¹Sest vaata, Jumal, vägede Issand, võtab Jeruusalemmalt ja Juudalt toe ja toetuse, kõik leiva- ja veetoed,

¹Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:

²sangari ja sõjamehe, kohtumõistja ja prohveti, ennustaja ja vanema,

²Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,

³viiekümnepealiku ja lugupeetud mehe, nõuniku, osava meistri ja lausuda oskaja.

³Halvhundredfører og Stormand, Rådsherre og, Håndværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.

⁴Ja ma panen poisid neile vürstideks ning lapsed valitsevad nende üle.

⁴Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over dem.

⁵Siis hakkab rahvas isekeskis rõhuma, üks ühte ja teine teist, noor tõuseb vana vastu ja vääritu auväärse vastu.

⁵I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.

⁶Kui vend haarab oma isakojas vennast: 'Sul on kuub, ole meile juhiks ja võta see rusuhunnik oma käe alla!',

⁶Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!"

⁷siis tõstab too selsamal päeval häält, öeldes: 'Ei ole minust haavasidujat, mu kojas ei ole leiba ega kuube: ärge pange mind rahva juhiks!'

⁷så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!"

⁸Sest Jeruusalemm komistab ja Juuda langeb, kuna nende keel ja teod on Issanda vastu, et trotsida Aulise silme ees.

⁸Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.

⁹Nende näoilme tunnistab nende endi vastu, nad kuulutavad oma pattu salgamata otsekui Soodom. Häda nende hingedele! Sest nad teevad iseendile kurja.

⁹Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.

¹⁰Öelge õigele, et tema käsi käib hästi, sest nad saavad süüa oma tegude vilja!

¹⁰Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;

¹¹Häda õelale! Tema käsi käib halvasti, sest ta kätetöö tasutakse talle.

¹¹ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort.

¹²Mu rahva sundijaks on laps ja teda valitsevad naised. Mu rahvas! Su juhid on eksitajad, nad muudavad valeks su radade suuna.

¹²Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du, vandrer, vildsom.

¹³Issand tõuseb nõutama õigust, ta asub kohut mõistma rahvastele.

¹³Til Rettergang er HERREN trådt frem, han tår og vil dømme sit Folk.

¹⁴Issand läheb kohtusse oma rahva vanemate ja vürstidega: Te olete laastanud viinamäed ja teie kodades on vaestelt röövitu.

¹⁴HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: "Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme til Huse.

¹⁵Mida te ometi mõtlete, tallates mu rahvast ja rutjudes vaeste nägu? küsib Jumal, vägede Issand.

¹⁵Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

¹⁶Ja Issand ütleb: Sellepärast et Siioni tütred on upsakad, käivad kange kaelaga ja pööritavad silmi, käies astuvad tippamisi ja kliristavad jalarõngaid,

¹⁶HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går med knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med raslende Ankelkæder -

¹⁷teeb Issand Siioni tütarde pealae kärnaseks ja Issand paljastab nende häbeme.

¹⁷gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.

¹⁸Sel päeval võtab Issand ära toredad jalarõngad, laubaehted ja kaelakeed,

¹⁸På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd, Halvmåner,

¹⁹kõrvarõngad, käevõrud ja loorid,

¹⁹Perler, Armbånd, Flor,

²⁰peamähised, sammuahelakesed, rinnavööd, lõhnatoosid ja amuletid,

²⁰Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,

²¹sõrmused ja ninarõngad,

²¹Fingerringe,Næseringe,

²²riided, pealisrüüd, suurrätikud ja kukrud,

²²Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,

²³peeglid, särgid, peakatted ja hõlstid.

²³Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør.

²⁴Ja siis sünnib, et palsamilõhna asemel on kõdunemise lehk, vöö asemel nöör, palmitud juuste asemel paljas pea, peene lõuendi asemel kotiriidest kate, ilu asemel põletusmärk.

²⁴For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.

²⁵Su mehed langevad mõõga läbi ja su sangarid sõjas.

²⁵Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.

²⁶Siis kurvastavad ja leinavad ta väravad, ta istub maa peal tühjaks tehtuna.

²⁶Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden.