¹Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:

¹Og Herrens ord kom til mig således:

²'Inimesepoeg, pööra oma pale Iisraeli mägede poole ja kuuluta neile prohvetlikult

²Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod dem

³ning ütle: Iisraeli mäed, kuulge Issanda Jumala sõna! Nõnda ütleb Issand Jumal mägedele ja küngastele, jäärakutele ja orgudele: Vaata, ma toon teie kallale mõõga ja hävitan teie ohvrikünkad.

³og sig: Israels Bjerge, hør den Herre HERRENs Ord! Så siger den Herre HERREN til Bjergene og Højene, til Kløfterne og Dalene: Se, jeg sender Sværd over eder og tilintetgør eders Offerhøje.

⁴Teie altarid rüüstatakse ja teie suitsutusaltarid purustatakse; ja ma lasen teie hulgast mahalööduil langeda teie ebajumalate ette.

⁴Eders Altre skal ødelægges, eders Solstøtter sønderbrydes, og eders dræbte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder;

⁵Ma panen Iisraeli laste laibad nende ebajumalate ette ja puistan teie luud teie altarite ümber.

⁵jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbilleder og strør eders Ben rundt om eders Altre.

⁶Kõigis teie asupaigus muutuvad linnad varemeiks ja ohvrikünkad laastatuks; nõnda jäävad teie altarid varemeiks ja rüüstatuks, teie ebajumalad purustatuks ja hävitatuks, teie suitsutusaltarid lammutatuks ja teie tööd ärapühituks.

⁶Overalt hvor I bor, skal Byerne lægges øde og Offerhøjene gå til Grunde, for at eders Altre kan lægges øde og gå til Grunde, eders Afudsbilleder sønderbrydes og udryddes, eders Solstøtter hugges om og eders Værker tilintetgøres.

⁷Mahalöödud langevad teie keskel, ja siis te tunnete, et mina olen Issand!

⁷Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er HERREN.

⁸Aga ma jätan järele jäägi: teil on mõõga eest pääsenuid paganate seas, kui teid maid mööda pillutatakse.

⁸Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder undslipper fra Sværdet blandt Folkene, når I spredes i Landene,

⁹Ja need teie hulgast, kes pääsevad, mõtlevad minu peale paganate seas, kuhu nad on vangi viidud, siis kui ma olen purustanud nende truuduseta südamed, mis minu juurest on lahkunud, ja nende silmad, mis truuduseta on järginud nende ebajumalaid; ja nad tülgastuvad oma kuritegude pärast, mis nad on teinud, kõigi oma jäleduste pärast.

⁹og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er Fanger; jeg sønderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra mig, og deres bolerske Øjne, som hang ved deres Afgudsbilleder; og de skal væmmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort, over alle deres Vederstyggeligheder.

¹⁰Ja nad saavad tunda, et mina olen Issand; ma ei ole ilmaaegu rääkinud, et ma valmistan neile selle õnnetuse.

¹⁰Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme Ord, når jeg talede om at gøre den Ulykke på dem.

¹¹Nõnda ütleb Issand Jumal: Löö käsi kokku ja trambi jalgadega ning ütle: 'Oh häda!' kõigi Iisraeli soo vastikute jäleduste pärast. Nad langevad mõõga, nälja ja katku läbi.

¹¹Så siger den Herre HERREN: Slå Hænderne sammen, stamp med Foden og råb Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! De skal falde for Sværd, Hunger og Pest.

¹²Kes on kaugel, sureb katku, ja kes on ligidal, langeb mõõga läbi, aga järelejäänu ja hoitu sureb nälga; nõnda ma valan nende peale oma tulise viha.

¹²Den, som er langt borte, skal dø af Pest; den, som er nær, skal falde for Sværd; og den, som levnes og reddes, skal dø af Hunger; således udtømmer jeg min Vrede over dem.

¹³Ja te saate tunda, et mina olen Issand, kui teie hulgast mahalöödud on teie ebajumalate keskel ümber teie altarite igal kõrgel künkal, kõigil mäetippudel ning iga halja puu ja iga oksliku tamme all paigus, kus nad on teinud uimastuslõhna kõigile oma ebajumalaile.

¹³De skal kende, at jeg er HERREN, når deres dræbte ligger midt iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre på hver høj Bakke, på alle Bjergenes Tinder, under hvert grønt Træ og hver løvrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres Afgudsbilleder.

¹⁴Ja ma sirutan oma käe välja nende vastu ning teen maa lagedaks ja laastatuks kõrbest kuni Riblani kõigis nende asupaigus; ja nad saavad tunda, et mina olen Issand.'

¹⁴Jeg udrækker Hånden imod dem og gør Landet øde og tomt lige fra Ørkenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg er HERREN.