¹Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, kes ei lähe lambatarasse uksest, vaid ronib üle mujalt, see on varas ja röövel.

¹" Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.

²Aga kes läheb sisse uksest, on lammaste karjane.

²Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.

³Temale avab uksehoidja ning lambad kuulevad ta häält, tema hüüab oma lambaid nimepidi ning viib nad välja.

³For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.

⁴Kui ta on kõik omad välja ajanud, käib ta nende ees ning lambad järgnevad talle, sest nad tunnevad tema häält.

⁴Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.

⁵Aga võõrale nad ei järgne, vaid põgenevad ta juurest, sest nad ei tunne võõraste häält.'

⁵Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."

⁶Selle võrdumi rääkis Jeesus neile, nemad aga ei mõistnud, mis see tähendab, mida ta neile rääkis.

⁶Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.

⁷Siis ütles Jeesus taas: 'Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, mina olen uks lammaste jaoks.

⁷Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.

⁸Kõik, kes on tulnud enne mind, on vargad ja röövlid, ja lambad ei ole neid kuulanud.

⁸Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.

⁹Mina olen uks. Kes iganes läheb sisse minu kaudu, see pääseb ning käib sisse ja välja ning leiab karjamaad.

⁹Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.

¹⁰Varas ei tule muu pärast kui varastama ja tapma ja hukkama. Mina olen tulnud, et neil oleks elu, ja oleks seda ülirohkesti.

¹⁰Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.

¹¹Mina olen hea karjane. Hea karjane annab oma elu lammaste eest.

¹¹Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.

¹²Palgaline aga, kes ei ole karjane ja kelle omad lambad ei ole, kui ta näeb hunti tulemas, jätab lambad maha ja põgeneb - ja hunt kisub neid ja ajab nad laiali -,

¹²Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,

¹³ta on ju palgaline ega hooli lammastest.

¹³fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.

¹⁴Mina olen hea karjane ja tunnen omi ja minu omad tunnevad mind,

¹⁴Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,

¹⁵nõnda nagu Isa tunneb mind ja mina tunnen Isa, ning annan oma elu lammaste eest.

¹⁵ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.

¹⁶Ja mul on veel lambaid, kes ei ole sellest tarast, neidki pean ma juhtima; ja nad kuulevad minu häält ning siis on üks kari ja üks karjane.

¹⁶Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.

¹⁷Isa armastab mind seepärast, et ma annan oma elu, et seda jälle tagasi võtta.

¹⁷Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.

¹⁸Keegi ei võta seda minult, vaid mina ise annan selle omal tahtel. Minul on meelevald seda anda ja minul on meelevald seda jälle võtta. Selle käsu olen ma saanud oma Isalt.'

¹⁸Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."

¹⁹Siis tekkis taas juutide seas nende sõnade pärast lõhe.

¹⁹Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.

²⁰Paljud neist ütlesid: 'Temas on kuri vaim ja ta jampsib, mis te teda kuulate!'

²⁰Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"

²¹Teised ütlesid: 'Need ei ole kurjast vaimust vaevatu sõnad. Ega siis kuri vaim suuda avada pimeda silmi?'

²¹Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"

²²Aga siis tulid Jeruusalemmas templi uuendamise pühad. Oli talv.

²²Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;

²³Jeesus kõndis pühakojas Saalomoni sammaskäigus,

²³og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.

²⁴kui juudid piirasid ta ümber ja ütlesid talle: 'Kui kaua sa veel pead meie hinge kahevahel? Kui sina oled Messias, siis ütle meile seda täie selgusega!'

²⁴Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"

²⁵Jeesus vastas neile: 'Ma olen seda teile juba öelnud, aga teie ei usu. Teod, mida ma teen oma Isa nimel, needsamad tunnistavad minust,

²⁵Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;

²⁶kuid te ei usu, sest teie ei ole minu lammaste seast.

²⁶men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.

²⁷Minu lambad kuulevad minu häält ja mina tunnen neid ja nad järgnevad mulle

²⁷Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,

²⁸ning ma annan neile igavese elu ja nad ei hukku iialgi ning keegi ei kisu neid minu käest.

²⁸og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd.

²⁹Minu Isa, kes on suurim kõigest, on nad mulle andnud, ja keegi ei suuda neid kiskuda Isa käest.

²⁹Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.

³⁰Mina ja Isa oleme üks.'

³⁰Jeg og Faderen, vi ere eet."

³¹Taas kandsid juudid kokku kive, et teda nendega surnuks visata.

³¹Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.

³²Jeesus ütles neile: 'Mina olen teile näidanud palju häid tegusid oma Isalt. Millise teo pärast nende seast te tahate mind kividega surnuks visata?'

³²Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"

³³Juudid vastasid talle: 'Me ei taha sind kividega surnuks visata mõne heateo pärast, vaid pühaduseteotuse pärast, sest sina, kes sa oled inimene, teed ennast Jumalaks.'

³³Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."

³⁴Jeesus vastas neile: 'Eks teie Seadusesse ole kirjutatud: Mina olen öelnud: Teie olete jumalad!?

³⁴Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?

³⁵Kui see nimetab jumalaiks neid, kelle kohta Jumala sõna käis - ja Pühakirja ei saa teha tühjaks -,

³⁵Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),

³⁶kuidas siis teie ütlete sellele, kelle Isa on pühitsenud ja läkitanud maailma, et ta teotab Jumalat, kuna ma ütlesin: Mina olen Jumala Poeg?

³⁶sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

³⁷Kui ma ei tee oma Isa tegusid, siis ärge uskuge mind!

³⁷Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!

³⁸Kui ma aga teen, siis uskuge tegusid, kui te mind ei usu, et te hakkaksite aru saama ja tunnetaksite, et minus on Isa ja mina olen Isas.'

³⁸Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."

³⁹Siis nad otsisid taas võimalust teda vahistada, ent tema pääses nende käest.

³⁹De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.

⁴⁰Ja Jeesus läks tagasi sinnapoole Jordanit, paika, kus Johannes kunagi oli ristinud, ning jäi sinna.

⁴⁰Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.

⁴¹Ja paljud tulid tema juurde ning ütlesid: 'Johannes ei teinud küll ühtki tunnustähte, aga kõik, mis Johannes sellest mehest on öelnud, on tõsi.'

⁴¹Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."

⁴²Ja seal hakkasid paljud temasse uskuma.

⁴²Og mange troede på ham der.