¹Aga Jeesus läks Õlimäele.

¹Men Jesus gik til Oliebjerget.

²Kuid koidu ajal tuli ta tagasi pühakotta ning kogu rahvas tuli tema juurde ning ta istus ja õpetas neid.

²og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

³Aga kirjatundjad ja variserid tõid abielurikkumiselt tabatud naise, panid ta keskele seisma

³Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.

⁴ja ütlesid Jeesusele: 'Õpetaja, see naine tabati abielurikkumiselt.

⁴Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.

⁵Mooses on Seaduses käskinud niisugused kividega surnuks visata. Mida nüüd sina ütled?'

⁵Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?"

⁶Aga seda nad ütlesid teda proovile pannes, et nad saaksid teda süüdistada. Jeesus kummardus ja kirjutas sõrmega maa peale.

⁶Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.

⁷Aga kui nad küsides peale käisid, ajas Jeesus enese sirgu ja ütles neile: 'Kes teie seast ei ole pattu teinud, visaku teda esimesena kiviga!'

⁷Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!"

⁸Ja ta kummardus jälle ja kirjutas maa peale.

⁸Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.

⁹Ja seda kuuldes lahkusid nad üksteise järel, vanematest alates, jäid üksnes tema ja keskel seisev naine.

⁹Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.

¹⁰Jeesus ajas enese sirgu ja ütles talle: 'Naine, kus nad on? Kas keegi ei ole sind surma mõistnud?'

¹⁰Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?,"

¹¹Tema ütles: 'Ei keegi, Issand!' Aga Jeesus ütles: 'Ega minagi mõista sind surma. Mine, ja nüüdsest peale ära enam tee pattu!']

¹¹Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"

¹²Siis Jeesus rääkis neile taas: 'Mina olen maailma valgus. Kes järgneb mulle, ei käi pimeduses, vaid tal on elu valgus.'

¹²Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."

¹³Siis ütlesid variserid talle: 'Sina tunnistad iseenese kohta, sinu tunnistus ei ole õige.'

¹³Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."

¹⁴Jeesus kostis: 'Isegi kui ma enese kohta tunnistan, on minu tunnistus õige, sest ma tean, kust ma olen tulnud ja kuhu ma lähen. Aga teie ei tea, kust ma olen tulnud ja kuhu ma lähen.

¹⁴Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.

¹⁵Teie mõistate kohut maailma kombel, mina ei mõista kohut kellegi üle.

¹⁵I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.

¹⁶Aga kui ma mõistangi kohut, siis on minu otsus õige, sest mina ei ole üksi, vaid minuga on Isa, kes minu on saatnud.

¹⁶Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.

¹⁷Ja peale selle on ka teie Seadusesse kirjutatud, et kahe inimese tunnistus on õige.

¹⁷Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.

¹⁸Mina ise olen tunnistajaks enese kohta ning minu kohta tunnistab Isa, kes minu on saatnud.'

¹⁸Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig."

¹⁹Siis nad ütlesid talle: 'Kus on sinu Isa?' Jeesus vastas: 'Teie ei tunne mind ega minu Isa. Kui te tunneksite mind, tunneksite te ka mu Isa.'

¹⁹Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader."

²⁰Neid sõnu rääkis Jeesus pühakojas aardekirstu juures õpetades, ja ükski ei vahistanud teda, sest tema tund ei olnud veel tulnud.

²⁰Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.

²¹Siis ütles Jeesus neile taas: 'Mina lähen ära ja te otsite mind, ja te surete oma pattudesse. Kuhu mina lähen, sinna ei saa teie tulla.'

²¹Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme."

²²Nüüd ütlesid juudid: 'Kas ta ehk kavatseb ennast tappa, et ta ütleb: Kuhu mina lähen, sinna ei saa teie tulla?'

²²Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"

²³Ja Jeesus ütles neile: 'Teie olete alt, mina ülalt. Teie olete sellest maailmast, mina ei ole sellest maailmast.

²³Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.

²⁴Ma just ütlesin teile, et te surete oma pattudesse; sest kui te ei usu, et mina olen see, siis te surete oma pattudesse.'

²⁴Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."

²⁵Nüüd nad küsisid temalt: 'Kes sa siis oled?' Jeesus ütles neile: 'Mis ma üldse teiega räägin?

²⁵De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder.

²⁶Mul on palju rääkida teie kohta, ka kohut mõista. Kuid tema, kes minu on saatnud, on tõene, ja mina räägin maailmale vaid seda, mida ma temalt olen kuulnud.'

²⁶Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden."

²⁷Nad ei saanud aru, et ta rääkis neile Isast.

²⁷De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.

²⁸Siis ütles Jeesus: 'Kui te Inimese Poja olete ülendanud, siis te mõistate, et mina olen see ja et ma ei tee midagi iseenesest, vaid räägin nõnda, nagu Isa mind on õpetanud.

²⁸Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.

²⁹Ja minuga on tema, kes minu on saatnud, ta ei ole jätnud mind üksi, kuna ma teen alati seda, mis talle meeldib.'

²⁹Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."

³⁰Kui ta seda rääkis, hakkasid temasse uskuma paljud.

³⁰Da han talte dette, troede mange på ham.

