1Ennustus Paabeli kohta, Jesaja, Aamotsi poja poolt nähtud:
1Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede:
2Tõstke lipp lagedale mäele, hüüdke neile valjusti, viibake käega, et nad läheksid sisse suurte isandate väravaist!
2Rejs Banner på et nøgent Bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem Fyrsternes Porte!
3Ma olen andnud käsu oma pühitsetuile, olen juba oma vihale appi kutsunud sangarid, kes võivad suurustada minu suurusest.
3Jeg har opbudt min viede Hær til at tjene min Vrede og kaldt mine Helte hid, de jublende, stolte.
4Kuule! Mägedes on mürin, rahvahulkade kõmin. Kuule! Kuningriikide, kogunenud paganate lärm. Vägede Issand vaatab üle sõjaväge.
4Hør i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hør, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! Hærskarers HERRE er ved at mønstre sin Krigshær.
5Nad tulevad kaugelt maalt, taevarannalt, Issand ja tema sajatuse relvad, hävitama kogu maad.
5De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grænse, HERREN og hans Vredes Værktøj for at hærge al Jorden.
6Ulguge, sest Issanda päev on ligidal, see tuleb kui hävitus Kõigeväeliselt!
6Jamrer, thi HERRENs Dag er nær, den kommer som Vold fra den Vældige.
7Seepärast lõtvuvad kõik käed ja kõik inimsüdamed löövad araks.
7Derfor slappes hver Hånd, hvert Menneskehjerte smelter,
8Nad kohkuvad. Vaevused ja valud haaravad neid, nad vaevlevad otsekui sünnitaja. Üks vaatab teisele jahmunult otsa, nende palged on tulipunased.
8de ræddes, gribes af Veer og Smerter, vånder sig som fødende Kvinde; de stirrer i Angst på hverandre med blussende røde Kinder.
9Vaata, Issanda päev tuleb hirmsana, raevu ja tulise vihaga, et tühjendada maa ja hävitada sealt patused.
9Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og brændende Vrede; Jorden gør den til Ørk og rydder dens Synder bort.
10Sest taevatähed, nende hulgas Vardatähed, ei kiirga enam valgust, päike on tõustes pime ja kuu ei anna oma valget.
10Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfråler ej deres Lys, mørk rinder Solen op, og Månen skinner ikke.
11Mina tasun ilmamaale ta kurjuse ja õelatele nende süü, mina lõpetan ülbete kõrkuse ja alandan võimutsejate upsakuse.
11Jeg hjemsøger Jorden for dens Ondskab, de gudløse for deres Brøde, gør Ende på frækkes Overmod, bøjer Voldsmænds Hovmod.
12Mina teen inimesed kallimaks puhtast kullast, inimlapse kallimaks Oofiri kullast.
12En Mand gør jeg sjældnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld.
13Seepärast ma panen taevad vankuma ja maa vappub paigast vägede Issanda raevus tema tulise viha päeval.
13Derfor bæver Himlen, og Jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers HERREs Harme på hans brændende Vredes Dag.
14Ja otsekui peletatud gasell või kari, keda keegi ei aja kokku, pöördub igaüks oma rahva juurde ja põgeneb igaüks oma maale.
14Og som en skræmt Gazel, som Får, der ej holdes i Flok, skal hver søge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.
15Kõik, keda leitakse, torgatakse läbi, ja iga põgenik langeb mõõga ees.
15Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for Sværdet;
16Nende lapsed rebitakse tükkideks nende eneste nähes, nende kojad rüüstatakse, nende naised teotatakse.
16deres spæde knuses for deres Øjne, Husene plyndres, Kvinderne skændes.
17Vaata, ma kihutan nende vastu meedlased, kes ei hooli hõbedast ega himusta kulda.
17Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Sølv for intet og ej regner Guld for noget.
18Nende ammud purustavad poisse, neil ei ole halastust ihuvilja vastu, laste pärast nende silm ei kurvasta.
18Deres Buer fælder de unge, Livsfrugt skåner de ej, med Børn har deres Øjne ej Medynk.
19Ja Paabel, kuningriikide ehe, kaldealaste kõrk toredus, saab Soodoma ja Gomorra sarnaseks, mis Jumal segi paiskas.
19Det går med Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes stolte Pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.
20Seda ei asustata enam iialgi ega elata seal põlvest põlve; ei löö sinna araablane telki üles ega puhka seal karjased karja.
20Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slægt til Slægt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;
21Vaid seal lebavad kurjad vaimud ja nende kojad on täis öökulle; seal asuvad jaanalinnud ja karglevad sikujalgsed paharetid.
21men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;
22Ta tornides uluvad kurjad vaimud ja lusthooneis ðaakalid. Tema aeg on liginemas ja tema päevi ei pikendata.
22Sjakaler tuder i Borgene, Hyæner i de yppige Slotte. Dets Time stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.