¹Ma tahan öelda: Niikaua kui pärija on väeti laps, ei erine ta milleski orjast, ehkki ta on kõige isand,

¹Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;

²vaid ta on eestkostjate ja majapidajate meelevalla all kuni isa määratud tähtajani.

²men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.

³Nõnda on ka meiega: kui me olime väetid lapsed, siis olime orjuses maailma algainete meelevalla all.

³Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.

⁴Aga kui aeg sai täis, läkitas Jumal oma Poja, kes sündis naisest, sündis Seaduse alla,

⁴Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,

⁵lahti ostma seadusealuseid, et me saaksime pojaseisuse.

⁵for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.

⁶Et te olete aga pojad, siis on Jumal läkitanud teie südamesse oma Poja Vaimu, kes hüüab: 'Abba! Isa!'

⁶Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!

⁷Nõnda ei ole sa enam ori, vaid poeg, aga kui sa oled poeg, siis sa oled ka pärija Jumala kaudu.

⁷Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.

⁸Kuid siis, kui te ei teadnud midagi Jumalast, te orjasite neid, kes loomult ei olegi jumalad.

⁸Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.

⁹Nüüd aga, kui te olete Jumala ära tundnud - pigem küll on Jumal teid ära tundnud -, kuidas te pöördute jälle nõrkade ja viletsate algainete poole, mida te jälle uuesti tahate orjata?

⁹Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?

¹⁰Te peate päevi ja kuid ja aegu ja aastaid.

¹⁰I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.

¹¹Ma kardan teie pärast, et ma olen asjata teie heaks vaeva näinud.

¹¹Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.

¹²Saage, vennad, niisuguseks nagu mina, sest minagi olen nagu teie. Ma anun teid! Te ei ole mulle mingisugust ülekohut teinud.

¹²Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.

¹³Te ju teate, et ma esimesel korral kuulutasin teile evangeeliumi oma ihu nõtruses

¹³Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;

¹⁴ning teie võitsite kiusatuse ega põlastanud mind mu keha pärast ega sülitanud maha, vaid võtsite mu vastu nagu Jumala ingli, nagu Kristuse Jeesuse.

¹⁴og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.

¹⁵Kus on nüüd teie õndsakskiitmine? Ma ju tunnistan teile, et kui oleks olnud võimalik, siis te oleksite oma silmad välja kiskunud ja andnud minule.

¹⁵Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.

¹⁶Kas ma olen saanud teie vaenlaseks, rääkides teile tõtt?

¹⁶Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?

¹⁷Nemad ei lipitse teie ümber hea pärast, vaid nad tahavad teid tõrjuda eemale minust, et te innukalt lipitseksite nende ümber.

¹⁷De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.

¹⁸Alati on hea olla innukas hea suhtes, mitte ainult siis, kui mina teie juures olen.

¹⁸Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.

¹⁹Mu lapsed, kelle pärast ma olen jälle lapsevaevas, kuni Kristus teie sees saab kuju!

¹⁹Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!

²⁰Küll ma tahaksin nüüd olla teie juures ja muuta oma häältki, sest ma olen teie pärast nõutu.

²⁰- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.

²¹Öelge mulle teie, kes te tahate olla Seaduse all, kas te ei kuule Seadust?

²¹Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?

²²On ju kirjutatud, et Aabrahamil oli kaks poega, üks teenijaga ja teine vaba naisega.

²²Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.

²³Teenija poeg oli sündinud lihaliku loomuse järgi, vaba naise poeg aga tõotuse kaudu.

²³Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.

²⁴Siin on võrdpildid: need kaks naist tähendavad kahte lepingut, üks Siinai mäelt orjapõlveks, see on Haagar -

²⁴Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.

²⁵Haagar on ju Siinai mägi Araabias ja vastab nüüdsele Jeruusalemmale, sest see orjab koos oma lastega;

²⁵Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.

²⁶ent ülalasuv Jeruusalemm on vaba naine, kes on meie ema.

²⁶Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.

²⁷Sest on kirjutatud: 'Rõõmusta, sigimatu, kes sa ei kanna ilmale; hõiska ja hüüa, kes sa ei ole lapsevaevas, sest üksildasel on enam lapsi kui sellel, kellel on mees!'

²⁷Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."

²⁸Teie aga, vennad, olete Iisaki kombel tõotuselapsed.

²⁸Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.

²⁹Kuid just nagu tollal lihaliku loomuse järgi sündinu kiusas taga vaimu järgi sündinut, nõnda ka nüüd.

²⁹Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.

³⁰Kuid mida ütleb kirjasõna? 'Kihuta välja teenija ja tema poeg, sest teenija poeg ei tohi pärida koos vaba naise pojaga!'

³⁰Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."

³¹Niisiis, vennad, meie ei ole teenija, vaid vaba naise lapsed.

³¹Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.