¹Ja kaheteistkümnendal aastal, kaheteistkümnenda kuu esimesel päeval tuli mulle Issanda sõna; ta ütles:

¹I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom HERRENs Ord til mig således:

²'Inimesepoeg, alusta nutulaulu vaarao, Egiptuse kuninga pärast ja ütle talle: Rahvaste lõvi, sa pead vaikima! Sa olid küll nagu krokodill jõgedes ja purskasid puristades; sa segasid oma jalgadega vett ja tegid sogaseks nende jõed.

²Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred du Vandet, oproded dets Strømme.

³Nõnda ütleb Issand Jumal: Ma laotan su peale oma võrgu paljude rahvaste hulgaga ja nad tõmbavad sind üles minu noodas.

³Så siger den Herre HERREN: Jeg breder mit Garn over dig ved en Sværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.

⁴Ma jätan su maa peale, viskan su lagedale väljale; ma panen su peale elama kõik taeva linnud ja toidan sinuga kogu maa loomi.

⁴Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte ved dig.

⁵Ma loobin su liha mägede peale ja täidan su raipega orud.

⁵Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel,

⁶Ma kastan maad sellega, mis sinust voolab, su verega kuni mägedeni, ja ojad saavad sind täis.

⁶vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal fyldes af dit Blod.

⁷Ma katan taevad, kui ma su kustutan, ja teen nende tähed tumedaks; ma katan pilvega päikese ja teen, et kuu ei anna oma valgust.

⁷Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg, jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer.

⁸Kõik taevast paistvad valgused teen ma su kohal tuhmiks ja ma panen su maale pimeduse, ütleb Issand Jumal.

⁸Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mørke, lyder det fra den Herre HERREN.

⁹Ma teen murelikuks paljude rahvaste südamed, kui ma viin su hävingu rahvaste sekka, maadesse, mida sa ei tunne.

⁹Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;

¹⁰Ma lasen sinu pärast ehmuda paljusid rahvaid ja sinu pärast haarab nende kuningaid hirm, kui ma vehin nende ees oma mõõgaga; nad värisevad iga silmapilk, igaüks oma hinge pärast su langemispäeval.

¹⁰jeg lader mange Folkeslag stivne af Rædsel over dig, og deres Konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deres Ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder.

¹¹Sest nõnda ütleb Issand Jumal: Paabeli kuninga mõõk tuleb sulle kallale.

¹¹Thi så siger den Herre HERREN: Babels Konges Sværd skal komme over dig.

¹²Kangelaste mõõkade läbi lasen ma langeda su hiilguse - nad kõik on julmimad rahvaste seas. Nad kaotavad Egiptuse kõrkuse ja kogu selle hiilgus hävitatakse.

¹²Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alle Folkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde.

¹³Ja ma hävitan kõik selle loomad suurte vete äärest: neid vesi ei sega enam inimjalg ega kariloomade sõrad.

¹³Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;

¹⁴Siis ma lasen selgida nende veed ja panen nende jõed õlina voolama, ütleb Issand Jumal.

¹⁴så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre HERREN -

¹⁵Kui ma teen Egiptusemaa lagedaks ja maa saab paljaks kõigest, mis seal on, kui ma kõik, kes seal elavad, maha löön, siis nad tunnevad, et mina olen Issand.

¹⁵når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er HERREN.

¹⁶See on nutulaul ja nii seda lauldakse. Rahvaste tütred laulavad seda Egiptuse ja kogu selle hiilguse pärast - nii nad laulavad seda, ütleb Issand Jumal.'

¹⁶Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skal kvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvæde den, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁷Ja kaheteistkümnendal aastal, esimese kuu viieteistkümnendal päeval tuli mulle Issanda sõna; ta ütles:

¹⁷I det tolvte År på den femtende Dag i..." Måned kom HERRENs Ord til mig således:

¹⁸'Inimesepoeg, kaeba Egiptuse hiilguse pärast, saada see ja vägevate rahvaste tütred maa sügavustesse haudaläinute juurde!

