¹Trööstige, trööstige minu rahvast, ütleb teie Jumal.

¹Trøst, ja trøst mit Folk, så siger eders Gud,

²Rääkige Jeruusalemma meele järgi ja kuulutage temale, et ta vaev on lõppenud, et ta süü on lepitatud, et ta on saanud Issanda käest kahekordselt kõigi oma pattude eest.

²tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det fået af HERRENs Hånd for alle sine Synder.

³Hüüdja hääl: 'Valmistage kõrbes Issanda teed, tehke lagendikul maantee tasaseks meie Jumalale!

³I Ørkenen råber en Røst: "Ban HERRENs Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud!

⁴Kõik orud ülendatagu ja kõik mäed ning künkad alandatagu: mis mätlik, saagu tasaseks, ja mis konarlik, siledaks maaks!

⁴Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj, skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette.

⁵Siis ilmub Issanda au ja kõik liha näeb seda üheskoos. Jah, Issanda suu on rääkinud.'

⁵Åbenbares skal HERRENs Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den. Thi HERRENs Mund har talet."

⁶Hääl ütleb: 'Kuuluta!' Ja teine kostab: 'Mida ma pean kuulutama?' 'Kõik liha on nagu rohi ja kõik tema hiilgus nagu õieke väljal.

⁶Der lyder en Røst, som siger: "Råb!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg råbe?" "Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;

⁷Rohi kuivab ära, õieke närtsib, kui Issanda tuul puhub selle peale. Tõesti, rahvas on nagu rohi.

⁷Græsset tørres, Blomsten visner, når HERRENs Ånde blæser derpå; visselig, Folket er Græs,

⁸Rohi kuivab ära, õieke närtsib, aga meie Jumala sõna püsib igavesti.'

⁸Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig."

⁹Astu kõrgele mäele, Siioni sõnumiviija, tõsta valjusti häält, Jeruusalemma sõnumiviija, tõsta, ära karda! Ütle Juuda linnadele: 'Vaata, teie Jumal!'

⁹Stig op på højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst med Kraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig til Judas Byer: "Se eders Gud!"

¹⁰Vaata, Issand Jumal tuleb jõuliselt ja tema käsivars valitseb. Vaata, temaga koos on te palk ja tema ees on teie töötasu.

¹⁰Se, den Herre HERREN kommer med Vælde, han hersker med sin Arm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham,

¹¹Otsekui karjane hoiab ta oma karja, kogub oma käsivarrega tallekesi ja kannab neid süles, talutab imetajaid lambaid.

¹¹han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Får.

¹²Kes on mõõtnud pihuga vee? Või määranud vaksaga taeva? Või kogunud vakaga maa põrmu? Või vaaginud margapuuga mäed ja kaalukaussidega künkad?

¹²Hvo måler Vandet i sin Hånd, afmærker med Fingerspand Himlen, måler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskål Høje?

¹³Kes on juhatanud Issanda Vaimu või teda õpetanud tema nõuandjana?

¹³Hvo leder HERRENs Ånd, råder og lærer ham noget?

¹⁴Kellega on ta nõu pidanud, et see annaks temale arusaamise ja õpetaks õiguse rada, õpetaks temale tarkust ja teeks teatavaks mõistuse tee?

¹⁴Hos hvem får han Råd og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?

¹⁵Vaata, rahvad on otsekui tilk ämbris ja neid peetakse kübemeks kaalukaussidel. Vaata, ta tõstab saared üles kui tolmukübemed.

¹⁵Se, som Dråbe på Spand er Folkene, at regne som Fnug på Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.

¹⁶Ja Liibanonist ei jätku tulepuudeks ega selle loomadest põletusohvriks.

¹⁶Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok.

¹⁷Kõik rahvad on tema ees nagu eimiski, ta peab neid vähemaks kui olematus ja tühjus.

¹⁷Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.

¹⁸Kellega te siis võrdlete Jumalat ja missuguse kujutise võiksite temast teha?

¹⁸Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?

¹⁹Jumalakuju? Selle valab valaja. Ja kullassepp kuldab selle üle ning sepistab sellele hõbekette.

¹⁹Et Billede det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpå, og Sølvkæder støber en anden.

²⁰Kes on vaene selleks andi andma, valib kõdunematu puu, otsib enesele osava meistri, et see valmistaks kõikumatu kuju.

²⁰Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej rådner; han søger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som står.

²¹Kas te ei tea? Kas te ei ole kuulnud? Kas teile ei ole algusest peale kuulutatud? Kas te ei ole taibanud maailma alustest,

²¹Ved I, hører I det ikke, er det . ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?

²²et see on tema, kes istub maasõõri kohal, mille elanikud on nagu rohutirtsud; kes laotab taevad laiali kui loori ja venitab neid otsekui telki selles elamiseks;

²²Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo.

²³kes ei pane aukandjaid mikski ja teeb tühiseks maa kohtumõistjad?

²³Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft.

²⁴Vaevalt on nad istutatud, vaevalt on nad külvatud, vaevalt on nende tüvi maas juurdunud, kui ta juba puhub nende peale ja nad kuivavad ning tuulekeeris puhub nad ära kui kõrred.

²⁴Knap er de plantet, knap er de sået, knap har Stiklingen Rod i Jorden, så ånder han på dem, de visner; som Strå fejer Storm dem bort.

²⁵Kellega te siis võrdlete mind ja kelle sarnane ma olen? ütleb see, kes on Püha.

²⁵Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.

²⁶Tõstke oma silmad ja vaadake kõrgusse: kes on loonud need seal? Tema, kes nende väe viib välja täiearvuliselt, kes nimetab neid kõiki nimepidi. Tema suure väe ja võimsa jõu tõttu ei puudu neist ainsatki.

²⁶Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; så stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.

²⁷Mispärast ütled sina, Jaakob, ja räägid sina, Iisrael: 'Minu tee on varjul Issanda eest ja mu õigus läheb mööda mu Jumalast?'

²⁷Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: "Min Vej er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hænde."

²⁸Kas sa ei tea? Kas sa ei ole kuulnud? Igavene Jumal, Issand, on maailma äärte Looja; tema ei väsi ega tüdi, tema mõistus on uurimatu.

²⁸Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke;

²⁹Tema annab rammetule rammu ja jõuetule jõudu.

²⁹han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke.

³⁰Poisidki väsivad ja tüdivad, noored mehed komistavad ja kukuvad,

³⁰Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat,

³¹aga kes ootavad Issandat, saavad uut rammu, need tõusevad tiibadega üles nagu kotkad: nad jooksevad ega tüdi, nad käivad ega väsi.

³¹ny Kraft får de, der bier på HERREN, de får nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.