1Ennustus Moabi kohta: Tõesti, ühel ööl on Moabi Aar hävitatud, vaikima pandud. Tõesti, ühel ööl on Moabi Kiir hävitatud, vaikima pandud.
1Et udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab.
2Ka Diibon läheb üles templisse, ohvriküngastele nutma, Nebol ja Meedebal ulub Moab. Kõigil on pead pöetud ja kõik habemed on ära aetud.
2Dibons Datter går op på Høje for at græde, oppe på Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt skæg skåret af,
3Tänavail pannakse kotiriie selga, katustel ja turgudel uluvad kõik, upuvad pisaraisse.
3på Gader og oppe på Tage bærer de Sæk, på Torvene jamrer de alle, opløst i Gråd.
4Hesbon ja Elaale kisendavad appi, Jahaseni kostab nende hääl; seepärast lõdisevad Moabi niuded, väriseb ta hing.
4Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver Moabs Lænder, dets Sjæl er i Vånde.
5Mu süda kisendab Moabi pärast. Ta põgenikud põgenevad Soarini, Eglat-Selisijani. Jah, mööda Luuhiti tõusuteed minnakse nuttes üles, jah, Hooronaimi teel tõstetakse hädakisa hävingu pärast.
5Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luthiths Skråning, undervejs til Horonajim opløfter de Jammerskrig;
6Sest Nimrimi veed muutuvad kõrbeks; jah, rohi kuivab, taimkate kaob, haljust ei ole enam.
6Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværet svinder, Grønt er der ikke.
7Seepärast nad viivad oma kogutud vara ja nende poolt tallelepandu üle Remmelgajõe.
7Derfor slæber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over Vidjebækken.
8Jah, appihüüd kajab Moabimaal; ta hädakisa kostab Eglaimini, ta hädakisa kostab Beer-Eelimini.
8Ak, Nødråbet omspænder Moabs Land, dets Jamren når til Eglajim og Be'er-Elim;
9Jah, Diimoni veed on täis verd. Aga veel muudki ma saadan Diimonile: lõvi Moabi pääsenute ja maale jäänute kallale.
9thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over Dimon: en Løve over Moabs undslupne, Landets Rest.