¹⁸Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet!

¹⁹Kellest oled sa nüüd veel meelepärasem? Astu alla ja heida magama ümberlõikamatute juurde!

¹⁹Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!

²⁰Nad langevad mõõgaga mahalöödute keskele. Mõõk on antud. Tõmmake alla tema ja kogu ta hiilgus!

²⁰Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob skal ligge hos ham.

²¹Vägevad kangelased räägivad surmavallast tema ja ta abistajate puhul: 'Nad on tulnud alla, nad lamavad, need ümberlõikamatud ja mõõgaga mahalöödud.'

²¹Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er du mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!"

²²Seal on Assur ja kogu ta jõuk, tema ümber on nende hauad; need kõik on maha löödud, langenud mõõga läbi,

²²Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd;

²³nende hauad on augu sügavaimas põhjas; tema jõuk on ümber ta haua; need kõik on maha löödud, mõõga läbi langenud, kes tekitasid hirmu elavate maal.

²³han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, som spredte Rædsel i de levendes Land.

²⁴Seal on Eelam ja kogu ta toredus ümber ta haua, need kõik on maha löödud, mõõga läbi langenud, ümberlõikamatuna on astunud alla maa sügavustesse need, kes tekitasid hirmu elavate maal; nad kannavad oma häbi koos nendega, kes on läinud alla hauda.

²⁴Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned i Underverdenen, de, som spredte Rædsel i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

²⁵Mahalöödute keskele on antud ase temale ja kõigile ta väehulkadele; tema ümber on ta hauad. Kõik need ümberlõikamatud on mõõgaga maha löödud, sest nende pärast tekkis hirm elavate maal; nad kannavad oma häbi koos nendega, kes on läinud alla hauda; ta on pandud mahalöödute keskele.

²⁵Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi Rædsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte.

²⁶Seal on Mesek, Tubal ja kogu ta väehulk; tema ümber on ta hauad; kõik need ümberlõikamatud on mõõgaga maha löödud, sest nende pärast tekkis hirm elavate maal.

²⁶Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte Rædsel i de levendes Land;

²⁷Nad magavad koos muiste langenud kangelastega, kes läksid alla surmavalda oma relvadega, kelle mõõgad pandi neile pea alla ja kelle patud on nende luude peal; sest elavate maal oli hirm nende kangelaste ees.

²⁷de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for til Dødsriget i deres Rustninger, hvis Sværd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi Rædsel for Heltene rådede i de levendes Land.

²⁸Sindki murtakse ümberlõikamatute keskel ja sa pead magama koos mõõgaga mahalöödutega.

²⁸Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne.

²⁹Seal on Edom, tema kuningad ja kõik ta vürstid, kes hoolimata nende kangelaslikkusest on pandud mõõgaga mahalöödute juurde; nad magavad koos ümberlõikamatutega ja haudaläinutega.

²⁹Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres Grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet.

³⁰Seal on põhjamaa vürstid tervikuna ja kõik siidonlased, kes koos mahalöödutega on läinud alla, kes hoolimata hirmust nende vägevuse ees on jäänud häbisse; nad magavad ümberlõikamatuna mõõgaga mahalöödute juures ja kannavad oma häbi koos nendega, kes on läinud alla hauda.

³⁰Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dræbte, beskæmmede trods den Rædsel, de spredte ved deres Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de bærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

³¹Neid saab vaarao näha ja võib ennast trööstida kogu oma hiilguse pärast, mõõgaga mahalöödud vaarao ja kõik ta sõjavägi, ütleb Issand Jumal.

³¹Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder det fra HERREN.

³²Sest ma panen ta hirmu elavate maale. Seepärast pannakse vaarao ja kogu ta väehulk magama ümberlõikamatute sekka koos mõõgaga mahalöödutega, ütleb Issand Jumal.'

³²Thi han spredte Rædsel i de levendes Land, men nu ligger han imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.