¹Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:

¹HERRENs Ord kom til mig således:

²'Inimesepoeg, ütle Tüürose vürstile: Nõnda ütleb Issand Jumal: Et su süda on ülbe ja sa ütled: 'Mina olen jumal, ma istun jumalate istmel merede südames!' - sina aga oled inimene, mitte jumal, kuigi sa enda meelest oled jumala sarnane -,

²Mennesskesøn, sig til Tyruss Fyrste: Så siger den Herre HERREN: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: "Jeg er en Gud, på et Gudesæde sidder jeg midt ude i Havet!" skønt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du føler dig i Hjertet som en Gud;

³vaata, sa olid küll targem kui Taaniel, ükski saladus ei jäänud su eest varju:

³se, du er visere end Daniel, ingen Vismand måler sig med dig;

⁴oma tarkuse ja taibuga soetasid sa enesele varanduse, hankisid kulda ja hõbedat oma varaaitadesse.

⁴ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig Guld og Sølv i dine Skatkamre;

⁵Oma suure tarkuse tõttu kauplemises suurendasid sa oma varandust ja nõnda läks su süda ülbeks su varanduse pärast -

⁵ved dit store Handelssnilde øgede du din Rigdom, så dit Hjerte hovmodede sig over den -

⁶seepärast ütleb Issand Jumal nõnda: Et sa enda meelest oled jumala sarnane,

⁶derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte føler dig som en Gud,

⁷vaata, siis toon ma su kallale võõrad, kõige julmemad paganaist; nemad tõmbavad oma mõõgad su tarkuse ilu vastu ja teotavad su hiilguse.

⁷se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og de skal drage deres Sværd mod din skønne Visdom og vanhellige din Glans.

⁸Nad tõukavad sind alla hauda ja sa sured mahalöödu surma merede südames.

⁸De skal styrte dig i Graven, og du skal dø de ihjelslagnes Død i Havets Dyb.

⁹Kas sa veelgi julgeksid öelda oma tapja ees: 'Mina olen jumal!', sina, kes sa oled inimene, aga mitte jumal nende käes, kes sind maha löövad?

⁹Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: "Jeg er en Gud!" du, som i deres Hånd, der slår dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.

¹⁰Sa sured ümberlõikamatute surma võõraste käe läbi. Jah, ma olen rääkinud, ütleb Issand Jumal.'

¹⁰De uomskårnes Død skal du dø for fremmedes Hånd, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.

¹¹Ja mulle tuli Issanda sõna, ta ütles:

¹¹Og HERRENs Ord kom til mig således:

¹²'Inimesepoeg, alusta nutulaulu Tüürose kuninga pärast ja ütle temale: Nõnda ütleb Issand Jumal: Sa olid nagu eeskujulikkuse pitserimärk täis tarkust ja täiuslikult ilus.

¹²Menneskesøn, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og sig til ham: Så siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed.

¹³Sa olid Eedenis, Jumala aias, sul olid katteks kõiksugu kalliskivid: rubiin, topaas ja jaspis, krüsoliit, karneool ja nefriit, safiir, türkiis ja smaragd; su raamistised ja õnarused olid kullast tehtud, valmistatud su loomispäeval.

¹³I Eden, Guds Have, var du; alle Slags Ædelsten var din Klædning, Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin, Smaragd og Guld var på dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til Rede, den Dag du skabtes.

¹⁴Sa olid nagu keerub, hiilgav kaitsja, ja ma panin sind pühale mäele; sa olid otse jumalik olend, kes võis käia tuliste kivide keskel.

¹⁴Du var en salvet, skærmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner.

¹⁵Sa olid laitmatu oma teedel alates su loomispäevast, kuni sinus leiti ülekohut.

¹⁵Fuldkommen var du i din Færd, fra den Dag du skabtes, indtil der fandtes Brøde hos dig.

¹⁶Sinu suure kaubitsemise tõttu täitus su sisemus vägivallaga ja sa tegid pattu. Sellepärast tõukasin ma su Jumalamäelt ja hävitasin su, kaitsja keerub, tuliste kivide keskelt.

¹⁶Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende Kerub, så du ikke blev mellem Guds Sønner.

¹⁷Su ilu tõttu läks su süda ülbeks, oma hiilguse pärast sa kaotasid tarkuse. Ma viskasin su maa peale, ma panin su kuningate ette, et nad saaksid sind vahtida.

¹⁷Dit Hjerte hovmodede sig over din Skønhed, du satte din Visdom til på Grund af din Glans. Jeg, slængte dig til Jorden og overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.

¹⁸Oma paljude süütegudega, oma ülekohtuse kaubitsemisega teotasid sa oma pühamuid; sellepärast ma lasksin su keskel puhkeda tule - see neelas sinu. Ma tegin su maa peale tuhaks kõigi silme ees, kes sind nägid.

¹⁸Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde løs i din Midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til Støv på Jorden for alle, som så dig.

¹⁹Kõik, kes sind tundsid rahvaste seas, on sinu pärast kohkunud. Sa muutusid hirmutiseks ja sind ei ole enam iialgi.'

¹⁹Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk over dig; du blev en Rædsel, og borte er du for evigt.

²⁰Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:

²⁰HERRENs Ord kom til mig således:

²¹'Inimesepoeg, pööra oma pale Siidoni poole ja kuuluta sellele prohvetlikult

²¹Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det

²²ning ütle: Nõnda ütleb Issand Jumal: Vaata, ma olen su vastu, Siidon, ja ma ilmutan su keskel oma au. Nad saavad tunda, et mina olen Issand, kui ma seal mõistan kohut ja näitan ennast pühana.

²²og sig: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig på dig; og du skal kende, at jeg er HERREN, når jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed på dig.

²³Ma läkitan sinna katku ja selle tänavaile vere; mahalöödud langevad veres mõõga läbi, mis on nende vastu igalt poolt. Ja nad saavad tunda, et mina olen Issand.

²³Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagneMænd skal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og du skal kende, at jeg er HERREN.

²⁴Siis ei ole Iisraeli sool enam torkavat okast ega kibuvitsa, mis teeks valu, kõigi nende naabrite hulgas, kes neid põlgasid. Ja nad saavad tunda, et mina olen Issand Jumal.

²⁴Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at såre eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu håner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.

²⁵Nõnda ütleb Issand Jumal: Kui ma kogun Iisraeli soo rahvaste seast, kelle sekka nad on pillutatud, siis ma näitan ennast nende kaudu pühana paganate silme ees ja nad võivad elada oma maal, mille ma andsin oma sulasele Jaakobile.

²⁵Så siger den Herre HERREN: Når jeg samler Israels Slægt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig på dem for Folkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob;

²⁶Nad elavad seal julgesti ja ehitavad kodasid ja istutavad viinamägesid. Nad elavad julgesti, kui ma mõistan kohut kõigi nende naabrite üle, kes neid on põlanud. Ja nad saavad tunda, et mina olen Issand, nende Jumal.'

²⁶de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingårde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der håner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.