³¹Siis ütles Jeesus juutidele, kes temasse uskusid: 'Kui te jääte minu sõnasse, siis te olete tõesti minu jüngrid

³¹Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,

³²ning tunnetate tõde, ja tõde vabastab teid.'

³²og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."

³³Nad vastasid talle: 'Me oleme Aabrahami järglased ega ole iial kedagi orjanud, kuidas sina siis ütled: Te saate vabaks?'

³³De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"

³⁴Jeesus vastas neile: 'Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, igaüks, kes teeb pattu, on patu ori.

³⁴Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.

³⁵Ori ei jää majja alatiseks, poeg jääb alatiseks.

³⁵Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid.

³⁶Kui nüüd Poeg teid vabastab, siis olete tõepoolest vabad.

³⁶Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.

³⁷Ma tean, et te olete Aabrahami järglased, kuid te otsite võimalust mind tappa, sest minu sõna ei mahu teisse.

³⁷Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.

³⁸Mina räägin, mida ma olen näinud oma Isa juures, ja teie teete, mida te olete kuulnud oma isalt.'

³⁸Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader."

³⁹Nad kostsid: 'Meie isa on Aabraham.' Jeesus ütles neile: 'Kui te oleksite Aabrahami lapsed, siis te teeksite Aabrahami tegusid.

³⁹De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.

⁴⁰Aga nüüd te otsite võimalust tappa mind - inimest, kes ma olen teile rääkinud tõtt, mida ma Jumala juures olen kuulnud. Seda ei ole Aabraham teinud.

⁴⁰Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.

⁴¹Teie teete oma isa tegusid.' Nad ütlesid talle: 'Meie ei ole sündinud liiderdamisest, meil on üks isa - Jumal.'

⁴¹I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."

⁴²Jeesus ütles neile: 'Kui Jumal oleks teie Isa, siis te armastaksite mind, sest mina olen pärit Jumalast ja tulnud siia. Mina ei ole ju tulnud omapäi, vaid tema on minu läkitanud.

⁴²Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.

⁴³Miks te ei mõista mu kõnet? Seepärast, et teie ei suuda kuulata minu sõna.

⁴³Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.

⁴⁴Teie olete oma isast kuradist ning tahate teha oma isa himude järgi. Tema on mõrtsukas algusest peale, ta ei püsinud tões, sest temas ei ole tõde. Kui ta räägib valet, siis ta räägib enda oma, sest ta on valetaja ja vale isa.

⁴⁴I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.

⁴⁵Aga et mina kõnelen tõtt, siis te ei usu mind.

⁴⁵Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.

⁴⁶Kes teist saab tõestada mul ühegi patu olevat? Kui ma räägin tõtt, miks te siis ei usu mind?

⁴⁶Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?

⁴⁷Kes on Jumalast, see kuuleb Jumala sõnu. Teie ei kuule selle pärast, et teie ei ole Jumalast.'

⁴⁷Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud."

⁴⁸Juudid kostsid talle: 'Eks meil ole õigus, kui me ütleme, et sina oled samaarlane ja et sinus on kuri vaim?'

⁴⁸Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?"

⁴⁹Jeesus vastas: 'Minus ei ole kuri vaim, vaid ma austan oma Isa, teie aga teotate mind.

⁴⁹Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.

⁵⁰Aga mina ei taotle tunnustust iseendale. On üks, kes on uurija ja kohtunik.

⁵⁰Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.

⁵¹Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, kui keegi paneb tallele mu sõnad, siis ta ei näe surma iialgi!'

⁵¹Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden."

⁵²Juudid ütlesid talle: 'Nüüd on selge, et sinus on kuri vaim. Aabraham on surnud ja prohvetid on surnud, ent sina ütled: Kui keegi paneb tallele mu sõnad, siis ta ei maitse surma iialgi.

⁵²Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden.

⁵³Kas sina oled suurem kui meie isa Aabraham, kes on surnud? Ja prohvetid on samuti surnud. Kelleks sina ennast pead?'

⁵³Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"

⁵⁴Jeesus vastas: 'Kui ma ülistaksin iseennast, siis ei oleks mu ülistus mitte midagi. See, kes mind ülistab, on mu Isa, kellest teie ütlete: 'Ta on meie Jumal.'

⁵⁴Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.

⁵⁵Teie küll ei tunne teda, aga mina tunnen. Ja kui mina ütleksin, et ma teda ei tunne, siis ma oleksin teiesarnane valetaja. Kuid mina tunnen teda ja panen tallele tema sõna.

⁵⁵Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.

⁵⁶Teie isa Aabraham tundis suurt rõõmu sellest, et ta saab näha minu päeva, ja ta nägi seda ja rõõmustas.'

⁵⁶Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig."

⁵⁷Nüüd ütlesid juudid temale: 'Sina ei ole veel viiekümneaastanegi ja tahad olla näinud Aabrahami?'

⁵⁷Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?"

⁵⁸Jeesus ütles neile: 'Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, enne kui Aabraham sündis, olen mina.'

⁵⁸Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været."

⁵⁹Nüüd nad võtsid kive, et teda nendega surnuks visata. Aga Jeesus peitis enese ära ja lahkus pühakojast.

⁵⁹Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.