹⁷Og HERRESs Ord kom til mig således:

¹⁸'Inimesepoeg, Iisraeli sugu on muutunud mulle räbuks. Nad kõik on nagu vask, tina, raud ja seatina: sulatusahjus on nad muutunud hõbeda räbuks.

¹⁸Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet.

¹⁹Seepärast ütleb Issand Jumal nõnda: Et te kõik olete muutunud räbuks, vaata, siis kogun ma teid Jeruusalemma keskele.

¹⁹Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;

²⁰Otsekui hõbedat, vaske, rauda, seatina ja tina kogutakse sulatusahju, et sulatamiseks lõõtsuda neile tuld peale, nõnda kogun ma teid oma vihas ja raevus, panen ahju ja sulatan.

²⁰som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, således vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;

²¹Ma kogun teid, lõõtsun teie peale oma vihatuld ja te sulate selle sees.

²¹jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, så I smeltes deri.

²²Nõnda nagu hõbedat sulatatakse ahjus, nõnda sulatatakse teid selle sees. Ja te saate tunda, et mina, Issand, olen valanud oma tulise viha teie peale.'

²²Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.

²³Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:

²³Og HERRENs Ord kom til mig således:

²⁴'Inimesepoeg, ütle temale: Sina oled maa, mida ei puhastata ega niisutata sajatuse päeval.

²⁴Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke får Regn og Byger på Vredens Dag,

²⁵Sinu prohvetite vandenõu on keset maad nagu möirgav lõvi, kes murrab saaki: nad neelavad hingi, võtavad varandusi ja kalleid asju ning teevad paljud naised leskedeks su maal.

²⁵hvis Fyrster er som brølende Løver på Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.

²⁶Su preestrid tarvitavad vägivalda mu Seaduse kallal ja teotavad mu pühi asju; nad ei tee vahet püha ja ebapüha vahel, ei õpeta roojase ja puhta vahet; nad peidavad oma silmad mu hingamispäevade eest ja ma olen teotatud nende keskel.

²⁶Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.

²⁷Su peamehed su maal on nagu saaki murdvad hundid: valavad verd, hävitavad hingi, et saada suurt kasu.

²⁷Fyrsterne er som Ulve på Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.

²⁸Su prohvetid võõpavad neile kõik lubjaga üle, nähes tühje nägemusi ja ennustades sulle valet, öeldes: Nõnda ütleb Issand Jumal, kuigi Issand ei ole rääkinud.

²⁸Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: "Så siger den Herre HERREN!" uden at HERREN har talet.

²⁹Maa rahvas vägivallatseb ja toimetab röövimist: nad rõhuvad viletsat ja vaest ja teevad võõrale õigusevastaselt liiga.

²⁹Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.

³⁰Ma otsisin nende hulgast meest, kes laoks müüri üles ja seisaks minu ees müüripraos maa heaks, et ma seda ei hävitaks; aga ma ei leidnud.

³⁰Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.

³¹Seepärast ma valan oma sajatuse nende peale, teen oma vihatulega neile lõpu ja laon nende eluviisid neile pea peale, ütleb Issand Jumal.'

³¹Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.